Skivernes Kunstnere
Ernst Johannes Brandt |
Født: 23. august 1902 i Roskilde • Død: 24. september 2001 i Roskilde
Efter nogle år hvor fuglekongerne havde valgt at bruge planslebne rammer om deres skiver, besluttede Niels Jørgen Hansen til sin skive fra 1989, at gå tilbage til tidligere tiders drejede skiver. Han lavede en aftale med drejermester Ernst Johannes Brandt, ”Pibe-Brandt”, om fremstilling af en ramme.
Ernst Johannes Brandts far, Frederik Brandt, var udlært drejer og kom som 18-årig til Roskilde engang sidste i 1880`erne. Han fik arbejde hos en drejermesterenke i Ringstedgade 4. Da enken i 1895 ønskede at afhænde virksomheden, blev det drejersvenden der tog over. Han var imidlertid "kun" 24 år og dermed ikke myndig. Det blev derfor hans far, Frederik Johannes Brandt fra Sorø, der i første omgang søgte borgerbrev for din driftige søn.
I 1900 flyttede værkstedet til Skomagergade 5 og seks år senere tværs over gaden til bagbygningen i Skomagergade 6. Året efter åbnede Frederik Brandt og hans kone en butik på adressen. Her blev både solgt både modevarer samt brugs- og gaveartikler.
I 1916 blev sønnen, Ernst, taget ud af skolen og kom i lære på sin fars værksted. Her fungerede han i op- og nedgangtider med produktion i det gamle håndværk og salg af samme, indtil virksomheden blev solgt til Erik Frederiksen i 1976.
Drejderfagets opgaver var mangfoldigt. I tiden efter 2. verdenskrig var der stor efterspørgsel efter piber. Her fik Ernst tilnavnet "Pibe-Brandt". Det hang ved. Omkring 1960 fik virksomheden lavet et lysskit med "Pibe Brandt", som blev hængt op udenfor butikket. Derefter var virksomheden kendt ved dette navn.
Ernst Johannes Brandts mor hed Karin og var født Olsen. Selv indgik han ægteskab den 27. juni 1927 med Theodora Louise Dorothea Ewertt, der blev født den 15. april 1893. Bopælen i 1930 var på Sankt Mortensvej. Sammen fik de sønnen Jørgen. Ægteparret nåede at få sølvbryllup inden hustruen døde.
Senere i livet blev Ernst gift med Tove, der havde datteren Alice med ind i ægteskabet. Her opnåede parret også sølvbryllup inden Ernst Johannes Brandt blev enkemand for anden gang.
I Ernst's sene alder boede han på Sognevej 18 i Himmelev.
Læs mere i artiklen fra Jul i Roskilde 1996, Et ældgammelt, godt og ærligt håndværk og i hæftet Ernst Johannes Brandt lod trykke da virksomheden fyldte 100 år.
Ernst Johannes og Tove Brandt ved en festlig lejlighed
Drejermesteren i forretningen omkring 1970 |
||
|
Den gamle drejermester i arbejde |