Dresscode
Til den årlige fugleskydning, generalforsamlinger og årsafslutningen skal skydebrødrene møde op iført lys ensfarvet skjorte, grå benklæder, slips og mørkeblå/sort blazer. Samme påklædning forventes ved den årlige nytårskur. Hvis ikke man har den krævede påklædning, kan man henvende sig til Tina Settrup i Mr. Monopol i Skomagergade 24. Hun ved lige, hvad der skal bruges og har det i (næsten) alle størrelser. Husk at sige, at tøjet skal anvendes til brug i fugleskydningsselskabet, så kan der opnås lidt rabat.
Det påhviler ethvert medlem at bære selskabets emblem ved alle selskabets sammenkomster. En overtrædelse af dette koster en mulkt (bøde) på 20 kr. til mulktbøssen.
Emblemer for fuglekonge, kongeskytte, æresmedlem og bestyrelsesmedlem, skal ligeledes bæres ved selskabets sammenkomster. For undladelse af dette, fremgår der ikke nogen repressalier i vedtægterne.
Fuglekongen bærer fuglekongebåndet under fugleskydningen i det år, han afgår. Fuglekongebåndet må ikke bæres ved andre lejligheder, medmindre det er en særlig højtidelig handling, hvor bestyrelsen har givet tilladelse hertil.
Ingen andre end fuglekongen har ret til at bære fuglekongebåndet.
Monopol leverer påklædning til fugleskydningsselskabets arrangementer og giver 10 % rabat til skydebrødre. Spørg efter Tina, hun ved besked.
Læs mere ved at klikke på logoet: |