Birkedommere og andet godtfolk

Som bosiddende i Himmelev gennem mange år, og med erhverv som administrator, rådgiver inden for økonomi, love og regler, synes det for naturligt for Henrik Birch og HB Regnskab at sponsorere Lars Christophersen skive fra 1871. Lars Christophersen levede sit liv i Himmelev, hvor han ejede gården Vibeholm. Som landsbyens sognefoged i en årrække var det ham, der havde overblikket over samfundets økonomi og jura.

Sognefogeden var før kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person, som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.
Sognefogeden, som var statens lokale repræsentant i landdistrikterne, er en meget gammel stillingsbetegnelse. Helt tilbage i middelalderen sikrede staten sig nogle udvalgte mænd – kaldet sognefogeder, sandemænd, bondefogeder med mere, som man kunne trække på, når lokale forhold skulle belyses, især i forbindelse med retssager.

Titlen som sognefoged er kendt siden 1500-tallet og svarede oprindeligt til bondefoged, som var en bonde, der varetog den senere sognefogeds opgaver. Betegnelsen blev også brugt om den bonde, der forestod hoveriets praktiske fordeling mellem de hoverigørende bønder, men betegnelsen gik af brug ved hoveriets opgør i sidste halvdel af 1700-tallet.

Med Christian V´s Danske lov af 1683 fik hele kongeriget samme lovgivning, og der blev indført sandemænd i alle kirkesogne uden for hovedstaden og købstæderne.

I 1791 blev titlen som sognefoged lovfæstet som betegnelse for den lokale politimyndighed under herredsfogederne og birkedommerne. Herefter fik sognefogederne efterhånden ret så omfattende opgaver blandt andet som lægdsmænd og pantefogeder. Fra 1922 blev sognefogederne også den borgerlige vielsesmyndighed i landet.

Fra 1875 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede sognefogeden den pågældendes skudsmålsbog. Før 1875 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregistret.

De fleste sognefogedembeder fik med udbygningen af et landsdækkende politivæsen gradvis begrænset deres opgaver, og funktionen blev ophævet i 1973, bortset fra en årrække, hvor funktionen fortsatte for nogle småøer. Hvor det ordinære politi ikke kunne komme frem hurtigt og gribe ind, overfor eksempelvis husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld, måtte sognefogeden fortsat virke. Mange sognefogeder assisterede desuden politiet med udlændingekontrol.

Sognefogeden havde ingen særlig uddannelse, og havde ikke videre beføjelse til at efterforske og forhindre kriminalitet end almindelige borgere har. Sognefogeden oppebar blot en symbolsk løn.

Lidt plat kan man sige, at Henrik Birch´s embede i fugleskydningsselskabets skydeudvalg, gør ham til en slags birkedommer.

 

Se sponsorens data ved at klikke på billedet: