Fuglekongen

Fuglekongen er den skydebroder, for hvem kongeskytten skyder brystpladen ned. Titlen er en stor ære og bæres det næste år, men giver også ære fremover, hvor han har ret og pligt til at bære det særlige fuglekongeemblem, han bliver dekoreret med, når hans regeringstid rinder ud.

Om Fuglekongen kan nævnes følgende:

Fuglekonge - kun én gang i livet

Historisk har flere skydebrødre nydt at blive hædret til fuglekonge to gange. En enkelt sågar tre gange.
Købmand Jacob Borch blev i 1794 udnævnt til fuglekonge hele to gange. Det var dengang, der var to fugleskydningsselskaber i Roskilde.
Den 17. juli blev han fuglekonge ved skydningen på "Børsen" ved eget skud, mens han ved en skydebrors skud blev kåret til fuglekonge den 21. august i haven til Skomagergade 15.
Desuden blev Jacob Borch i 1798 kåret som fuglekonge i et af selskaberne.

Som vedtægterne er i dag, er det ikke muligt at blive kåret til fuglekonge mere end én gang i livet.

Fuglekongen skal være til stede 

Vedtægterne foreskriver i dag, at man, for at blive fuglekonge eller for at modtage øvrige gevinster, skal være til stede ved fugleskydningen og kåringen samt være tilmeldt skydelisten.
Sådan har det ikke altid været. Der er flere tilfælde, hvor en fuglekonge er blevet udnævnt uden overhovedet at have deltaget i dagens arrangement.

Den 5. juli 1988 blev øldepotindehaver Erik Wibholm kåret til fuglekonge uden at have været til stede. Erik Wibholm beskriver dagen således:

"På en varm sommerdag, den første tirsdag i juli 1988, med stort ølsalg og ekstra travlt på Tuborg depotet, var jeg med en ølvogn ude for at hjælpe chaufføren med aflæsning. Det var ellers fugleskydningsdag, men højsommer, ferietid og stadig en del festivaltravlhed gjorde, at jeg havde måttet melde fra. Vi var nået til sidste kunde, Vigen Camping, som netop havde fået leveret 90 kasser Tuborg øl i kælderen. Vi var færdige og skulle lige have en øl med købmanden, da min telefon ringede. Klokken var ca. 16.45. Det var min kone, der ringede og sagde, at jeg lige var blevet fuglekonge, og at jeg skulle ringe omgående til kørelærer Knud Hansen fra Fugleskydningsselskabet oppe i Håndværkerforeningen.
Jeg ringede naturligvis tilbage, og Knud Hansen meddelte mig, at jeg var blevet årets fuglekonge, og jeg skulle komme derop med det samme. Jeg forklarede ham, at jeg havde arbejdstøj på, havde svedt hele dagen som medhjælper på en ølvogn, og at jeg ikke kunne møde "reglementeret" påklædt. Det betød ingen ting, sagde Knud Hansen, de skulle nok skaffe en jakke og et slips, bare jeg kom. Jeg fik min kone til at køre mig derop.
Da jeg kom, var der en meget varm modtagelse til mig med tale og lykønskninger med min nye værdighed. Jeg kvitterede naturligvis med en stor tak for den varme hyldest og bød på en kold omgang Tuborg. Der var en fantastisk god stemning, og det blev sent, inden jeg kom hjem fra en lang, men oplevelsesrig dag.
Året som fuglekonge indeholdt enkelte forpligtigelser. Først skulle man have fundet et motiv, som passede til ens erhverv, og som derefter blev malet på en "platte", en skive, som skulle hænges op i samlingen med de tidligere fuglekongers. Jeg var meget glad for, at Jørgen Brendekilde ville male min "skive". Motivet var fra Stændertorvet, hvor en af Tuborgs ølbiler stod i forgrunden og med Domkirken i baggrunden, en rigtig flot skive. Ud over at sørge for den fine "skive", skulle man også invitere bestyrelsen på middag i hjemmet. Man var også selvskrevet til fugleskydningsselskabets årlige arrangementer, blandt andet torskegilde og generalforsamling. Der er også tradition for, at fuglekongen bliver afhentet på privatadressen på fugleskydningsdagen det efterfølgende år".

I 1990 blev autoforhandler John Henry Larsen kåret til fuglekonge. John Henry Larsen havde deltaget ved dagens skydning, men var ved kåringen taget i Tivoli, hvor han sad til forretningsmøde i Grøften.

Den sidste fuglekonge, der blev kåret uden at være til stede ved skydningen, var Jakob Thielsen, der i 1998 var på ferie i Jylland, da han blev udnævnt. Ved generalforsamlingen året efter blev vedtægterne ændret til det, som er i dag.

Kongetitlen kan fravælges

Historisk er der tilfælde, hvor en nykåret fuglekonge har frasagt sig værdigheden. Ikke mindst i 1949 var der stor skandale i byen.
Direktør Breieck Larsen skød dette år brystpladen ned til fordel for redaktør Kristian Jespersen. Redaktør Jespersen selv befandt sig ude på Solrød Strand, hvor han kun var iført badebukser.
Da der blev sendt bud efter ham, nægtede han sig både hvervet og medlemskabet af selskabet. Han angav, at han ikke var klar over, at han var indvalgt i selskabet, og han meldte sig straks ud.

Vedtægterne siger, at ønsker en skydebror i et år ikke at modtage kongeværdigheden, skal meddelelse herom gives skriftligt til bestyrelsen inden fugleskydningens afholdelse.

I øvrigt skal man have været medlem af selskabet i mindst tre år for at blive kåret til fuglekonge.

Fuglekongens forpligtelser

Den nye fuglekonge er forpligtet til inden næste års fugleskydning at give en malet skive til selskabet. Skiven skal være ca. 50 cm i diameter og udføres efter bestyrelsens nærmere bestemmelser og godkendelse.

Tidligere, hvor det var muligt at blive fuglekonge mere end en gang, var der en bestemmelse, der sagde, at det ikke kunne fordres, at han skulle give flere skiver, men at han skulle give en sølvplade til den tidligere leverede skive. Historiske fuglekonger, der er blevet kronet mere end én gang, har givet en malet skive til fugleskydningsselskabet hver gang, dog med én undtagelse.
Da tømmerhandler Emil Eriksen i 1905 blev kåret til fuglekonge for anden gang, lod han påsætte en sølvplade på den skive han gav til selskabet da han første gang blev fuglekonge i 1894.

Årets fuglekonge er forpligtet til at lade fremstille en sølvplade med sit navn og årstal indgraveret til anbringelse på kongebåndet. Pladen skal være af samme form og størrelse, som de på kongebåndet tidligere anbragte sølvplader.

Oprindeligt var det fuglekongens pligt at betale hele middagen under den årlige fugleskydning. Nu er fuglekongen vært ved en frokost eller middag for bestyrelsen i maj eller juni måned, kort før hans regeringstid rinder ud. Kunstneren af fuglekongens malede skive og eventuelle andre særligt inviterede kan deltage. Ved denne lejlighed bliver fuglekongens malede skive præsenteret for bestyrelsen.

På fugleskydningsdagen, hvor fuglekongen afgår, er han vært ved morgenmåltidet for bestyrelsen, fanebærer og eventuelt også kunstneren.

Ved ankomsten til museets gård byder den afgående fuglekonge skydebrødrene på en bitter.

Fuglekongens præmie

 

Fuglekongen får overrakt en præmie på lige fod med øvrige vindere og skytter.
I 1992 modtog fuglekongen, Per Lindgård en pokal som fuglekonge, Per Lindgård skænkede dengang sin pokal til selskabet. Pokalen indgår i dag som en del af selskabets klenodier.

 

Ved Anders Bækgaards skud blev venstre klo skudt ned ved en fugleskydning. Præmien var en teske. Sandheden skal ikke betvivles, da det klart fremgår af præmieposen fra guldsmed Andersen & Enig. Det har blot ikke været muligt i protokollerne at finde et år, hvor Anders Bækgaard skød venstre klo ned. Det har end ikke været muligt af finde Anders Bækgaard i protokollerne.

 

Skiverne

Som nævnt er den nykårede fuglekonge forpligtet til inden efterfølgende års fugleskydning at give en malet skive til selskabet.

Skiverne har ofte været symbol på fuglekongens liv, levned, erhverv, bopæl eller interesse. Skiverne giver ofte et indtryk af den tid, de er malet i.

I store dele af 1900 tallet var det en Hacke, der stod for at male skiverne. Axel Frederik Hacke malede flere skiver fra 1899 til 1932, mens hans søn, Carl Hacke, malede sin første skive i 1941, hvorefter fulgte en række frem til 1963.
Carl Hacke blev selv fuglekonge i 1952 og malede naturligvis sin egen skive.

Gennem en årrække har kunstnere fra Jyllinge sat deres præg på skiverne.

Fra 1959 og frem til 1991 var det ofte den kendte - nu afdøde - Jyllinge-kunstner Jørgen Brendekilde, der malede skiverne. Jørgen Brendekilde var selv medlem af selskabet indtil sin død i 1993, 73 år gammel.

Glarmester Johannes Dahls skive fra 1980 er malet af Per Jacobsen fra Jyllinge.

I slutningen af 1990´erne stod Lise Klingsgård, ligeledes fra Jyllinge, sammen med en professionel malerikonservator, for renovering af en del af de gamle skiver. De var på det tidspunkt ved at forfalde på grund af ælde og tobaksrøg fra byens beværtninger, hvor de havde hængt i en årrække.

Kunstneren Jeppe Drews stammer også fra Jyllinge og er ligeledes ud af en stolt malerslægt. Jeppe Drews er også aktiv skytte i selskabet og malede sin første skive i 1994, da cand. theol., dirigent og organist Viggo Kanding var regerende fuglekonge fra 1993. Siden da har Jeppe Drews med et par enkelte undtagelser malet alle skiverne.

Det står fuglekongen frit for at vælge kunstner og motiv, som kan være symbolsk, topografisk eller fortælle om fuglekongens erhverv og/eller interesse. Dog skal bestyrelsen, inden kunstneren går i gang med selve arbejdet, have været præsenteret for en skitse eller på anden måde have haft lejlighed til at godkende idéoplægget til den malede skive.

Rammen omkring den malede skive skal indeholde fuglekongens navn samt dato og årstal for modtagelsen af værdigheden.

Selskabet har ladet fremstille et antal drejede rammer, som er lidt forskellige i udformning og som opfylder alle normer vedrørende størrelse og kvalitet. Rammerne kan beses ved henvendelse til bestyrelsen. Prisen er favorabel.

Det er vigtigt at tænke på, at den malede skive også bør kunne bestå som et værdigt eftermæle for fuglekongen - måske århundreder ud i fremtiden.

Som regel i maj måned præsenterer fuglekongen den færdige malede skive for bestyrelsen til den formelle godkendelse.

Historisk er der skiver, der ikke i første omgang er blevet godkendt af bestyrelsen.

En fuglekonge har engang fortrudt sit motiv og har efterfølgende fået fremstillet en ny, han gerne ville ombytte med den oprindelige.
Skiverne er historiske og er et øjebliksbillede fra det enkelte år. Derfor blev den pågældende fuglekonges anmodning ikke efterkommet.

 

Fuglen

Fuglen, der skydes efter, er udskåret i masonit påklistret en trækonstruktion. På denne påklæbes et farveaftryk af en malet fugl. Tidligere tiders papegøje er ad åre blevet ændret til noget mere dansk og værdigt. Fuglen, der nu skydes efter, er en statelig ørn, der kan minde om Roskildes byvåben.

Indtil 1975 var fuglen udstyret med en gammel jernramme på forsiden. Dette blev forbudt, da der var fare for tilbageslag.

I 1992 blev den nuværende fugl lavet. Den er tegnet og skænket af den kendte kunstner Jørgen Brendekilde. Fuglen er lavet i 100 eksemplarer, så der skal ikke tænkes på en genfremstilling før hen mod selskabets 300 års jubilæum.

Fuglen hænges op på fugleskydningsdagen umiddelbart før skydningen.

Fuglens ni skydepunkter er tydeligt afmærkede og bliver hvert år tilskåret efter fastlagte forskrifter, så skydningen forhåbentlig bliver afviklet inden for den ønskede tidshorisont.

 

Markeringsfuglen

Markeringsfuglen bruges på den årlige fugleskydningsdag til at anvise, hvilken del af fuglen der aktuelt skal skydes efter.

 

Skiveophængskasse

                                        

Efter at fuglekongeskiven i 2019 blæste ned fra et søm i Håndværkerens have, lavede Leif Nielsen og Jeppe Drews en flot og sikker præsentationskasse til efterfølgende brug. Denne blev første gang præsenteret ved fugleskydningen i 2020.

 

Fuglekongebåndet

         

Fuglekongebåndet er et skærf, fuglekongen bærer på fugleskydningsdagen. Fuglekongebåndet kaldes også for bandoler. I litteraturen bliver også brugt udtrykket insignier. Insignier er et værdighedstegn. I gammel tid var kongemagtens insignier scepteret og æblet.
Den nykårede fuglekonge får overdraget fuglekongebåndet af den afgående fuglekonge. Fuglekongen er forpligtet til at lade fremstille en sølvplade med sit navn og årstal indgraveret til anbringelse på fuglekongebåndet. Pladen skal være af samme form og størrelse, som de på fuglekongebåndet i forvejen anbragte sølvplader.

Fuglekongebåndet skal opbevares på et sikkert sted efter bestyrelsens anvisning og må kun bæres på fugleskydningsdagen eller ved andre særligt højtidelige lejligheder, hvor bestyrelsen kan give tilladelse hertil.

Fuglekongebåndet bliver op til den årlige fugleskydning afhentet af guldsmed Enig, der sørger for polering af sølvpladerne, samt påsætning af regerende fuglekonges sølvplade. Således fremstår fuglekongebåndet skinnende og stateligt under fugleskydningen.

Skulle den regerende fuglekonge være fraværende på fugleskydningsdagen, tilkommer det sidste års kongeskytte at præsidere for ham ved fugleskydningen. Fuglekongebåndet må dog kun bæres af fuglekongen.

Det gamle fuglekongebånd blev lavet i forbindelse med selskabets 100 års jubilæum i 1887. Således blev Christian Løytved den første fuglekonge der fik sit navn indgraveret på en sølvplade.
Efter 87 år var pladsen blevet for trang på fuglekongebåndet. Hidtil var båndet blevet båret over halsen, skråt fra venstre skulder og ned til højre hofte. I 1974 bar fuglekongen båndet over halsen hængende ned, så den støbte fugl nu hang ligefor nederst af fuglekongens overkrop. Der blev påsyet to ”vinger” på hver side af fuglekongebåndet, så der nu var plads til flere sølvplader. Der skulle lidt omrokering til for at få den rette symmetri og passende udseende.
I de efterfølgende år blev der løbende lavet tilrettelser for at give det bedste udtryk.
Efter 20 år blev fuglekongebåndet udvidet, så der nu også hang to ”vinger” ned ad ryggen.
Efterhånden blev det for meget og noget nyt måtte ske. Herefter kunne det efterfølgende fuglekongebånd igen bæres på den traditionelle måde.

Det nuværende fuglekongebånd blev fremstillet i 1997. I erkendelse af, at det tidligere fuglekongebånd var blevet for tungt og samtidig trængte til en renovering, besluttede bestyrelsen den 13. november 1996 sig for samtidig at imødekomme et ønske fra Palæsamlingerne om at lade fremstille et nyt fuglekongebånd og reducere antallet af plader med en ny fugl støbt som en kopi af selskabets fugl. Det gamle fuglekongebånd blev derefter fast udstillet i Palæsamlingerne. Da det på et tidspunkt blev besluttet at fuglekongebåndet ikke længere skulle indgå i samlingerne, overgik fuglekongebåndet til selskabet og det er nu i selskabets varetægt.

I 2013 skulle det vise sig, at fuglekongebåndet var for småt til en fuglekonge i størrelse large. Båndet sad lige trangt nok på Carsten Helge Nielsen. Et ekstra stykke silke blev indsyet, så fuglekongen bedre kunne trække vejret. Det betød samtidig, at der blev plads til lidt flere sølvplader i årene derefter.

 

Rifllerne

       

I anledning af selskabets 225 år jubilæum i 2012 modtog selskabet gaver fra Tuborgfondet bestående af to salonrifler, en salutkanon og en fanefod.
Salonriflerne er af mærket Anschutz, type 1416-cal. 22LR. Rifler monteret med kikkersigte i ”høj” montage. Den høje montage gør, at der alternativt kan skydes over korn og kærv på traditionel måde. Riflerne er indkøbt hos Hubertushuset i Ringsted. På skaftet er påsat et sølvskilt indgraveret af guldsmed Henrik Enig. Her står "Skænket af Tuborgfondet ved 225 års jubilæet 2012".

 

Stangrifllerne

To gamle stangrifler blev i 2019 ophængt i Restaurant Håndværkerens store sal. Stangriflerne havde tidligere været deponeret og udstillet på Roskilde Museums Palæsamlinger, indtil dettes lukning i 2008.
Primusmotor for projektet var æresmedlem Per Handberg, mens skydebrødrene Poul Erik Christensen, Leif Nielsen, Preben Rasmussen og Henrik Enig stod for det håndværksmæssige i projektet.

De to stangrifler beskrives således:

Fremstillet cirka 1780 hos familiefirmaet Pistor i Schmalkalden, Sachsen.
Forlader med riflet løb kaliber 75 (19 mm).
Oprindeligt udført med flintelås. I 1800 tallet ombygget til perkusionslås hos brødrene Georg og Wilhelm Pistor.
Stangriflen har tilhørt storkøbmand, etatsråd og kgl. agent Anders Borch (1802-81), Købmandsgården, Algade 12.
Anders Borch byggede i 1861 den statelige ejendom Hersegade 9. Denne er i dag ejet af Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforening.
Fugleskydningsselskabet har siden 1965 afholdt den årlige fugleskydning her.
I 1923 skænkede Hofjægermester Theodor Havsteen, Maglelunden, riflen til Fugleskydningsselskabet.

Fremstillet i Danmark i 1700-tallet. Piben er ikke dansk.
Forlader med riflet løb kaliber 75 (19 mm).
Oprindeligt udført med flintelås, men i 1800-tallet ombygget til perkusionslås.
Har tilhørt storkøbmand W.P. Jacobsen senior (1850-1911), Købmandsgården, Stændertorvet 2.
Fuglekonge i 1909.
1924 skænkede sønnen W.P. Jacobsen junior riflen til fugleskydningsselskabet.

 

Fanen

Under frokosten ved fugleskydningen i 1961 blev det foreslået, at selskabet skulle anskaffe en fane med henblik på det forestående 175 års jubilæum. Tilslutningen var stor, og der blev straks foretaget en indsamling til formålet.
På bestyrelsesmødet den 6. november besluttedes det, at fanen skulle være Dannebrog. Fra skydebanefondets midler blev restbeløbet taget til anskaffelse af fanen.

I 2017 besluttede selskabets bestyrelse at anskaffe en ny fane, da den gamle havde taget mærke af tidens tand. Med økonomisk støtte fra Danmarks Selskabet og sponsorstøtte fra virksomheden Tscherning blev den nye fane overrakt selskabet på Valdemarsdag, den 15. juni 2018. Fanestangen er 250 cm, mens fanen er 105 x 135 cm. Fanen er dobbeltdug i silke med rød/hvid bånd på tre sider og broderi. Fanen er påført broderi med selskabets logo. Dertil hører fanekvist og hylster. 

Fanen er et betydningsfuldt symbol ved den årlige fugleskydning. Under marchen føres den forrest i det samlede fugleskydningsselskab. Ved påbegyndelse af frokosten føres fanen ind i salen, ligesom den afslutningsvis føres ud igen mod dagens afslutning. Begge gange med skydebrødrene stående ret med front mod fanen og med tilknappede jakker. "Kong Kristian" og "Der er et yndigt land" afsynges under frokosten, mens det samlede selskab står med front mod fanen.

Fugleskydningsselskabets første fanebærer blev gårdejer Poul Jensen, Svogerslev, der virkede fra 1962 til 1975. Næste fanebærer blev politiassistent P.M. Petersen fra 1976 til 1980, derefter kom gårdejer Holger Olsen fra 1980 til 1986. Så fulgte brandmester Keld Marcussen fra 1986 til 2003. Han blev afløst af autogummiforhandler Ebbe Lous, der havde hvervet fra 2003 til 2007. Fra 2007 til 2016 var Dan Rasmus Petersen selskabets fanebærer.
Siden 2016 bæres titlen af Kurt Eg, mens Kim Juel Gregersen er fanebærersuppleant.

 

Fanefoden

       

I anledning af selskabets 225 år jubilæum i 2012 modtog selskabet gaver fra Tuborgfondet bestående af to salonrifler, en salutkanon og en fanefod.
Fanefoden blev produceret af BOMI, Roskilde, hvis direktør er fuglekongen fra 2009, Frank Binderup.
På grund af den lave loftshøjde i salen på Restaurant Håndværkeren kan en standard fanefod ikke anvendes. Der blev derfor bygget en fanefod i specialudførelse, hvori fanen kan placeres umiddelbart i en vinkel på ca. 60 grader vandret.

 

Salutkanonen

       

I anledning af selskabets 225 år jubilæum i 2012 modtog selskabet gaver fra Tuborgfondet bestående af to salonrifler, en salutkanon og en fanefod.
Salutkanonen blev leveret af firmaet Peter H. Høffner, Aars. Leverancen fandt sted kort tid før fugleskydningen den 3. juli 2012. Når brystpladen er nedskudt, og fuglekongen dermed ”fundet”, saluteres der tre skud med den nye salutkanon. Dette er en genoptagelse af en gammel tradition i selskabet, hvor der blev saluteret med 9 skud når fuglekongen var fundet.
Salutkanonen benævnes Dannebrogskanon og er udført i bronze monteret i en skibsraperter af træ, der er malet ”Oldenborg Rød”. Løbslængde 600 mm. Vægt 25 kg. Dannebrogskanonen er opkaldt efter Iver Huitfeldts linjeskib "Dannebrog", som forliste den 4. oktober 1710 i Køge Bugt kæmpende mod svenskerne. Skibet brød i brand, og da ilden nåede krudtkammeret, der som udgangspunkt havde ca. 30 tons sortkrudt med til brug for artilleriet, sprængtes det i luften. Af en besætning på over 550 mand overlevede kun 14. Iver Huitfeldt omkom.
Salutkanonen er en kopi af en Mærskanon i fuld størrelse, opfisket fra vraget.
H.K.H. Prins Henrik ejede en kanon af denne type.
På den oldenborgrøde skibsraperter er påsat et messingskilt indgraveret af guldsmed Henrik Enig. Her står "Skænket af Tuborgfondet ved 225 års jubilæet 2012".
Læs Per Handbergs notat om salutkanonen her.

Ved skiveskydningen den 21. februar 2013 skænkede skydebror, tømrer- og snedkermester Leif Nielsen til selskabet en flot transportkasse i gammelt egetræ til salutkanonen. Skydebror og guldsmed Henrik Enig skænkede en messingplade til kassens låg. Se billeder af kassen her.

 

Logoet

Selskabets logo har historisk haft forskellige udformninger. En ørn har prydet diverse publikationer, ligesom forskellige udgaver af bogstaverne ”R. & O. F. S.” og ”R. ~ O. ~ F. ~ S.” har været brugt.
Hvornår det nuværende logo er kommet til, og hvem, der har designet det, står hen i det uvisse. Det virker sandsynligt, at logoet er tegnet mellem 1937 og 1954.
I jubilæumsskriftet fra 1937 ses logoet ikke, mens det første gang fremgår af annalerne på forsiden af selskabets love, der blev vedtaget på generalforsamlingen den 30. marts 1954.
I 2012 var logoet så urent - formentligt efter mange kopieringer -, at noget måtte gøres. Hjemmesidens redaktør, Henrik Brandt, sponsorerede en rentegning, der blev forestået af Sherwin Nouri, Frederiksberg.

 

Emblemer

Nye medlemmer får udleveret selskabets emblem. Emblemet er en gylden fugl, der er påsyet et grønt silkebånd bundet i en sløjfe. Emblemet skal altid bæres på venstre bryst ved selskabets sammenkomster. Ved forsømmelse af dette "vanker" en bod på 20 kr. til mulktbøssen.
Et mistet emblem kan for 100 kr. genanskaffes hos kassereren.

 

Den afgående fuglekonge modtager et særligt fuglekongeemblem ved overdragelsen af fuglekongebåndet til den nye fuglekonge.

 

Kongeskytten, som er den skytte, der nedskyder brystpladen, modtager et kongeskytteemblem.

 

 

Pokalvinderen modtager en reversnål, der i modsætning til vandrepokalen er til ejendom. Skytter, der vinder vandrepokalen flere gange, vil kun modtage reversnålen første gang, han opnår hæderen.

 

Æresmedlemmer modtager et særligt emblem, hvorpå der står "ÆRESMEDLEM".

 

Bestyrelsesmedlemmer modtager et særligt bestyrelsesemblem, som skal afleveres ved fratrædelsen. På formandsemblemer er indgravet et F, mens der på de øvrige er indgraveret et B.

 

 

Fanebæreren bærer et særligt fanebæreremblem.

 

Skydebrødre, der har 25, 40 og 50 års jubilæum modtager en særlig sølvplade. Denne blev indstiftet i 1963, dengang for 20, 30 og 40 års anciennitet. Én gang i selskabets historie er der blevet specialfremstillet en sølvplade i anledning af et 60-års jubilæum. Hæderen tilfaldt æresmedlem, hr. Holger Olsen, der blev medlem i 1945. I 2015 var det så tid til at fremstille 70 års emblemet. Holger Olsen afgik ved døden den 28. januar 2017.

 

I 2015 havde Bennie Hansen 25 års jubilæum som formand for skydeudvalget. I den anledning lavede Henrik Enig et specielt emblem.

 

Ordensbåndet blev indstiftet i 2009 og tildeles de skytter, der har været aktive skytter i en årrække. Ordensbåndet sættes lige under lommeåbningen på den blå blazers venstre brystlomme. Ordensbåndet bliver tilført små guldfugle for hvert efterfølgende år skytten er aktiv. De aktive skytter er de, der i gammel tid kaldtes for "ordentlige" medlemmer. For at være aktiv skytte, skal man havde deltaget i mindst tre af årets fire skiveskydninger. En skytte kan højst få tildelt fem guldfugle.

 

I 2010 lod bestyrelsen fremstille et elegant emblem med selskabets logo til påsyning på venstre lommen af brystet på den mørke blæser.
Emblemets mål er 8,5 cm x 9,5 cm og er vævet i guld, sølv og grønne farver på et sort stofstykke. Prisen for emblemet er 150 kr. Overskuddet af salget går til skivernes vedligeholdelse.

 

I 2013 lod bestyrelsen fremstille reversnål til en salgspris på 50 kr. og slipsekæde til en salgspris på kr. 200. Overskuddet af salget går til skivernes vedligeholdelse.

 

Skydenummer

Ved årets fugleskydning får hver skytte et skydenummer der indikerer rækkefølgen for skydningen. Fuglekongen får nummer 1 og formanden nummer 2. Den øvrige rækkefølge er efter "først til mølle" princippet. Ved indskrivningen modtager skytterne en nål med sit skydenummer. Der erlægges 20 kr. i for nålen. Indtægter for solgte nåle indgår i selskabets regnskab.
Der laves nye nåle hvert år og farven skifter.

Følgende farver er benyttet de senere år:

Siden 1918 har man skudt om en vandrepokal. I perioder har selskabet været uden vandrepokal, når den forrige er blevet erhvervet til ejendom, og der ikke har været økonomi til at anskaffe en ny.

Den forrige vandrepokal blev i 1983 skænket af guldsmed Knud Dines Hansen. Reglerne for denne pokal sagde, at ingen skytte kunne vinde den to år i træk. Den, der først fik indgraveret sit navn i pokalen ti gange, ville få den til ejendom.
I en årrække gik pokalen fra år til år på skift mellem fotograf Bennie Hansen og snedkermester Leif Nielsen. Bennie Hansen satte en flot slutspurt ind ved at vinde pokalen i alle de lige år i begyndelsen af det nye årtusinde. Derved fik han pokalen til ejendom i 2010.

                                       

Straks pokalen blev overdraget til Bennie Hansen, udsatte guldsmed Henrik Enig under torskegildet i 2010 en ny pokal, med samme regelsæt som den tidligere.

                                       

I forbindelse med donationen af den nye vandrepokal med virkning fra 2011 blev der indstiftet en reversnål til pokalvinderne. Første gang, en skytte vinder årets pokalskydning, modtager han en reversnål til ejendom. Samme skytte vil ikke modtage flere reversnåle ved gentagne pokalsejre.
Reversnålen er udtænkt og sponsoreret af Henrik Brandt, mens Henrik Enig har stået for udformningen.

                                       

Der er også erindringspræmier til skytter, der er knapt så skarpe. De skal blot have deltaget i mindst tre af årets fire skiveskydninger.
Efter at tinprisen var blevet lidt for "peberet", gik man i starten af 1990`erne over til glas med indslebet logo som erindringspræmier for deltagelse i skiveskydningerne. De sidste glas blev vundet i 2011. På det tidspunkt var man gået over til at uddele ordensbånd til "ordentlige" skytter.

                                       

 

Æresmedlem 

Et medlem, som har gjort sig særlig fortjent i Selskabets tjeneste, kan af en enig bestyrelse udnævnes til æresmedlem. Udnævnelsen bekendtgøres på førstkommende generalforsamling og kan ikke gøres til genstand for debat.
Æresmedlemmer betaler ikke kontingent og er ikke valgbare til poster på generalforsamlingen.

Selskabet har i øjeblikket et æresmedlem, pensioneret kontorchef Jørgen Herholdt.

  

Jørgen Herholdt

Selskabets kasserer i perioden 1998 til 2022, Jørgen Herholdt, blev indballoteret ved generalforsamlingen den 15. marts 1982. Som proponent stod den senere fuglekonge i 2004, inkassochef Erik Bager.

I 2008 gav Jørgen Herholdt sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Jeg blev født den 17. maj 1945 i Odense, hvor jeg har haft min opvækst med min ældre bror, Erik, og mine forældre Anna og Hartvig Herholdt Jensen.

Efter realeksamen i 1962 fra Mulernes Legatskole blev jeg elev i Andelsbanken, Odense. 

I 1966-68 aftjente jeg min værnepligt, heraf 1½ år som sergent i Intendanturkorpset.

I 1969 blev jeg gift med Irene Carlsen. Vi har 2 børn, Lene og Martin.

Jobmæssigt har jeg været bankbestyrer, konsulent, kreditmedarbejder og souschef i Andelsbanken. Fra december 1989 i Unibank efter fusionen med SDS og Privatbanken og fra 1996 i Nordea, efter Unibanks fusion med banker i Norge, Sverige og Finland. Jeg har i 6 år været indvalgt i Andelsbankens Samarbejdsråd.
Jeg gik på efterløn pr. 1. juli 2008 med sidste arbejdsdag den 6. maj. På sidste arbejdsdag fik jeg overrakt Dronningens Fortjenstmedalje, efter indstilling fra min arbejdsgiver. Blandt Nordeas begrundelser for indstillingen var 46 års ansættelse i banken, anerkendelse for seriøsitet med mit arbejde, jeg har taget mange initiativer til gavn for banken, kunder og kolleger, samt at jeg har virket som en god ambassadør for banken. Efter modtagelsen af Fortjenstmedaljen, var jeg i audiens hos Hendes Majestæt Dronningen på Christiansborg i juni måned 2008.

Jeg har bestået Bankskolen og Merkonom i specialerne Finansiering og Personaleadministration. 

Jeg flyttede til Roskilde i 1981, hvor jeg i 1982 blev medlem af Junior Chamber, for hvilken jeg var formand i 1984. I dag er jeg medlem af Senior Chamber. I 1982 blev jeg medlem af Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. I 1991 blev jeg medlem af Roskilde Syd Rotary Klub, hvor jeg var præsident i 1996/97. I 2005 blev jeg indvalgt i bestyrelsen for EliteSport Roskilde.
I perioden 2002-2004 var jeg med i et udvalg med det formål at samle de fire største fodboldklubber i byen i en fælles overbygning. Resultatet blev for Himmelev - Veddelev Boldklub, Svogerslev Boldklub og RB af 1906 en realitet i 2004, med en fælles overbygning af et førstehold under navnet FC Roskilde. 

I fritiden har jeg været spejder og blev Gilwell Spejder i 1967. Men den meste fritid har været anvendt på dans. Først som aktiv elitedanser og siden som leder. Først som formand for Odense Amatør- og Sportsdanserklub i perioden 1972-1976. Jeg blev i 1974 indvalgt i Danmarks Sportsdanserforbunds bestyrelse og havde i mere end 25 år sæde i forretningsudvalget. I 1994 blev jeg æresmedlem."

 

Påklædning

Skydebrødrene skal møde op til den årlige fugleskydning, generalforsamlingen og årsafslutningen, iført lys ensfarvet skjorte, grå benklæder, slips og mørkeblå/sort blazer. Samme påklædning forventes ved den årlige nytårskur. Hvis ikke man har den eller kan finde det er det muligt at henvende sig til Tina Settrup i Mr. Monopol i Skomagergade 24. Hun ved lige hvad der skal bruges samt har det i (næsten) alle størrelser. Det er også muligt at opnå lidt rabat, når man køber dette til brug i vores selskab.

Det påhviler ethvert medlem at bære selskabets emblem ved alle selskabets sammenkomster. En overtrædelse af dette koster en bøde på 20 kr. til mulktbøssen.

Emblemer for fuglekonge, kongeskytte, æresmedlem og bestyrelsesmedlem, skal ligeledes bæres ved selskabets sammenkomster. For undladelse af dette fremgår ikke nogen repressalier i vedtægterne.

Fuglekongen bærer fuglekongebåndet under fugleskydningen i det år, han afgår. Fuglekongebåndet må ikke bæres ved andre lejligheder, medmindre det er en særlig højtidelig handling, hvor bestyrelsen har givet tilladelse hertil.
Ingen andre end fuglekongen har ret til at bære fuglekongebåndet.

 

Poloshirt

Poloshirten blev fremstillet på foranledning af hjemmesideudvalget i 2019. Den blev første gang brugt på Byvandring, så værterne skilte sig ud. Efterfølgende blev den udbudt til salg til skydebrødrene. Overskuddet går til Museumskontoen.
Poloshirten er ikke en del af selskabets dresscode. Den er således ikke gangbar ved fugleskydning, generalforsamling og årsafslutningen. Til gengæld er den oplagt til skiveskydning og indskydning.

  

 

Ballotering

Nye medlemmer af selskabet bliver indvalgt under ballotering, der er en hemmelig afstemning.

Som medlem af selskabet kan optages enhver hæderlig og uberygtet mand, som har bopæl eller virke i Roskilde Kommune, eller indtil 15 km fra kommunens til enhver tid registrerede centrum. Medlemmer, som fraflytter Roskilde by eller omegn, kan vedblive at være medlem af selskabet.

Roskilde Kommunes centrum er ved den seneste kommunesammenlægning blevet fastsat og markeret med en indhugget flise, dateret 6. januar 2007. Flisen og dermed kommunens centrum er placeret på Præstemarksvej overfor nummer 55.

Ansøgeren er ikke til stede under balloteringen. Han er forlods af sin proponent blevet forespurgt om sin interesse og har fremsendt skriftlig ansøgning vedlagt vellignende foto. Et medlem kan kun stille sig som proponent for én ny ansøger ved hver ballotering.

Der er ballotering to gange årligt, ved generalforsamlingen i marts måned og efter indskydningen, dagen før årets fugleskydning.

Ved ballotering om en ny ansøger får alle tilstedeværende skydebrødre udleveret en lille hånddrejet trækugle. Proponenten rejser sig og fortæller om ansøgerens liv og levned, afsluttende med en opfordring til at godkende optagelsen. Herefter erklærer formanden "ballotten" for åben.

Ballotten har, alt efter øjnene der ser, form af et fuglehus eller en jordemodertaske. I toppen er et håndtag til at bære ballotten. Ballotten er sortmalet i venstre side og hvidmalet i højre side. I den ene gavls top er der et stort hul, og nedenunder to skuffer, der er henholdsvis sort og hvid.

Nu går et bestyrelsesmedlem rundt med ballotten til de tilstedeværende. Alle stikker efter tur hånden ind i hullet, så ingen kan se den. Her lader han sin trækugle falde ned i en af de to skuffer. Hvis han lader kuglen falde i den højre side, siger han ja til optagelse af ansøgeren. Lader han derimod kuglen falde i den venstre side, siger han nej til ansøgerens optagelse.

Når ballotten kommer tilbage til formanden, trækker han skufferne ud og lader kuglerne optælle. Almindeligt flertal afgør, om en ny skydebroder er optaget. Formanden oplyser alene, om ansøgeren er optaget. Kuglernes fordeling forbliver en hemmelighed.

En nyoptaget skydebror får tildelt et medlemsnummer, der dels er numerisk tilfældigt og dels viser i hvilket år han er indballoteret i selskabet.
Medlemsnummeret består af et, to eller tre cifre, en bindestreg og to cifre. Eksempelvis 4 - 88 viser, at medlemmet har medlemsnummer 4, og at han blev indballoteret i 1988. På den måde vil det altid være nemt at konstatere, hvornår man har jubilæum i selskabet.
Medlemsnummeret før bindstregen bliver genbrugt således, at når eksempelvis medlem nummer 4 udgår af selskabet, vil et nyt medlem efter et år kunne få samme medlemsnummer, dog med et andet årstal efter bindestregen.

Det er i høj grad den hvide skuffe, der modtager kuglernes falden. Ved balloteringen i 1912 var der en kandidat, der ikke blev optaget. Dette syntes ikke at være sket før. Det er sket nogle få gange senere. Rygter har svirret om, at to kandidater ikke blev optaget i 1946. De skulle angiveligt have gjort handler med "de forkerte" i de foregående år. Når man læser protokollen for dette år, viser det sig ikke at være tilfældet.

 

Mulktbøssen

Mulktbøssen er skænket i 1890 af en anonym.
Mulktbøssen minder om "Madam Blå". Dog er den hvid og uden tud. I låget er en sparebøsse-sprække til mønter. Den kan også rumme frivillige sedler, hvilke er særdeles velkomne. Låget er forsvarligt lukket med en hængelås.

Ved selskabets sammenkomster er alle skydebrødre forpligtet til at bære selskabets emblem. En overtrædelse af dette afstedkommer en bod til mulktbøssen. Størrelsen af bøden er gennem årene blevet pristalsreguleret. I øjeblikket er tariffen 20 kr.

Æresmedlem Holger Olsen har i mange år påtaget sig at bære mulktbøssen og indkræve bøderne. Holger Olsen fratrådte hvervet ved sit 60-års jubilæum i 2005. Den ærefulde post bestrides nu af Kasper Bruun Nielsen.

Skikken med mulktbøssen nævnes første gang den 20. august 1946. Her fremgår, at efter gammel tradition skulle mulktbøssen slagtes ved året sidste skiveskydning. Den gav en likør til kaffen til alle deltagere.
Mulktbøssen tjener stadig samme ædle formål. Ved årets sidste skiveskydning bliver mulktbøssen åbnet, og indholdet omsat til brændevin, som de fremmødte skytter nyder til smørrebrødet.

Det vides ikke med sikkerhed, men der er formodninger om, at fuglekongen fra 1887, Christian Løytved, lavede mulktbøssen i 1890. Da denne ikke kunne holde sammen, blev en ny lavet i 1996 af Erik Hansens VVS virksomhed. Erik Hansen blev senere fuglekonge i 2002.
Det var blikkenslagersvend Peter Green der lavede mulktbøssen. Han arbejdede hos Erik Hansen i mere end 25 år, mens hans far, Jørgen Green, arbejde samme sted i mere end 40 år.
Erik Hansen var i sin ungdom i lære hos Willy Schmüser, der netop drev virksomheden "Løytveds eftf.".
Den gamle mulktbøsse er nu udstillingsgenstand, mens den nye er i aktiv brug. 

                                       

Tidernes skiften i det nye årtusind gjorde, at skydebrødre ofte ikke havde klingende mønt på lommen. Det blev ofte en "undskyldning" for ikke at spæde til når mulkten gik rundt. Det blev der lavet om på i 2022.
Selskabet trådte ind i den fagre nye verden og blev tilsluttet MobilePay. Et klistermærke med MobilePay nummer og QR kode blev sat i bunden af mulktbøssen. Nok er selskabet gammelt og traditionsbundet, men ikke fjern fra at følge med udviklingen.

 

Dirigentklokken

Selskabet har en lille dirigentklokke i messing, der benyttes til generalforsamling og bestyrelsesmøder. På klokken er indgraveret selskabets logo.

 

Navneskiltet

     

Efter 48 års tilknytning til Håndværkeren fik selskabet i 2013 eget navneskilt på bygningen. Skiltet er udarbejdet af guldsmed Henrik Enig og sponsoreret af Henrik Birch, HB Regnskab. Begge er skydebrødre og medlem af selskabets bestyrelse.

        

Det viste sig, at messingskiltet ikke kunne modstå det danske vejrlig. I 2019 blev det nyt fremstillet og ophængt. Skiltet i Nero Africa Impala granit blev udarbejdet af skydebror og stenhugger Ole Knudsen. Skiltet blev finansieret ved bidrag fra ni skydebrødre.

 

Bordflaget

I anledning af selskabets 200 års jubilæum den 28. august 1987 overbragte de tre æresmedlemmer, A. Hvalø Hansen, H. Chr. Jacobsen og Hans Pedersen, et bordflag med inskription, og skydebrødrene Preben Reimann Jensen og Knud Dines Hansen overbragte en sølvfaneplade med selskabets mærke indgraveret.
Bordflaget prydede bestyrelsens bord ved den årlige fugleskydning frem til 2009. Fra april 2023 har bordflaget stået på bordet i selskabets lokale i Vor Frue.

I 2010 fik det gamle bordflag en afløser, der er designet af Piet Hein. Giveren er "anonym", men en lokal guldsmed med tilknytning til selskabets bestyrelse, vil være et rigtigt god bud.

 

Seglet

    

Op til selskabets 225 års jubilæum lavede guldsmed Henrik Enig i 2011 et segl til brug for indbydelserne til jubilæumsfesten.

 

Rollup

    

Til brug ved selskabets 225 års jubilæumsfest blev fremstillet en velkomstrollup.

 

Sølvbægerne

           

Omkring århundredeskiftet fik selskabet af medlemmer gaver i form af i alt fire smukke sølvbægre. De blev i en periode brugt ved fugleskydningen, hvor kongeskytten og formanden samt den gamle og den nye fuglekonge udbragte en skål i det højtidelige øjeblik, hvor den nye fuglekonge blev kåret.

Fuglekongen fra 1778, farver H.G.W. Hammer, forærede i 1882 selskabet et sølvdrikkebæger, som kun fuglekongerne måtte drikke af.
På bægeret er indgraveret "Fra et mangeårigt medlem" og "Til Roeskilde Skydeselskab".

I 1901 skænkede en skydebror et sølvdrikkebæger til selskabet. Bægeret var bestemt til formanden. Det er i dag ukendt, hvem giveren var.

Fuglekongen fra 1886, garvermester Hans Winther, skænkede i 1917 et smukt sølvbæger. På bægeret er indgraveret giverens navn samt datoen for hans jubilæum, 11. 6. 1916.

Det fjerde bægers giver og datering er ukendt.
På bægeret er indgraveret "R. & O. F. S. Til Kongeskytten".

I dag opbevares bægrene på Roskilde Museum, til hvem selskabets har skænket klenodierne den 10. februar 1977.

       

I anledning af selskabets 225 års jubilæum gav lokalhistorikeren Lotte Fang fire nye sølvbægre i gave. De nye sølvbægre har samme formål som de gamle.
Ved fugleskydningen den 3. juli 2012 blev de nye sølvbægre første gang brugt, da afgående fuglekonge Ove Christensen, den nye fuglekonge Erik Tronborg Andersen, formand Jørgen Ypkendanz og kongeskytte Henrik Brandt løftede bægrene med boblende champagne. Hør præsentationen af sølvbægerne og indvielsen ved fuglekongekåringen her.

 

Protokollerne

           

Der findes seks protokoller i folio størrelse. De tre ældste, fra selskabets start og frem til 1884, blev i 1954 overdraget til Roskilde Museum, hvor de nu findes. I årene efter selskabets 225-års jubilæum, besøgte Hakon Meinertz med mellemrum museet for at transskribere de gotiske skrifter for eftertiden. Teksterne er gengivet på selskabets hjemmeside under de relevante fuglekongeår.
Hakon Meinertz måtte afstå opgaven, da hans syn svigtede. I 2024 overtog Carit Rene Volfing opgaven. I den forbindelse affotograferede Carit Volfing og Henrik Brandt protokollerne, så de for selskabet kunne bevares digitalt og for at Carit Volfing kunne udføre opgaven hjemme hos sig selv.
De tre nyere protokoller er i selskabets ejerskab. Disse blev affotograferet af Henrik Brandt i 2012. Protokollerne er for perioden 1884 – 1953, 1953 – 1977 og 1977 – 1993.

 

Pengeskrinet

Historien bag selskabets pengeskrin fortoner sig i det uvisse. Selskabets kasserer fra 1980, Erik Bager, modtog pengeskrinet fra sin forgænger, men ingen kender til skrinets ophav.

 

Gæstebogen

Gæstebogen er givet til selskabet ved 225 års jubilæet af skydebror Hakon Meinertz. Læs mere her.

 

Fuglekongebrødet

Dagen før årets fugleskydning i 2016 trådte en aftale mellem fugleskydningsselskabet og Laura´s Bakery i kraft. I Roskilde blev bagerkædens softkærnebrød solgt som Fuglekongebrød. Med selskabets fugl fra emblemet præget i brødet. Aftalen bevirkede, at Laura´s Bakery ydede et beløb til selskabet for hvert solgt brød. Beløbet gik til konserveringsprojektet af de malede skiver.

Fuglekongebrødet fik Laura´s Bagery fremstillet hos bageriet Bagerdygtigt i Valby. Stemplet med fuglen har selskabet fået fremstillet i to eksemplarer hos Bomi på Maglegårdsvej.

Se her folder og plakat for Fuglekongebrødet.

 

Logokrusene

         

Da selskabet i 2023 fik mulighed for at indrette mødelokale i lagerrummet i Vor Frue, blev der indkøbt 12 krus med selskabets logo.

   

Skydeudvalget

Skydeudvalget er nedsat af bestyrelsen. Skydeudvalget har til opgave at stå for ammunition og bedømmelse skiver samt andet, der har med skydning at gøre.
Skydeudvalget ledes af skydeudvalgsformand Bennie Hansen.

 

Regnskaber

Regnskaberne følger kalenderåret. De revideres af selskabets revisorer, der består af Claus Ulrich Møbius og Per Kær Møller. Revisorsuppleant er Henrik Lindegaard Teglers. Regnskaberne bliver af kassereren fremlagt ved generalforsamlingen til godkendelse tillige med budgettet for det kommende år.

Selskabet er delt op i tre regnskaber, hvor et er det egentlige regnskab og to er underliggende regnskaber.

Det egentlige regnskabs indtægter kommer dels fra medlemmernes kontingentindbetaling, indskud fra nye medlemmer og renteindtægter. Derudover nyder selskabet godt af Nordea og Roskilde Renovation Transport v/Preben Nielsen, der sponsorerer en stor del af portoudgifterne.

Ved optagelse af nye medlemmer indskydes 350 kr. Proponenten betaler beløbet straks efter balloteringen. Det årlige kontingent udgør ligeledes 450 kr. Indbetaling af et større bidrag er altid kærkomment.

De tre underliggende regnskaber er Museumskontoen og Skydebanekontoen.

Museumskontoen

Kontoen hed oprindeligt "Palæsamlingskontoen" indtil skiverne i 2009 blev flyttet fra Palæet til Roskilde Museum.
Kontoens formål er tilbagekøbe og vedligeholde gamle skiver og andre klenodier. Indtægterne kommer dels ved indskud fra nye skydebrødre. Af indskuddet går 50 kr. til Museumskontoen. Derudover overføres en gang årligt 25 kr. pr. medlem fra det egentlige regnskab. Endelig går de frivillige bidrag ubeskåret til Museumskontoen.

Skydebanekontoen

Skydebanekontoen bruges til indkøb af rammer til skiverne. Der indkøbes som regel 10 - 20 rammer af gangen. Indtægterne kommer fra salg af rammer til fuglekongerne.