Levnedsbeskrivelse:

Stenhugger. I en årrække medlem af fugleskydningsselskabets bestyrelse.

H.P. Hansen Glem var ud af en søskendeflok på elleve, hvoraf alle fire drenge blev stenhuggere.
H.P. Hansen Glem fik selv to døtre og en søn. Sidstnævnte, Karl Hansen Glem, førte stenhuggeriet videre efter sin far.

I en lejlighedssang, der er skrevet til fugleskydningen i 1935, kan læses, at H.P. Hansen Glem har haft en rolle i en stumfilm.

Familien stammede fra Glim og hed oprindeligt slet og ret Hansen.
Den 27. oktober 1903 åbnede H.P. Hansen sin forretning i Jernbanegade 72. Stenhuggeriet indrettede han ved Roskilde Mejeri.
Da der dengang var en billedhugger Erik Hansen i Roskilde, fik H.P. Hansen føjet Glem til sit navn. Han havde fødebyen Glim i tankerne, men dette navn kunne han ikke få.

Stenhuggeriet blev i 1908 flyttet til Skovbogade. Her blev indrettet værksteder og smedje, ligesom der blev bygget en stor svingkran, der bevirkede, at man kunne arbejde i al slags vejr og under gode forhold.

I 1918 blev grunden på hjørnet af Jernbanegade og Kornerups Vænge købt af dyrlæge Hasholt. Her blev etableret udstillingsplads, og året efter blev en værkstedsbygning opført. Her blev en slibemaskine anskaffet, så virksomheden kom på højde med tiden og udviklingen. I løbet af det kommende årti kom lufthamre, sandblæsere og andet moderne værktøj til.

Der var kun gået få år, før H.P. Hansen Glem optog sin bror, Christian, i firmaet, og i 1918 kom en tredje bror, Carl, med, så i nogle år hed forretningen Brødrene Glem.
I 1922 rejste Carl Hansen Glem imidlertid til Herning og oprettede her en forretning.
1935 delte de to tilbageværende brødre forretningen, idet Christian Hansen Glem fortsatte i Sankt Peders Stræde, hvor han optog sin søn i virksomheden, Chr. Hansen og Søn.
H.P. Hansen Glem fortsatte i Jernbanegade, hvor hans søn, Karl, nu var blevet optaget. Virksomheden fortsatte under navnet H.P. Hansen Glem og Søn.

I Roskilde Dagblad den 25. oktober 1943 stod følgende om H.P. Hansen Glem: 

Et livsværk: 5000 Gravsten

Jubilæumssamtale med H.P. Hansen Glem, Bondedrengen, der blev Stenhuggermester, og som på Onsdag har tilbragt 40 Aar i Roskilde. 

Efter en ufrivillig Pavse paa nogle Maaneder sidder den kendte Haandværksmester H.P. Hansen Glem atter i sit Kontor i Jernbanegade med Stenhuggernes Hamren bag sig og Gravstenene og Monumenterne uden for Vinduet. Sygdom krævede et langvarigt Hospitalsophold, men Hansen Glem er vendt frisk og rask tilbage, og han fejrer sit forestaaende Jubilæum midt i sin Virksomhed.
Paa Onsdag - den 27. Oktober - har han som nævnt været Borger og Mester i Roskilde i 40 Aar, og til 1. Maj har han været ved Stenhuggerfaget i 50 Aar. Det er en rum Tid at tænke paa, men at se tilbage paa for Hansen Glem selv, er den ikke saa farlig Lang. Aarene er svundet hen, men han har forstaaet at bruge dem.

10 Kr.  og et Pund Uld for Sommerhalvaaret.

Vi sidder i Kontoret, og Hansen Glem, der er Typen paa den gode, djærve Haandværker, har en rigtig Cerut at byde paa. Han fortæller spredte Træk fra sit Liv og gør det gerne.
- De begyndte tidligt?
- Ja, jeg var bare 8½ Aar, da jeg kom ud at tjene. Jeg var én ud af elleve Søskende i Stenhuggerhjemmet i Glim. Jeg kom ud at vogte Kvæg med den svimlende Løn af 10 Kr. og et Pund Uld for Sommerhalvaaret Maj - November, med fik rigtignok en Sigtekage til Jul og en halv Snes Æg til Paaske. Næste Aar steg jeg til 20 Kroner.
- Det var de gode, gamle Tider?
- Ja, det var de gammeldags Bønder, der var 50 Aar efter deres Tid. Vi spiste af samme Fad - dog med hver sin Ske - drak Øl af samme Krus, og Gaffel kendte man ikke. Naar vi var færdige med Grøden med Smørhullet i Midten, var der Smør over hele Mælkefadet, hvor vi havde dyppet Skeen.
- Kunne De godt lide den form for Fællesskab?
- Nej, Men Maden var god den gang. Den styrkede mig i Arbejde med at hyppe Kartofler. Der var ingen Barmhjertighed. Det var der ikke noget galt i, syntes jeg. Det var, som det var. Arbejdet skulle jo gøres. 

Mester i Roskilde - uden fem Øre paa Lommen.

- Saa kom De til Roskilde?
- Ja, i 1903 nedsatte jeg mig som Mester uden en 5-Øre i Lommen. Det var alt sammen gaaet til Værktøj. Om Efteraaret løste jeg Borgerskab. Siden er det gaaet Slag i Slag.
- Ikke kun bogstaveligt?
- I Begyndelsen  var det bogstaveligt. De første 10 Aar tjente jeg med Hammeren mine Penge og fik kun 4 - 6 Timers Søvn i Døgnet. Jeg arbejdede om Dagen og klarede Regnskaberne om Aftenen. Jeg blev klar over, at jeg maatte have noget Teori ind i Knolden og gik en Aften om Ugen paa Teknologisk Institut. Som den Bondedreng, jeg var, havde jeg ikke Begreb om den Slags.

5000 Gravsten og 20 Genforeningssten. 

- Hvor mange gravsten er det blevet til i Aarenes Løb?
- 5000 Gravsten og 20 Genforeningssten. Forretningen, der en Gang blev drevet af Brødrene Hansen Glem, har endvidere leveret Arbejde til 75 Mejerier og en Bunke Byggeri her i Roskilde.
- Hvad har været Deres største Arbejde?
- Raadhuset i Holbæk i 1909. Det var et Arbejde til 12.000 Kr., hvilket vel svarer til 50.000 i Dag.
- Hvad er Deres Indtryk, naar De ser tilbage paa alle Aarene?
- At det har været en sjov Tilværelse. Man har hele tiden haft Pisken over Nakken: Bare det kan blive ved med at gaa?

Redaktør for Landets Stenhuggere. 

Den 67-aarige Jubilar har gennem sin store Forretning haft Mulighed for og har selv gjort alt for at holde Kontakt med Landet. I sin Søn, Billedhuggeren Karl Hansen Glem, der er lige præcis halvt saa gammel som Faderen - de har Fødselsdag samme Dag - har han en udmærket Kompagnon, der paa bedste maade vil kunne føre Forretningen videre.
H.P. Hansen Glem har været og er en god Mand for sine Kolleger. I 1910 var han med til at starte Østifternes Sten- og Billedhuggerforening, for hvilken han senere blev Formand. Efter Krigen gik han af, men blev for et Par Aar siden valgt igen. Fra 1937 har han været Redaktør af Stenhuggerbladet, der gælder for hele Landet. Fra 1916 har han i Priskurantudvalget været med til at lave Arbejdslønnen i Danmark.
Fra 1903-08 var H.P. Hansen Glem endvidere Formand for Roskilde og Omegns Afholdskreds. Han er i Bestyrelsen for den lokale Arbejdsgiverforening, i Bestyrelsen for Dansk Arbejde, Bestyrelsesmedlem i det gamle Fugleskydningsselskab af 1787 og i Odd Fellow Logen, hvilket sidste ifølge H.P. Hansen Glem selv, er et plus for tilværelsen. I 35 Aar har han været Formand for Afholdsforeningens Sygekasse.

- - -

Paa Onsdag samles familien til Frokost, og om Aftenen inviteres Personalet til en Jubilæumsspisning.

Se virksomheden brochurer fra formentligt i slutningen af 1920´erne her.

Skiven:

Bramsnæs Vig set fra Ejby. Det inderste af "Dejligheden". Landskab med sø, gårde, marker og en himmel med hvide skyer.

Læs mere om "Dejligheden" i beskrivelsen af Ryegaard Gods.

Skiven er meget specielt udformet. Bundpladen er ikke flad, men fordyber sig som en dyb tallerken. Dette, og en tykt struktureret maling, gør skiven nærmest tredimensionel.

Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 59,5 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongen, Hans Peter Hansen Glem, var kongeskytte for Valdemar Frandsen i 1933.

* * * * * * * * *

Årets fuglekonge, H.P. Hansen Glem, var afgået ved døden, inden hans skive året efter blev skænket til fugleskydningsselskabet.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen 1945 mindedes formanden ikke mindre end 7 brødre, der siden sidste års generalforsamling var afgået ved døden. Blandt dem var den regerende fuglekonge H.P. Hansen Glem.

Årets historie og anekdoter:

I 1944 døde sagfører N.C. Nielsen, der havde været formand i 18 år. Han blev efterfulgt af depotindehaver Carl Hansen, og på bestyrelsesmøde vedtog man at afholde skiveskydning i Hotel Prindsens have.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen 1944 mindedes man dels den afdøde formand N.C. Nielsen samt de ligeledes afdøde bagermester Kai Nielsen Kornerup, snedkermester Jørgen C. Nielsen og direktør H.C. Andersen.