Født: 24. december 1810 • Død: 25. marts 1873

Levnedsbeskrivelse:

Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg. Medlem af Akademiet 1843 (medlemsstykke Erasmus Montanus,  1843), professor sammesteds 1848 og endelig direktør for Akademiet i to omgange fra 1853-1857 og fra 1863 til sin død; etatsråd 1868. Marstrand blev i sin levetid udråbt til at være en af de største danske kunstnere nogensinde. Han var uhyre produktiv. Malede i sine unge år på akademiet fortrinsvis såkaldt københavnske hverdagsmotiver, og fra 1830 også mange portrætter og større bestillinger fra det københavnske borgerskab.

Vilhelm Nicolai Marstrand var første gang i Italien fra 1836, hvor han blev storleverandør af mere eller mindre idealiserede folkelivsskildringer, bl.a. Lystighed udenfor Roms mure på en oktoberaften, 1839 som ses nedenfor - originalen findes på Thorvaldsens Museum.

Han begyndte efter sin hjemkomst i 1841 at male historiemaleri i et større omfang, eksempelvis et stort antal Holberg-scener (Barselstuen, 1845) (Det lykkelige Skibbrud, 1871). Af ganske særlig interesse for lokalområdet kan nævnes bestillingsopgaven med udsmykningen af Chr. IV-kapellet i Roskilde Domkirke (Christian IV på Trefoldigheden, 1864-1866).

På grund af kunstopfattelsen omkring 1900, hvor mange af de store guldalderbiografier blev skrevet (f.eks. Karl Madsens Wilhelm Marstrand, 1805), er Marstrand især berømt for sine mange skitser og tegninger. Senere fik man dog øjnene op for de værker, der var med til at gøre ham berømt i sin samtid. Nemlig de store litterære og fortællende billeder, som giver Marstrand en position som en af de første danske kunstnere, der ligesom Frankrigs Jean-Baptise Greuze overfører det akademiske historiemaleri på mere verdslige motiver.

Søren Borch lod sin skive udføre af den unge, senere så berømte maler Vilhelm Marstrand, der netop var kommet hjem fra en lang Italiensrejse og havde slået sig ned i Roskilde for at studere omegnens bondeliv, men samtidig noget hovedkuls havde forlovet sig med sin elskværdige og smukke kusine. Hun var datter af byens borgmester, justitsråd Voss, der var gift med Marstrands moster.
I 1842 var Marstrand opført som ekstraordinært medlem af fugleskydningsselskabet, så han kunne gøre studier til sit maleri, der viser det højtidelige øjeblik, hvor den nye konge får overrakt insignierne. Bag på skiven sidder en lille skitse, som viser, at maleren har villet huske, hvordan personerne på billedet stod placeret i forhold til hinanden, når han skulle male skiven.
Skiven er siden blevet regnet for et af Marstrands betydeligste arbejder - og det siger ikke så lidt. Det er nærmest et drilagtigt billede, og man har Marstrand mistænkt for i stilhed at have moret sig over den højtidelighed, der udfoldedes ved den nye fuglekonges modtagelse af insignierne på sin værdighed. Nogle mener endda, at kunstneren har fundet scenen uendelig komisk. Der mærkes i maleriet overalt en let overdrivelse, og helheden har fået sin understrøm af sarkasme, som redaktør Chr. Christensen, Roskilde Tidende, i sin tid skrev.
Kun en enkelt af de skildrede mænd er taget helt alvorligt, nemlig svigerfaderen, borgmester Voss, hvis ansigt ses bag flasken helt til højre. Men der er unægtelig festivas over scenen.
Om Marstrands forlovelse må det da for fuldstændighedens skyld noteres, at han hurtigt fandt ud af, at han og kusinen ikke passede sammen, så han hævede forbindelsen.
På skiven har Marstrand portrætteret en række af fugleskydningsselskabets medlemmer, nemlig apoteker Arends, ritmester Breckwold, agent Søren Borch, justitsråd, stiftsskriver Chr. Hansen, kaptajn N.C. Sveistrup, formanden for borgerrepræsentationen, agent Svane, agent Anders Borch, fuldmægtig H. Herring, malermester Ehlers, justitsråd, borgmester Voss, fuldmægtig på Sct. Hans Hospital, Korsgaard og købmand Jacob Brønniche.
Agent Svane overrækker fuglekongen insignierne.

Vilhelm Marstrand har malet følgende skiver:

1841 Søren Borch