Ved den årlige fugleskydningsfrokost er første taler under sildebordet, og det er fuglekongen der holder sin tale for landets majestæt. Der råbes efterfølgende et nifoldigt hurra for majestæten, hvorefter fanebæreren går til fanen, og forsamlingen under musikakkompagnement stemmer i med "Kong Kristian stod ved højen mast".
Den 2. juli 2024 var det fuglekonge Henrik Brandt der fik æren. Han talte for begge regenter i sin fuglekongetid, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Majestæt Kong Frederik X.