Sponsor for 1900 er Algade Rens |
Det vasker sig i Algade
Meget er sket, siden kvinder og bø rn gik til åen og vaskede familiens tøj i det klare vand, og siden vaskekonerne med tørklæde om hovedet sled med vaskebræt og zinkbalje, hvor knofedt var den vigtigste råvare.
Vaskemaskinen er blevet en fast del i mange hjem. Møntvaskerier findes stadig, men er ikke så udbredte som tidligere. Der er tøj, der kræver en speciel rens, og mange får stadig vasket almindeligt tøj på det lokale renseri. I Roskilde findes Algade Rens på Algade 65.
Overfor Garvergården, som fuglekonge Fernando Møller i sin tid besad, lå von Meyerens købmandsgård. I mange år har adressen huset et boligkompleks med forretninger i stueplan ud til Algades højeste numre.
Forretningen tættest på Røde Port har gennem mange år tilhørt Algade Rens. Siden 2001 har Muhammad Akram og hans familie drevet det lille renseri. Familien stammer fra Pakistan, men har også i omkring 10 år drevet renseri i England.
Algade Rens tilbyder alt inden for branchen. Her kan indleveres såvel vasketøj som rensetøj, ligesom der tilbydes rulning af duge og andet. Samler man lidt sammen, kan der være penge at spare, da der tilbydes tilbudspris ved indlevering af eksempelvis tre par benklæder og fire skjorter.
Algade Rens formidler også vask af skindtøj, tæpper og reparation af tøj. Her samarbejdes blandt andet med Holst Pels- og Skindpleje samt Sisi Skrædder i Tåstrup.
Algade Rens arbejder kun med godkendte og miljøvenlige kemikalier. Løbende opdateres kvalifikationerne med kurser, så diplomer for fagligt arbejde kan fremvises.
Forretningen åbner dagligt klokken 8:00 og lukker klokken 17:30 på ugens første fire dage og klokken 18:00 om fredagen. Lørdag holdes der lukket. Der er gode parkeringsmuligheder i gården.
Mange kunder er kommet gennem alle årene. Der lægges vægt på god kundepleje og service. Ofte kan indleveret tøj hentes efter få dage, og når det brænder på, kan det nogle gange gøres hurtigere.
Besøg sponsorens hjemmeside ved at klikke på logoet: |