Skivernes Kunstnere
Henrik Enig |
Født: 5. november 1966 i Himmelev
Levnedsbeskrivelse:
Henrik Enig har konstrueret den kinesiske tagbelægning i sterlingsølv, der er lagt over rammen, samt indgraveret kinesiske tegn tre steder på tagets rør, på Henrik Brandts skive for 2023.
I 2024 gav kunstneren sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:
Jeg er født og opvokset i Himmelev. Barndomshjemmet var i de første fem år Sognevej 41. Herefter fik mine forældre bygget en stor murermestervilla på Norddalen 6.
Mine forældre hed Kylle (døbt Berta) og Carl-Christian. Min storesøster hedder Lise.
Skolegangen foregik på Himmelev skole, hvor jeg gik ud af 10. klasse. Jeg har spillet fodbold i mine unge år i HVB og senere blev det tennis i RTK. Jeg havde fritidsjob som bydreng hos Andersen & Enig. Det indebar bl.a. jeg sammen med de andre bydrenge fra Roskildes butikker, stod i lang kø ved bl.a. posthuset inden lukketid. Når det nærmede sig den sidste dag i måneden skulle man spotte i hvilken kø bankbudene stod, da det altid tog lang tid med girokortbetalingerne.
Min første læreplads var som elektronikmekaniker i en virksomhed der hed Circuit Design, som startede på Maj Allé i Herlev. Jeg startede i slutningen af 10. klasse med at komme efter skole og hjælpe med alt forefaldende arbejde. Tit var jeg først hjemme efter midnat. Så lidt klatøjet var jeg jo nok i skolen den efterfølgende morgen.
Elektronik var og er stadig min store interesse. Mine første lærebøger var skrevet af Jan Soelberg, som også blev min læremester og chef i Circuit Design. Virksomheden lavede printplader og beskrivelse af konstruktionen. Medlemmer kunne købe elektronikkomponenter til printpladerne hos os eller selv skaffe dem.
Virksomheden voksede, så adressen i Herlev blev for lille. Vi flyttede herefter til Karlstrup på en gammel gård der hed Karlstupgård. Her fik vi tømt grisestalden og hugget betonen ud, så forretningen blev opført der. Til stadighed blev virksomheden udvidet.
Som en af de første i landet importerede vi PC’er fra Taiwan. I starten kom der ti stykker senere en hel 20-fods container fyldt med dem. Det gik stærkt. Alle produkterne var næsten solgt før de kom hjem fra Taiwan.
Jeg blev udlært med den højeste karakter. I læretiden fik jeg meget frie hænder, da min chef vidste jeg kunne gennemføre projekterne og det altid blev færdigt til tiden. Nogle gange sad vi i 48 timer og arbejdede for at blive færdige inden deadline. Vi nåede det altid.
Jeg har lavet rigtig mange spændene projekter.
Et af mine første store soloprojekter var en ministyringscomputer, hvor jeg lavede alt - diagram, printplade, design og software. Min chef sagde, at jeg ikke var god til tekst. Det var sandt nok, men jeg blev bedre.
Jeg blev udviklingschef og fik mulighed for at besøge virksomheder i Taiwan to gange. Den ene gang helt alene. Jobbet indebar, at jeg skulle hjælpe alle de ingeniørstuderende med udvikling af konstruktioner. Min arbejdstid blev meget lang, men jeg synes det var spændende. Arbejdstiden voksede og lønnen var ikke imponerende, så jeg sagde op i december 1990. Min chef døde kort efter, i februar 1991, under en solotur i helikopter, da han var ved at tage certifikat.
Jeg havde ikke lyst til at være guldsmed. Da jeg med mine forældre som barn var med på guldsmedemesser, blev jeg mødt med kommentarer som “du er den nye generation”. Så det skulle jeg bare ikke.
Da jeg flyttede ind i lejligheden på 1. sal over butikken, gik jeg ofte ned og kikkede i forretningen og værkstedet. Her snakkede jeg med guldsmeden på værkstedet, der havde over 60 års erfaring. Han opnåede faktisk at blive 75 år før han gik på pension.
Da den gamle guldsmed i starten af december 1990 meldte ud at han ville stoppe, spurgte min far om jeg havde lyst til at komme i lære. Jeg sagde ja, men krævede tre måneder til at se, om det var noget jeg ville fuldføre.
Jeg fik interesse for faget og gik herefter i lære på ny i 3 ½ år. Jeg blev udlært i 1995 og fik bronzemedalje for mit svendestykke. Min far græd, da han læste brevet op. Jeg troede, han lavede sjov, men det var ikke tilfældet. Til medaljen hørte et besøg på Københavns rådhus og med tilstedeværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som jeg fik æren af at trykke i hånden.
Jeg blev medejer af butikken i 1991 og havde fuldt ejerskab fra 2001.
Jeg blev formand for indkøbsforeningen Guldsmederingen, som var en sammenslutning af guldsmede i landet. Senere blev jeg formand i Sjællands Guldsmedeforening og kom derved automatisk med i bestyrelsen for foreningen der nu hedder Danmarks Guldsmede og Urmagere.
Jeg var med til at nedlægge alle lokalforeninger, da medlemstallet dalede. Derved fik vi lavet en stærk landsorganisation. Jeg var med i flere udvalg inden for branchen. Nu sidder jeg kun i en fondsbestyrelse.
Jeg bor stadig på 1. sal over butikken og er dermed tæt på arbejdspladsen Jeg er stadigvæk glad for mit arbejde, som er fantastisk spændende. To dage er aldrig ens. Der er altid travlt. Det var kun i perioden med corona, jeg for alvor kom i bund med opgaverne.
Vi påtager os mange spændende opgaver. Forskellen mellem mit elektronikjob og guldsmedearbejdet, er at se glæden ved det man laver. Den direkte kundekontakt var der ikke i elektronikjobbet.
Min far blev fuglekonge i 1991. Ved morgenbordet året efter, hvor bestyrelsens ankom i haven på Norddalen, snakkede jeg en del med Per Handberg, der fortalte om selskabet. Herefter spurgte jeg min far, om han ikke kunne stå som proponent for min optagelse. I 1993 blev jeg optaget i Roskilde og Omegn Fugleskydningsselskab. Senere kom jeg med i bestyrelsen.
Jeg er aktiv i Odd Fellow logen Kong Hroar. Her er jeg også fjerde generation, som det er tilfældet i guldsmedebutikken. Logen er mit fristed, hvor jeg har lært rigtig meget om både mig selv og prøvet mange ting, som jeg aldrig har turde før. Det er et fantastisk sted at være, for at udvikle sig som menneske. Kammeratskabet er unikt og det finder man ikke mange steder. Her er alle ens og vi arbejder for at hjælpe andre.
Jeg blev valgt til Roskilde Domkirkes menighedsråd i 2012, efter at været suppleant i fire år. Jeg har tillidshvervet som domkirkeværge, hvilket jeg har været siden jeg kom ind i rådet. Jeg sidder i Kirkegårdsudvalget, Kirkebygnings- og ejendomsudvalget samt PR- og kommunikationsudvalget.
Igennem tiden har familien lavet opgaver for Domkirken, min farfar var enddog med i Kirkegårdsudvalget, der fik lavet kapellet på Østre kirkegård.
Vi har alle i familien lavet sølvplader til de kongelige kister og Bispekors samt sølv søm til kisterne i Domkirken.
Da Hendes Majestæt Dronning Margrethe blev 75 år lavede jeg et kors, som blev givet i gave fra Roskilde Domkirke. Det var en kopi af Roskildekorset, som blev fundet ved et tilfælde i et udhulet stort trækors i kirken. Det var en spændende opgave som krævede meget tid og færdighed.
Siden 1970 har vi lavet jublilæumsnåle til Bang og Olufsen i Struer, når deres anstatte havde jubilæum. Vi laver også mange spændende opgaver for Dansk Boldspil-Union som bla. landskampsnåle, jubilæumsfade og Hall of fame.
Vi er leverandør til Odd fellow-loger i hele landet samt Island og Norge. Der er mange spændende opgaver fra ordensbånd til håndlavede insignier.
Det danske bagerlaug laver vi smykker til, som også bliver eksporteret til Norge.
Roskilde Garden laver vi ordensbånd og medaljer til og de dygtige unge skal selvfølgelig føle, at deres indsats bliver værtsat, så nogle flotte medaljer og ordensbånd bliver fremstillet i godt samarbejde med bestyrelsen.
Jeg er med i en lille gruppe, der udvikler på en fuldstørrelse og oprindelig Dragen jetfly fra militæret. Den står på taget af fritidsklubben Viadukten. Jeg har været med til at udvikle styringshardware/software til styring af hydraulikbevægelser, så man kan sidde i det originale cockpit på flyveren og “flyve” med Microsoft flysimulator.
Jeg er gift med Pia, som jeg har kendt siden 1992. Vi blev gift i 1993. Vi har tre børn Simon, Sarah og Susanne. Sarah har to børn, Emilia og Cornelius. Pia er firmaets ansigt udadtil og er chefen i forretningen. Pia er en uvurderlig hjælp for mig. Jeg sætter meget pris på hendes indsats, også i butikken.
Simon er møbelsnedker. Sarah er SOSU-assistent. Susanne søger midler til at færdiggøre hendes ph.d.-projekt i Parkinsons sygdom.
Vi har sommerhus ved Asnæs Indelukke, som vi købte for 20 år siden, da børnene var små. Det er vores fristed, hvor vi kan slappe af efter en travl tid.
Børnene låner sommerhuset fra tid til anden. Ellers forbeholder vi det til os selv, da det skal være klar når vi har muligheden for at komme derop.
I sommerhuset er jeg formand for grundejerforeningen, hvilket jeg har været i 10 år. Dette er mit sidste år, da jeg går af efter generalforsamlingen i den kommende sommer.