Fænomenet fugleskydning menes at være opstået i Spanien som en våbenøvelse blandt borgerne i købstæderne. Der blev i begyndelsen skudt med armbrøst, senere med bøsse ved pinsetid, efter en figur i form af en ørn. Ørnen, man skød til måls efter, var symbol på romermagtens våbenmærke. Netop romerne forfulgte de kristne i disse tider. Samtidig var ørnen symbol på duens naturlige fjende. Og duen var netop ved pinsetid det kristne symbol på helligåndens indgydelse i apostlene.

I 1200-tallet blev fugleskydningen overført til Frankrig og videre til Tyskland, hvor den hurtigt blev meget populær. Herfra bredte den sig til Skandinavien, hvor der snart opstod skydelaug eller papegøjegilder i de danske byer. Mange steder var ørnen blevet erstattet af en fuglefigur i form af en spraglet papegøje på en stang. Det ældste er Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, som har sin oprindelse i 1334.

Ved fugleskydningen nedskydes de forskellige dele af fuglen, og den, i hvis navn fuglens brystplade bliver nedskudt, er årets fuglekonge. Man kan udmærket blive fuglekonge uden at løsne et skud, for ved skydningen føres to lister: den ene med medlemmernes navne og den anden med skytternes. Det betyder, at den enkelte skytte kan komme til at skyde i flere andre medlemmers navn.

Fuglekongen skal lade fremstille en malet fugleskydningsskive med dato og år for skydningen samt sit navn og med et motiv, som kan være symbolsk eller topografisk.

Læs også Mads Findal Andreasens fine publikation "En krigerisk syssel - at skyde papegøjen"

 

Fugleskydning i Roskilde

Hvordan og hvornår Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab er opstået, vides ikke med bestemthed.

Traditionen vil vide, at der i tiden før 1787 blev afholdt skydeøvelser ved Haraldsborg Slotsbanke. Byens våbenføre mænd havde siden 1700-tallet været samlet i et borgerkorps, og de har utvivlsomt haft behov for træning, og området ved Haraldsborg har sikkert været velegnet hertil.
Byens førende borgerskab fungerede som officerer i dette borgerkorps, som omkring år 1800 talte i alt 125 mand.

Det er ikke svært at forestille sig, at den europæiske tradition med fugleskydning, som også havde bredt sig til Danmark allerede i slutningen af 1300-tallet, har givet inspiration til specielt officererne i borgerkorpset. Den mest nærliggende inspirationskilde må være ”Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab”, som har rødder helt tilbage til 1300-tallet, men som i sin nuværende form fik sit navn i 1780.

Det er kendsgerning, at der i 1787 er gennemført en fugleskydning i Roskilde, og beviset er Peder Brønich’s malede skive fra dette år. Inspirationen med at give selskabet en malet skive kan meget vel også komme fra København.

Datoen på skiven – den 28. august 1787 – er siden regnet for selskabets stiftelsesdag, selv om selskabet naturligvis er vidende om, at der sandsynligvis er gennemført fugleskydninger inden da.

Lokalhistorikeren Arthur Fang slår utvetydigt fast i flere sammenhænge, at fugleskydningerne fandt sted ved Haraldsborg Banke, indtil de for første gang fandt sted ved havnen i Roskilde i 1790, tæt på ”Børsen”.

Det må derfor konstateres, at den først registrerede fugleskydning i 1787 og de følgende i 1788 og 1789 er foregået ved Haraldsborg Slotsbanke.

Borgerkorpset var bemandet med en blanding af mere eller mindre fornemme borgere, og det er ikke svært at forestille sig, at der hen over tid er sket et skifte mellem borgerkorpsets oprindelige formål og så det mere sociale og selskabelige – ikke mindst manifesteret ved den årlige fugleskydning.

De store standsforskelle har givet været lidt besværlige at håndtere i mange sammenhænge, og historien viser da også, at eliten blandt borgerskabet ønskede at danne deres ”eget” fugleskydningsselskab.

Det har nok ikke været en helt nem proces, for hvem skulle inviteres til at deltage i det nye fugleskydningsselskab, og skulle man eventuelt finde en anden og måske mere attraktiv placering for de fremtidige fugleskydninger, og hvordan skulle man organisere et sådant selskab?

Der må have været mange sonderinger og forberedende opgaver – herunder en afklaring af en mulig placering ved havnen – men om det har været en proces, der har strakt sig over flere år, ved vi ikke.

Til gengæld ved vi helt sikkert, at 62 af det absolut bedre borgerskab sætter sig sammen på Bidstrupgaard den 12. juni i 1790 og stifter ”Roeskilde etablerede Skydeselskab”, og allerede den 22. juli afvikler man den første fugleskydning ved havnen.

Der er samtidig indgået en aftale med restauratør Hans Lindberg fra Børsen, som lå lige ved skydepladsen om, at han indrettede et særligt lokale til skydebrødrene i forbindelse med sin restaurationsvirksomhed på stedet, og dette lokale skulle siden være rammen for mange festlige sammenkomster frem til 1862, hvor fugleskydningerne henlægges til Boseruppavillonen.

Der knytter sig en lidt speciel historie til fortællingen om, hvornår den første fugleskydning blev afviklet ved havnen.

I forbindelse med selskabets 150-års jubilæum blev der udgivet et jubilæumsskrift, og i dette skrift blev lanceret en historie om, at fugleskydningen allerede i 1783 havde fundet vej til havnen. Der blev henvist til ”et gammelt dokument”, men ingen har tilsyneladende set dette dokument, og i øvrigt er det påståede dokuments indhold efter en nærmere overvejelse af en sådan karakter, at det ikke forekommer helt troværdigt.

I mange år er denne historie – eller rettere skrøne - tillidsfuldt blevet gentaget af en del skribenter og lokalhistorikere, dog ikke Arthur Fang, men det er selskabets aktuelle vurdering, at alt taler for at 1790 er året, hvor alt gik op i en højere enhed – vedtægter, flytning kombineret med indretningen af et lokale på Børsen til selskabets formål.

I slutningen af det 18. århundrede var det "klublivets tid". Velhavende borgerskab og embedsmændenes kreds. Tidligere hang til drik og fylderi aftog. Man ville nok både spise og drikke, men det skulle være med anstand.
Man ville have lov til at tale samme om politik, religion, litteratur og kunst, og i samling dyrke venskab og kammeratskab i frie og utvungne selskabelige former. Derfor fik Roskilde i disse år sin første klub, "Roeskilde Bal- og Concert-Selskab", hvor man samledes om vinteren, og sine skydeselskaber, hvor brødrene flittigt mødtes om sommeren. Medlemskredsen har i alt væsentlighed været den samme.

Selskabets tre ældste protokoller findes på Roskilde Museum. Indhæftet foran i den ældste protokol og foran regnskabet for 1790 findes et ti foliosider langt dokument med titlen "Udkast til Hoved Vedtægter for Roeskilde etablerede Skydeselskab", underskrevet "Roeskilde og Bidstrupgaard den 12. junii 1790" af et udvalg, der forelægger udkastet for "D´Herrer Interessenter", som godkender det ved deres underskrift. I alt står der 62 navne under. I udvalget sad den i 1787 udnævnte Amtmand over Roskilde Amt, siden Stiftamtmand og Overpræsident i København, Geheimekonferenceraad W.J.A. Moltke og Kammerraad Søren Mellerup, der fra 1778 fungerede som Københavns Magistrats forvalter på Bidstrupgaard og havde stillingen, til han blev afskediget i 1801. Det er byens storkøbmænd, embedsmænd, officerer ved Husarregimentet, mange af egnens forpagtere og velstillede honoratiores fra vid omegn.

I 1790 lod restauratør Lindberg indrette et stort værelse med frithængende loft til brug for selskabet. Ved fugleskydningen blev skydebrødrene beværtet af fuglekongen, og i 1794 blev det besluttet, at udgiften skulle være 15 rigsdaler. For dem fik selskabets 37 medlemmer: koldt køkken, otte flasker rhinskvin og tolv flasker rød, gammel vin. På de almindelige skydedage vankede der to retter varm mad samt kage. Den enkelte skydebror betalte fire mark samt yderligere for den vin, han drak.

I 1791 fik postmester Zimmer i "Hamburger Herberg" i Skomagergade, det senere Gl. Postgaard, bevilling til at have fugleskydning på den bane, han havde opført i sin have. Han prøvede at kapre fugleskydningen til sin bane, men det mislykkedes.

Resultatet var, at der blev oprettet endnu et fugleskydningsselskab i Roskilde med navnet "Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab". Det nye selskab fik faste regler i 1793, og i dem står blandt andet, at fuglekongen skulle give ti rigsdaler til selskabet, og at han, når han gik af, skulle aflevere: "En malet skive til en erindring og til prydelse for selskabets forsamlingsstuer". Der var ligesom i det ældre selskab to slags medlemmer: dels de "ordentlige", som deltog i de ugentlige skydeøvelser, og dels de "admitterede", som kun var med til fugleskydningen.

Af førstnævnte kategori var der 31, af sidstnævnte næsten det dobbelte. Lige fra Roskilde Fugleskydningsselskabs første år kunne man nemlig være medlem uden at have eller få nogen form for skydefærdighed, og det var ikke obligatorisk at deltage i skiveskydningen gennem året.

Man kunne godt deltage i fugleskydningen uden at løsne et skud, da det var muligt at skyde pr. stedfortræder.

Det fremgår af protokollerne fra de to selskaber, at borgerne i Roskilde ikke valgte side, men var medlemmer i dem begge. Det forklarer også, hvorfor købmand Jacob Borch kunne blive fuglekonge to gange samme år. Det skete i 1794, hvor han den 17. juli blev fuglekonge ved eget skud på "Børsen" og derpå den 21. august i haven i Skomagergade, hvor en skytte nedskød brystpladen i hans navn.

Det yngste selskab "Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab", på den kongelige privilegerede skydebane fik reelt dødsstødet i 1805.
Den 22. april meddelte rådmand Müller, at han ikke for fremtiden kunne tillade nogen fugleskydning på sin embedsjord ved Møllehusene, hvor fugleskydningen i selskabet havde været afholdt siden 1797.
Den 6. maj samledes man på Postgaarden og drøftede situationen, og da ingen kunne anvise en passende plads til fugleskydningen, vedtog man ganske simpelt at erklære selskabet for ophævet.
Fortrædeligheder og besværligheder havde man ved selskabets ophævelse, ikke mindst, fordi postmester Petersen ikke ville udlevere selskabets inventar og skiver. Der fremkom dog en fredelig løsning.
Selskabet synes dog at have fået en renæssance omkring 1816, hvor hr. koncelliråd Müller fik oplyst, hvor selskabets ejendele i sin tid var blevet deponeret. Han har øjensynligt samlet dem og gav i øvrigt også en dekoration, som fuglekongen skulle bære. Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab skød herefter til måls ved Haraldsborg.

I 1807 talte "Roeskilde etablerede Skyde Selskab" på Børsen 54 medlemmer og holdt 13 skiveskydninger samt fugleskydning. Men de onde krigsår var nu inde. Dr. Kall afsluttede regnskabet i 1807 den 31. marts 1808, og først den 29. april 1815 tager han fat igen.

I 1827 blev de to selskaber slået sammen til "Roeskilde Forenede Skyde Selskab". Begge de gamle selskaber havde haft stor tilbagegang i medlemstallet, og man enedes derfor om at fortsætte på det ene selskabs skydebane ved fjorden. Fuglekongen skulle for fremtiden bære det andet selskabs kongebånd eller bandoler, og der skulle sættes et sølvskilt med hans navn på båndet. Dette bliver stadigvæk gjort.

Det var det såkaldte "bedre borgerskab" - byens embedsmænd, storkøbmænd fra slægterne Bruun, Brønniche, Borch og Kornerup, andre købmænd, håndværksmestre m.v., der i begyndelsen var selskabets medlemmer. Senere kom bl.a. gårdejere fra omegnen til.
Lokalhistorikeren, professor Jacob Kornerup, var også skydebror, og han gav i "Roskilde i Frederik VI´s tid" et godt billede af, hvordan hele byen levede med i fugleskydningen:

En anden sommerlig Forlystelse var Fugleskydningen. Et Selskab for denne Idræt var allerede stiftet i Aaret 1787, og Skydningen, der holdtes paa Børsen ved St. Jørgensbjerg, var bleven ligesom en Folkefest, der omfattedes med levende Interesse af alle. Tidligt om Morgenen blev Fuglekongen fra forrige Aar afhentet i Vogn og modtaget paa Pladsen af Brødrene med Musik og Kanonskud. Saa tog man med Iver fat paa at skyde til den jernbeslagne Fugl med svære Rifler, Muskedonnere. Kl. 11 begav brødrene sig op til Børsens store Sal for at indtage en solid Frokost, hvor Stemningen allerede kunde blive meget løftet. Saa tog man igen fat paa Skydningen, og om Eftermiddagen lod Selskabet galant sin Musik spille af Opmærksomhed mod Byens unge Damer, der spadserede derned for at se paa Skydningen, tage Sølvgevinsterne i Øjesyn og lade sig kurtisere. Henad Aften lykkedes det som oftest at faa Brystpladen skudt ned, og nu forkyndte ni Kanonskud denne Begivenhed. Oppe i Byen kunde man høre denne Kanonade og spurgte: "Hvem mon der saa er bleven Fuglekonge?" Men den nye og den gamle Fuglekonge tog nu hinanden under Armen, Brødrene fulgte efter med Musik i Spidsen op til Salen, hvor det festlige Maaltid stod dækket, garneret med talrige Vinflasker. Selskabet hengav sig med Liv og Sjæl til disse Nydelser, og naar den gamle, afgaaende Fuglekonge havde udbragt Skaalen for den nye og ønsket ham en lykkelig Regering, og den nye takket den gamle for hans vise Styrelse, afløste den ene Skaal den anden, for Roskilde, for Handelen o.s.v.

                                            "Gid handel og Søfart florere,
                                            ved dem vi faar vore Vine"

sang Selskabet, og det er vist, at man dengang havde udmærkede, uforfalskede Vine baade fra Bordeaux og Rhinen.
Brødrene lod dem ogsaa vederfares fuld Retfærdighed og tømte de bredfyldte Bægre, lige til Solen viste sig over den østre Horisont, ja som oftest længe efter. Saa vandrede man Arm i Arm i en overvættes glad Stemning op ad Bakken til Roskilde. Som et Tegn paa, hvor varmt det kunde gaa til ved disse Fester, hændte det, at gamle Jens Vægter en Morgen efter en Fugleskydning fandt selve Justitsraadens Kasket med Guldsnor midt paa Torvet, hvor Hans Velbaarenhed havde tabt den paa Hjemturen fra Børsen.
Ned i Tiderne blev Fugleskydningsdagen ved at være en af de Sommerdage, der satte Liv i Byen. Ikke blot Skydebrødrene, der i festligt Optog kørte gennem Byen med Musik i Spidsen, men ogsaa alle andre fik Indtryk af, at der var Fest, Liv og Stemning.

Historisk har der senere været et borgerligt fugleskydningsselskab i byen. Flere steder i 1880´erne findes der avisannoncer fra Roskilde Borgerlige Fugleskydningsselskab, der inviterede til arrangementer på Hotel Isefjord, Kafee du Nord, Hotel Frederiksstad og Trægaarden.

Mandag den 28. august 1837 blev selskabets 50 års dag fejret med musik, taler, sange, transparenter og kulørte lamper i haven ved Børsen.
Også den fest må have været god, for underskuddet var så stort, at der måtte indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne blev pålagt ekstra bidrag.

I årene omkring 1861 - 1862 nærmede man sig en katastrofe i selskabet.
Gennem en årrække havde adskillige af Roskildes storborgere meldt sig ind i "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab", hvilket betyder, at der hænger flere skiver med navne fra Roskilde på Sølyst i Klampenborg.
Til gengæld meldte københavnerne sig i stort tal ind i Roskildes selskab, og de løb af med de fleste gevinster. Dette betød, at de lokale blev kede af det, og meldte sig ud i stort tal.
Denne udvikling kan være årsagen til, at mange fuglekonger i denne periode ikke afleverede en skive, men nøjedes med et fotografi. Mere sandsynligt er det måske, at fotografiet var den helt nye teknik, og at flere fuglekonger ville være med på det nyeste nye.

Generalforsamlingen i 1861 blev holdt den 2. maj på Hotel Prindsen og her blev selskabets sørgelige tilstand gennemgået. Man manglede lokaler og skyldte penge væk til Roskilde Sparekasse. Formanden udtalte: "At selskabet, hvis medlemmers antal betydeligt var aftaget, nærmest var foranlediget til at opløse sig".
Så galt gik det heldigvis ikke. Redningsmanden var skomagermester F. Pætges, der i øvrigt var broder til Johanne Louise Heiberg. Han tilbød at betale hele gælden til Roskilde Sparekasse mod, at alle selskabets ejendele blev erklæret for hans. "Dog ville han renoncere (give afkald på) så mange af de kongeskiver, der haves i behold, som af vedkommende givere bliver reclameret (ønsket udleveret)". Dette betød, at fuglekonger frit kunne udtage egen skive.
Det betød, at selskabet blev reddet, men også, at adskillige skiver nu ikke længere fandtes i samlingen. Meget beklageligt, for specielt samlet har disse skiver en betydelig kulturhistorisk værdi.
Nu efter F. Pætges´ redningsaktion skulle det nye selskab konstitueres, og det blev det på generalforsamling den 4. juni 1861. Lidt over en måned senere kunne den nye bestyrelse indkalde til en generalforsamling, hvor selskabets love blev vedtaget. De var i øvrigt næsten identiske med de gamle.

I 1862 blev skydningen flyttet fra fjorden til Boserup skov, hvor selskabet satte en skovrestaurant i stand. Her havde de deres klublokaler m.v., og skydningen foregik i nærheden af pavillonen.

For at få afviklet selskabets gæld bliver der i 1876 indført aktietegning á kr. 10, hvoraf man årligt udtrak 2 - 4 stk. til indfrielse.

Selvom tabet i tal ikke var stort, var det smerteligt at miste skiver i forbindelse med Pätges rekonstruktion i 1861.
På generalforsamlingen den 27. maj 1887 vedtoges enstemmigt et forslag fra købmand P. Lassen om, at skiverne aldrig måtte skilles fra hinanden, men altid holdes i en samling.

100 års jubilæumsfestlighederne i 1887 startede noget kaotisk. Den 12 august måtte holdes en ekstraordinær generalforsamling, blandt andet, fordi to af bestyrelsesmedlemmerne, guldsmed F. Gold og købmand W. Schmiegelow, havde nedlagt deres mandater som protest mod, at der ikke, som vedtaget på den ordinære generalforsamling i maj, var blevet afholdt fugleskydning den 7. juli. Den ekstraordinære generalforsamling ledtes af toldforvalter Treschow, der året før var blevet skydebroder.
Man kunne ikke blive enige om valg af nye medlemmer, og til sidst vedtog man derfor et forslag om, at de to tilbageværende bestyrelsesmedlemmer, tømrermester K.J. Bruun Kornerup og tobaksfabrikant Vilh. Bang, indtil videre varetager selskabets interesser, og at der i anledning af den forestående jubilæumsfest "adjungeredes" denne af to mand bestående bestyrelse samt et festudvalg på fire medlemmer. Til dette valgtes købmand O.V. Simonsen, redaktør Julius Christjansen, malermester Christensen og guldsmed Gold. Disse skulle træffe de fornødne foranstaltninger til afholdelse af fugleskydning og jubilæumsfest, så man kom så tæt som muligt på den 28. august.

100 års jubilæet blev et par festlige dage - og måske nætter.
Den 24. august om aftenen blev skiven hejst, smykket med laurbærkrans, silkebånd og årstallene for jubilæet. Derefter var der ballotering.
Selve festen fulgte dagen efter, den 25. august. Man kørte om morgenen i procession gennem byen ud til Boserup Pavillonen, hvor skydningen straks begyndte. Her blev ringen og den højre vinge skudt ned - og så gik man til frokost. Under den blev kammersanger N. Juel Simonsen udnævnt til æresmedlem, og der var de obligatoriske taler og sange, samt en kantate, der var skrevet til lejligheden. Og så, naturligvis, en masse skåler. Fugleskydningen fortsatte om eftermiddagen, dog afbrudt af en pause, hvor hele selskabet tog opstilling på trappen og blev fotograferet.
Så gik man videre med skydningen, men evnen til at ramme må åbenbart være blevet svækket under frokosten, for protokollen fortæller:

"Da venstre vinge ikke blev nedskudt, blev det vedtaget, at der ikke skulle skydes mere efter denne gevinst. Der skulle i stedet skydes efter halen.
Såfremt venstre vinge skulle falde, tilfalder gevinsten den skytte, for hvis skud den falder, såfremt det er på jernet, i modsat fald skal der skydes til skive efter den."

Det lykkedes for malermester Christensen at få has på den genstridige vinge - og derefter faldt halen. Men nu var mørket faldet på, og skydningen blev indstillet, uden at brystpladen var skudt ned.
Brødrene samledes så for at gå ind til det festligt dækkede bord og en aften, der var rig på taler, sange og skåler, tog sin begyndelse. Da alle emner for taler var udtømte, hævede formanden bordet, og man spredtes i forskellige værelser til kaffen.
Beskrivelsen af denne jubilæumsaften sluttede i protokollen på følgende måde:

"Om aftenen var pavillonen smagfuldt illumineret med kulørte lamper og balloner. Rundt om plænen var der oprejst høje kandelabre, hvorfra der brændte blus. Efter at brødrene i nogen tid havde været samlet omkring punchebollerne, sluttede festen."

Næste dag blev skydningen genoptaget, og denne gang blev først halspladen, siden brystpladen skudt ned af William P. Jacobsen for blikkenslager, gas- og vandmester Løytved, som blev den nye fuglekonge.
Skytten, købmand William P. Jacobsen, blev selv fuglekonge i 1909. Hans skive er desværre en af de mange, der ikke længere findes i samlingen.

På den ordinære generalforsamling i 1888, blev de to ledige pladser i bestyrelsen besat af toldforvalter Treschow og købmand O.V. Simonsen.

Ikke mange år efter det festlige 100 års jubilæum i 1887 løb selskabet ind i vanskeligheder. Medlemstallet sank mærkbart fra 54 i jubilæumsåret til 34 i 1889, hvor oven i købet tre medlemmer af bestyrelsen ikke ønskede genvalg på generalforsamlingen, heriblandt de to nyvalgte fra året før. Noget måtte altså gøres, og det blev besluttet ikke at vælge nogen ny bestyrelse, men at lade et udvalg på tre indtil videre "administrere selskabets affærer". I.P. Rasmussen, W.P. Jacobsen og Hans Winther blev valgt til dette hverv, og de viste sig at være yderst effektive. Tre uger senere indkaldte de tre administratorer til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt en ny bestyrelse bestående af købmand V. Thomsen, toldforvalter Treschow og redaktør Georg Christensen. Samme efterår blev der nedsat et lovudvalg, der lavede udkast til de love, som blev vedtaget i 1890.

I 1890´erne opstod en bitter strid mellem bestyrelsen og guldsmed Gold, fordi han havde fjernet sit navn og skydningens dato fra den skive, han som fuglekonge i 1884 havde skænket selskabet.
Fredelige forhandlinger blev forgæves søgt. Det blev til en retssag, hvor guldsmeden af underretten blev dømt til at sætte skiven i den stand, den oprindelig var. Desuden skulle han betale en bøde på 10 kr. og selskabets sagsomkostninger på 25 kr.
Man havde også andre indre brydninger, blandt andet om fordelingen af indkøb af gevinster. Her fandt man dog en rimelig ordning.

I november 1899 er der igen uro i selskabet. En tid træder toldforvalter Treschow tilbage som formand, og redaktør Georg Christensen fungerer som sådan. Der afholdes en række generalforsamlinger og føres lange beslutninger ind i protokollen om rent personlige mellemværender. På den ordinære generalforsamling i marts 1900 er der atter ro, og Treschow indtræder igen som formand.

I år 1900 kom der virkelige vanskeligheder for selskabet. Københavns magistrat lod gennem skovrider Agger selskabet forstå, at der ikke måtte holdes fugle- eller skiveskydning ved pavillonen i Boserup. Og selv om man ansøgte om tilladelse til at afvikle årets fugleskydning for sidste gang på det sted, hvor man havde skudt siden 1862, var der ikke noget at gøre. Selskabet måtte flytte, og det blev ned til stranden, hvor fugleskydningen i år 1900 fandt sted. Bespisningen blev dog stadigvæk afholdt i tilknytning til Boserup-pavillonen.
En ejendommelig udløber af sagen var, at en højtstående embedsmand ved Sct. Hans Hospital fik annulleret en bemærkning i protokollen fra 1883 om, at han på grund af kontingentrestance var slettet af selskabet.

Fra 1901 er restauratør Poulsen vært i Boserup Pavillonen. De første år i det nye århundrede går stille og fredeligt. Man holder hjorteskydning om vinteren i Jernbanehotellets sal og skiveskydning og fugleskydning om sommeren ved Boserup Strand.

På generalforsamlingen i maj 1902 trådte toldforvalter Treschow tilbage efter 15 år som formand for selskabet. Han blev ved årets fugleskydning udnævnt til æresmedlem.
Redaktør Georg Christensen blev valgt som ny formand.

I november 1907 kan J.P. Rasmussen fejre sit 50 års borgerjubilæum. Han udnævnes til æresmedlem i selskabet. Dette også som en tak for, at han i 1899 havde medvirket til at hjælpe selskabet ud af svære vanskeligheder.

Den 8. oktober 1909 skete en skelsættende begivenhed i selskabets historie. På denne dato var der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med kun eet punkt på dagsordenen: 43 medlemmers forslag om at flytte selskabets fugle- og skiveskydninger fra stranden ved Boserup til Trægaarden.
Det blev en lang aften med mange indlæg både for og imod. Da man endelig skred til afstemning, var det om et forslag, stillet af konditor N.J. Schmidt: "Under forudsætning af, at der kan skaffes tilladelse til at skyde i Trægaarden, og at restauratør Nielsen påtager sig at udrede til opførelsen af en skydemur, hvad der måtte overstige 300 kroner, vedtager generalforsamlingen at flytte fugle- og skiveskydningerne fra Boserup til Trægaarden.
Forslaget blev vedtaget med 25 ja-stemmer mod 16, der stemte nej. En enkelt stemmeseddel var blank.

1910 var det første år for fugleskydning ved Trægaarden på Frederiksborgvej.
I februar var der som sædvanlig hjorteskydning på Jernbanehotellet, og i april samme år holdt man generalforsamling på Trægaarden. Der kom en ordning i stand med restauratør Nielsen om opførelse af en skydemur på højen i haven, og man vedtog at lade skydeskiverne blive hængende i Boserup pavillonen indtil den 1. september.
Tirsdag den 7. juni 1910 fandt den første skiveskydning på Trægaarden sted. Der var almindelig tilfredshed med den nye bane, som naturligvis var blevet behørigt undersøgt med hensyn til sikkerhed og forsvarlighed. Men disse forhold havde politimesteren sagt god for, efter at chefen for Hærens Skydeskole, kaptajn Quist, havde erklæret banen for god. Kaptajnen havde også været med ved indretningen af skydebanen, og som tak for hjælpen var han og hans hustru gæster ved festen efter fugleskydningen.
Vedligeholdelsen af banen med mere påhvilede værten i de første tre år, derefter skulle selskabet betale for vedligeholdelserne med 35 kroner årligt. Der blev også vedtaget nye skyderegler på grund af de ændrede forhold.
Den 5. juli kunne den nye bane tages i brug til fugleskydning. Brødrene samledes ved Hotel Prindsen og marcherede i sluttet trop og med hornmusik i spidsen til Trægaarden.
Året efter blev selskabets kongeskiver ophængt i Trægårdens store sal, og festmåltidet efter skydningen flyttet hertil.

Ved generalforsamlingen i 1911 havde Trægaarden fået ny vært, konditor N.J. Schmidt. Han indgik på de samme betingelser, som restauratør Nielsen tidligere havde haft med selskabet.

Ved fællesspisningen på Trægaarden om aftenen efter skiveskydningen den 20. juni 1911 fik selskabets kasserer, kaptajn Callesen, et hjerteanfald og afgik ved døden. Dette gjorde naturligvis et stærkt indtryk på alle, og bordet blev øjeblikkeligt hævet.
Episoden er bizar. Gustav Wied, der selv deltog denne aften, havde 12 år tidligere skrevet "Livsens ondskab". I denne roman fik "Luksusbugen" et ildebefindende og døde under et aftenarrangement i "Ædedolkenes klub".

I 1912 kunne man fejre selskabets 125 års jubilæum og det skete med en storstilet fest. 1912 var også året, hvor man genoptog den gamle skik med at afhente fuglekongen. Alle brødrene gik med hornmusik i spidsen til kongens bopæl for at hente ham og derefter i samlet trop marchere til Trægaarden. Tidligere var fuglekongen blevet afhentet pr. vogn og så, på festpladsen, modtaget af brødrene med hornmusik og salut. Denne skik med at afhente fuglekongen finder stadigvæk sted. Ved balloteringen dette år var der i øvrigt een af kandidaterne, som ikke blev optaget. Dette ser ikke ud til at være sket siden.
Frokosten var gratis og bestod af: En halv hummer naturel, forloren skildpadde, ost og kransekage. Der var rødvin til æresgæsterne, bestyrelsen og talerne, og øl og snaps til det øvrige selskab. Sange var der mange af ved denne lejlighed, for selskabet har gennem årene haft mange gode lejlighedsdigtere blandt sine medlemmer. Man sang blandt andet "I barndomsfjed, i mandomsalder" og så var der, som ved tidligere lejligheder, en lang række taler efter dette fastlagte mønster.
Da skydningen blev genoptaget, blev formanden, Georg Christensen, fuglekonge ved direktør Vogelsangs skud. Dette skete ved 18-tiden, og en time senere kunne man gå ind til festmåltidet, der bestod af klar suppe, laks, andesteg og en halv flaske rødvin. Igen var der mange taler samt telegram til - og fra - Kong Christian X. Bagefter var der et "livligt bal", der sluttede kl. 2 om natten. Ved 22-tiden var man blevet styrket med champagnepunch.
Beskrivelsen af aftenen og natten slutter med "Festen var meget vellykket, og dette fremgår tydeligt af fremstillingen, der er foretaget af Georg Christensen med hans ikke let læselige "journalisthåndskrift", men også af hans flydende stil.

I 1914 stod den første verdenskrig for døren, og i august udsatte man den 11. fastlagte skiveskydning, for som Georg Christensen skrev i protokollen: "Europa står i flammer". Natten mellem den 4. og 5. august havde England erklæret krig mod Tyskland.
Krigsudbruddet fik årets fuglekonge, Christian Petersen, til at bede Knud Andreasen om at male en allegori over verdenskrigen, idet han skulle gå ud fra Johs. Åbenbaring, 6. kapitel, stk. 4, hvor der står:

"Og en anden hest kom frem, den var ildrød, og ham, som red den, blev der givet magt til at jage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre, og der blev givet ham et sværd".

Det blev en glimrende fremstilling, nok en af de kunstnerisk bedste skydeskiver. 

Ved fugleskydningen i 1917 blev garvermester Hans Winther udnævnt til æresmedlem. Han havde da været selskabet en trofast støtte og en god skytte siden sin optagelse i 1866. Altså ikke mindre end 51 år. Selve æresemblemet havde garvermesteren fået året før, nu fulgte værdigheden med, og samtidig blev det bekendtgjort, at Hans Winther havde skænket selskabet et sølvbæger.
Omkring århundredeskiftet fik selskabet af medlemmer gaver i form af ialt fire smukke sølvbægre. De blev i en periode brugt ved fugleskydningen, hvor kongeskytten og formanden samt den gamle og den nye fuglekonge udbragte en skål i det højtidelige øjeblik, hvor den nye fuglekonge blev kåret.
I dag opbevares bægrene på Roskilde Museum, til hvem selskabets har skænket klenodierne.

På generalforsamlingen i 1918 vedtog man et forslag fra hr. Knudsen og hr. Henriksen om, at man skulle skyde om en vandrepræmie - en pokal. Skydningen skulle foregå efter selskabets regler for skiveskydning, og præmien blev vundet af den skytte, der opnåede det højeste antal point 3 gange 15 skud, afgivet på tre ordinære skiveskydningsdage. Cykelhandler Henriksen fik som den første tildelt pokalen efter at have skudt 427 point.

Trods de mere end 25 år, der er gået siden flytningen til Trægaarden, diskuteres denne i 1918 endnu, både blandt de ældre skydebrødre, som var med til overgangen, der brød en gammel tradition, og blandt byens borgere. Mange savner det præg af festivitas, der lå over køreturen gennem den flagsmykkede by til skoven. Andre fandt det let og bekvemt at have festdagen inde i byen.
På medlemstallet kan det ikke spores, hverken fra eller til. Der har både været af- og tilgang, og blandt de tilkomne har der atter været nogle, som er blevet til en fast stamme, der tager arven op efter den forrige faste stamme med traditionens bærer.
Konditor N.J. Schmidt var selskabets vært i Trægaarden til efteråret 1918. Om vinteren blev etablissementet drevet af restauratør H.P. Andersen, til han den 1. april 1919 bortforpagtede og derefter solgte det til restauratør Sophus Larsen, der var vært og ejer, til han i maj 1934 solgte til D. Hammerfeldt, der derefter den 1. juli 1937 afstod til restauratør B.C. Morenø.
Med de skiftende værter har forholdet altid været det bedste, præget af gensidig hensyntagen.

I 1947 var der igen flyttedag. Fra da afholdt selskabet sine sammenkomster på Hotel Prindsen, hvor skiverne samme år blev ophængt. Skydningen foregik i hotellets have, og en gammel skik med at gå i procession før frokosten blev genoplivet. Traditionen stammede fra 1700-tallet, hvor man plejede at gå i procession fra skydepladsen til frokosten på "Børsen".

Under frokosten ved fugleskydningen i 1961 foreslog sagfører Poul Krüger i en tale, at selskabet skulle anskaffe sig en fane med henblik på det forestående jubilæum. Alle var meget begejstrede for tanken, som medførte, at der under kaffen blev samlet ca. 700 kr. ind til formålet. På bestyrelsesmødet den 6. november blev det besluttet at bruge Dannebrog i fanen. Da man ikke mente, at de indsamlede penge ville slå til, besluttede man samtidig at tage restbeløbet fra jubilæumsfonden.

Da 175-års jubilæet oprandt i 1962, vedtog man at holde fugleskydningen for sig og jubilæumsfestlighederne på selve stiftelsesdagen, den 28. august.
Den 25. juni var der indskydning af riflerne, og efter balloteringen blev den nye fane indviet. Selskabets æresmedlem, forhenværende depotindehaver Carl Hansen, slog det første søm i for Hans Majestæt Kongen. Landsretssagfører Poul Krüger slog det andet i for fædrelandet, og formanden, købmand og oberstløjtnant C.E. Johansen slog det sidste i for selskabet.
Fugleskydningsdagen blev festlig i allerhøjeste grad. Bestyrelsen afhentede fuglekongen, ejendomshandler H. Chr. Jacobsen, og man drog til Hotel Prindsen med Roskilde Borgervæbning i spidsen. Her samledes også resten af de ca. 80 skydebrødre. Skiven blev hængt op, og selve skydningen blev, traditionen tro, indledt med, at fuglekongen løsnede det første skud. Klokken 11.45 blev skydningen indstillet, og man stillede op for at marchere til frokost - igen med Borgervæbningen i spidsen. Marchen foregik af den gamle rute, dog med den forskel, at man i anledning af jubilæet lagde turen forbi rådhuset, hvor borgmester Børge Juel Hansen modtog brødrene med en lille tale.
Men derefter forløb resten af dagen helt i overensstemmelse med de gamle traditioner: Den nye fuglekonge, grosserer Johs. Berthelsen, blev fundet, og om aftenen var der god mad, mange taler og sange, underholdning, hyggeligt samvær og dans. Det var en aften helt i pagt med ånden i selskabet, der i jubilæumsåret havde 144 medlemmer.

På generalforsamlingen i 1963 blev det oplyst, at man allerede i 1961 havde indledt forhandlinger med Roskilde Håndværkerforening om overtagelse af fugleskydningen. Disse forhandlinger gav imidlertid først resultat i 1965. Fra da blev der skudt til papegøjen eller ørnen i haven i Hersegade. Først i 1967 takkede selskabet helt af på Hotel Prindsen. Man valgte imidlertid at lade skiverne blive hængende på Prindsen, hvilket skulle vise sig at blive skæbnesvangert.
Det betød, at der i de kommende år forsvandt flere skiver, og da fem var forsvundet på en gang, foreslog Palæsamlingerne en deponeringsordning. Selskabet forstod fuldt ud fuglekongeskivernes kulturhistoriske betydning, og i 1978 deponerede Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab alle skiverne fra 1700- og 1800-tallet på museet.

I 1980 stoppede Hotel Prindsen i en periode hoteldriften og overgik til kulturhus. Skiverne fra 1900-tallet kom i en bankboks, indtil forhandlinger havde givet det resultat, at en del af skiverne blev ophængt i Roskilde Håndværkerforenings store sal.

I anledning af selskabets 200 års jubilæum i 1987 blev bogen "Skydebrødrene gennem 200 år" udgivet. Bogen blev skrevet af Lotte Fang, redigeret af Niels Neersø. Bennie Hansen stod for fotografi samt arkivfotos. Udgivelsen gav i øvrigt anledning til oprettelsen af et hel nyt forlag, nemlig Rosenaas Forlag. Bag forlaget stod den lokale bogtrykker, Helge Rosenaa, og hans søn, Henrik Rosenaa, der var indehavere af Rosenaas Bogtrykkeri.
Bogen kunne købes hos byens boghandlere for 120 kr. Derudover modtog alle skydebrødre bogen. Også Dronning Margrethe II fik tilsendt et eksemplar af bogen. Dronningen takkede høfligt for modtagelsen.
I mange år derefter blev bogen uddelt til alle nye medlemmer af selskabet.

På 200 jubilæumsdagen, fredag den 28. august, var der fra klokken 11 til 13 reception i Håndværkeren. I stedet for gaver ville selskabet hellere modtage kontante beløb, som skulle gå til en meget tiltrængt konservering, renovering af skiverne. Om aftenen var der stor festmiddag, for en gang skyld med damer. Den skulle være foregået i Kulturhuset, men da restaureringen af festsalen ikke tilnærmelsesvis var færdig til dagen, blev festlighederne henlagt til Osted Kro, hvor 100 skydebrødre med ledsagere deltog i festmiddagen med efterfølgende bal.
Udover skydebrødrene blev blandt andre borgmesteren, politimesteren, chefen for Hjemmeværnsdistriktet og Lotte Fang inviteret - alle med ledsager.
Fuglekongen fra 1961, H. Chr, Jacobsen påtog sig formandskabet for jubilæumsudvalget i forbindelse med selskabets 200 års jubilæum.

Hvad de ældre kongeskiver angår, har det været af stor betydning, at det i 1861 ved en generalforsamling blev fastslået, at selskabet var på randen af opløsning; man havde ingen lokaler, skyldte mange penge bort, og medlemstallet var faldet betydeligt. Et af selskabets medlemmer, skomagermester F. Pætges, betalte selskabets gæld mod, at alle selskabets ejendele blev erklæret for hans. "Dog ville han renoncere (give afkald på) de kongeskiver, der var i behold, og som af vedkommende giver blev reclameret (ønsket udleveret)". Dette betød, at flere skiver kom i privat eje, men gennem årene er de fleste vendt tilbage igen, enten til Roskilde Museum eller til selskabet, som i 1993 erhvervede Jacob Borchs to skiver fra 1794.

Skydeudvalgsmedlem og marchleder Per Handberg Nielsen etablerede i 1994 i privat regi en årlig skydning på Ryegaard Gods, der ligger ved Kirke Såby.

Fra 2007 blev skydningen forbeholdt medlemmer af Roskilde og Omegens Fugleskydningsselskab. Undtagelsesvis var der ved dette arrangement inviteret damer. Der var på grund af skydebanens kapacitet kun plads til cirka 30 udøvende skytter. Skytten kunne være en skydebroder, men kunne også være en dame, idet damer var meget velkomne til at skyde. Derudover var der ubegrænset plads til inviterede skydebrødre med damer, der ikke ønsker at skyde, men som ville opleve en dag i skoven med hyggeligt samvær.
At der var begrænsede skydepladser bevirkede, at der kunne foretages en udvælgelse. Fuglekongen blev inviteret. De skydebrødre, der har deltaget ved mindst to af årets fire skiveskydninger, modtog en invitation. Såfremt der herefter var pladser, inviteredes skydebrødre efter skydeudvalgets bestemmelser. Blandt de inviterede skytter gjalt princippet " først til mølle". 

Skydningen foregik en søndag midt i august. Deltagerne kørte selv til Ryegaard Gods eller kørte i fælles bustransport fra Stændertorvet fra morgenstunden.
Det var en skovtur i ordets bedste forstand. Alle medbragte selv madkurv med kolde drikke og kaffe.
I skoven blev opsat borde og stole under en åben pavillon. Her indfandt selskabet sig, og hyggen bredte sig snart.

Per Handberg Nielsen begyndte snart at kalde skytter frem til skydning på den nærliggende 100 meter skydebane. Der blev skudt liggende med sandsække som støtte. Geværerne, der blev skudt med, var 6,5 x 55 kaliber rifler.

Midt på eftermiddagen, når skydningen var overstået, og alle havde fået, hvad de havde behov for, var det tid til at uddele præmier. Der var vin til de tre dygtigste skytter. Herefter var det efterhånden tid til at vende hjem efter en dejlig dag i naturen.

I 2009 blev skydningen aflyst på grund for ringe tilslutning. Efter endnu en ringe tilslutning i 2012 ophørte arrangementet helt.

 

        

 

2008 var året, hvor selskabet fik etableret en hjemmeside. Den havde inden da været under opsejling i et par år og blev affødt af Gunnar Løgstrup Poulsens forslag fra 2005 om indsamling af data fra tidligere fuglekonger, og placere disse data på bagsiden af fuglekongernes skive. Hjemmesiden fik navnet www.roskildefugleskydning.dk. Det indledende møde blev afholdt mellem selskabets formand og fuglekonge fra 1994, Jørgen Ypkendanz, bestyrelsesmedlem Henrik Enig og Henrik Lundgren Brandt.
Det praktiske arbejde blev udført af fuglekongen fra 1995, Kurt Buchtrup og Henrik Lundgren Brandt. Webmasterarbejdet blev udført af Martin Wegeberg.

Efter at en stor del af selskabets skiver og øvrige klenodier havde været deponeret hos Roskilde Museum og havde været udstillet i Palæsamlingen siden 1978, stod deponeringsaftalen over for en genforhandling i 2003. Det skulle vise sige ikke at være så let, så forhandlingerne løb over flere år. Selskabet og museet havde forskellige ønsker om en fremtidig aftale.
Der var enighed om, at ejerskabet af skiverne og de øvrige effekter skulle forblive at være Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskabs. Men der var dyb uenighed om deponeringsaftalens varighed og om selskabets disponeringsret over effekterne.
Selskabet ønskede en aftale på maksimalt 10 år inden en genforhandling, mens museet ønskede en 20-årig aftale.
Roskilde Museum ønskede, at disponeringsretten skulle ligge hos museet. Der skulle være en begrænset ret for fugleskydningsselskabet for at udtage effekter, og museet ville afgive en hensigtserklæring om, at samlingen udstilles.
Derover stod fugleskydningsselskabet med et krav om at have friere rettigheder til at udtage effekter fra samlingen. Samtidig var selskabet ikke trygge ved en "hensigtserklæring", da dette reelt gav museet ret til at pakke samlingen bort i papkasser.
Efter flere møder og forhandlinger sluttede 2007 med et skriftligt ultimatum fra museet, hvoraf fremgik, at man stod fast på sine krav og anmodede selskabet om svar inden den 1. februar 2008.

Ved afslutningen af 2008 fandt skivernes fremtidige skæbne en løsning. Skiverne skulle være ude af Palæsamlingen senest den 13. december. Flere muligheder havde været i spil. 1) En ophængning på det nye rådhus. 2) Leje af den bygning i palæet, hvor skiverne hidtil havde været udstillet. 3) En ophængning på Restaurant Håndværkeren. 4) En ny deponeringsaftale med museet.
Efter grundige undersøgelser, korrespondance og møde med formanden og direktøren for kulturudvalget, måtte det erkendes, at hverken 1) eller 2) var muligheder. Ved årets generalforsamling havde formanden for "Roskilde Borger-, Haandværker- og Industriforening" tilkendegivet, at foreningen ville se positivt på et ønske om ophængning på Restaurant Håndværkeren. Der kom ikke realitetsforhandlinger herom, da fugleskydningsselskabets bestyrelse var betænkelig med hensyn til sikkerheden i forhold til de øvrige muligheder.
Det endte med, at der blev indgået en ny deponeringsaftale med Roskilde Museum. Deponeringsaftalen var ikke helt, som fugleskydningsselskabet eller museet havde ønsket den. Men begge parter kunne leve med den.
Deponeringsaftalen var fastsat til at løbe i 15 år med mulighed for opsigelse med et års varsel, såfremt fugleskydningsselskabet kunne finde andre lokaler. Skiverne for nulevende fuglekonger skulle fortsat hænge på Håndværkeren. Museet gav en hensigtserklæring om at udstille skiverne for afdøde fuglekonger, men der var ingen garanti. Ejerskabet af skiverne skulle naturligvis forblive hos fugleskydningsselskabet.

Som en markering af den nye deponeringsaftale mellem fugleskydningsselskabet og Roskilde Museum blev der afholdt en reception på museet den 5. maj 2009, hvor den nye placering i "Sukkerhuset" blev præsenteret.

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab har afspejlet de skiftende tilstande i landet: Var det gode tider, blomstrede selskabet, var det dårlige tider, som for eksempel 1808-1814 lå selskabet stille. Mange er de kriser, selskabet har været stilet overfor, men alle er de blevet overvundet.

Historien bag Roskilde og Omegns Fugleskydning er lang, men vil efter alt at dømme have en længere fremtid foran sig.
Store dele af teksten i dette stykke er hentet fra to bøger.
"Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1787 - 28. August - 1937", skrevet af Chr. Christiansen i forbindelse med selskabets 150 års jubilæum.
 "Skydebrødrene gennem 200 år", skrevet af Lotte Fang, redigeret af Niels Neersø. Bennie Hansen stod for fotografi samt arkivfotos. Bogen er udgivet i forbindelse med selskabets 200 års jubilæum.
Begge bøger kan downloades på denne hjemmeside.

Selskabets historie bliver løbende opdateret her på hjemmesiden. Ved at læse de enkelte år, vil man have mulighed for at følge resultater fra år til år, ligesom man kan læse historier og anekdoter, der har relation til det enkelte år eller årets fuglekonge.
Enhver læser af hjemmesiden er meget velkommen til at yde bidrag. Så har du korrektioner eller tilføjelser til det skrevne, vil vi meget gerne høre fra dig, ligesom vi meget gerne modtager nye oplysninger, der har relation til selskabet. Vi modtager også meget gerne nye historier og anekdoter.