Levnedsbeskrivelse:

Skotøjshandler, ejer af skotøjsforretningen "Centrum" i Algade 10.
Sad i bestyrelsen til 1950 og blev derefter udnævnt til æresmedlem.
Oluf Olsen stammede fra Glim og blev som ung ansat i firmaet Andreas Jørgensen. Omkring 1930 besluttede han at få egen virksomhed, og han startede da skotøjsforretningen "Centrum" i Algade 10.
Oluf Olsen gjorde et meget stort arbejde for sporten i Roskilde og var i et par perioder formand for idrætsunionen.
I en lejlighedssang, der er skrevet til fugleskydningen i 1935, kan læses, at Oluf Olsen kunne tale elegant, sparke, gå og skyde. Det må være op til den enkelte at vurdere, hvad der ligger i den beskrivelse.

Læs mere i artiklen To torve blev til eet og i den senere udgave af artiklen To torve blev til eet

Skiven:

Rådhuset set fra starten af Algade, som Oluf Olsen kunne se, når han stod uden for sin forretning og så mod vest.
Rådhuset blev opført i 1884 efter tegninger af arkitekt O.P. Momme. Det blev til forskel fra det gamle rådhus placeret ved siden af Sankt Laurentii Kirketårn og ikke som tidligere foran (se skive 1832 og 1879). Springvandet, der ses foran tårnet, skyldtes byens store velgører og mæcen, agent O.H. Schmeltz.

Skiven måler 50 cm i diameter.

Skivens placering:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Ved generalforsamlingen i 1951 blev der udtalt mindeord om fire afdøde skydebrødre. Blandt dem skotøjshandler Oluf Olsen.

Årets historie og anekdoter:

Selskabets æresmedlem, gamle smedemester Niels Dreyer afgik ved døden 81 år gammel den 28. april 1946. 

* * * * * * * * *

Selskabets love blev revideret i 1946, og ved skiveskydningen den 14. maj skød man "Første gang i flere år med rigtigt krudt og kugler - selvom det kun var med salonrifler".
Ved fugleskydningen dette år blev der også skudt med salonriffel, og årets fuglekonge blev skotøjshandler Oluf Olsen. Årets sidste skiveskydning, den 20. august, er også værd at nævne. Af protokollens referat af den festlige dag fremgår følgende: "Derefter gik man til kaffebordet, og her blev mulktbøssen efter gammel tradition slagtet, og det viste sig, at den lige kunne give hver af brødrene en likør til kaffen". Det er første gang, denne skik og mulktbøssen nævnes, men da den blev skænket allerede i 1890, kan traditionen godt være gammel. Mulktbøssen blev skænket af blikkenslagermester Christian Løytved. Christian Løytved blev selv fuglekonge i jubilæumsåret 1887.

* * * * * * * * *

Der findes i selskabet en hårdnakket myte om, at to kandidater ikke blev optaget ved balloteringen i 1946. De skulle angiveligt have gjort handler med "de forkerte" i de foregående år.
Selskabets protokol fortæller, at der blev indballoteret i alt 6 skydebrødre i 1946 og dermed nåedes et medlemstal på 141, og ikke et ord om, at der skulle være afvist andre ansøgere.
Det er ellers ikke, fordi selskabet gennem årene har lagt fingre imellem, når det skete, og det er faktisk sket nogle gange. Dette er dog ikke nævnt på denne hjemmesides omtale af årenes begivenheder i selskabet, da det skønnes lidt uinteressant og måske lidt uklædeligt at nævne, at fiskehandler XX i år 19XX blev afvist - men det er da interessant at få slået fast, at indballotering aldrig har været en formssag, omend der i nyere tid - siden 1918 - ikke ses eksempler på overvægt i nej-stemmerne.
En anden ting, der taler for, at vi for så vidt angår 1946 har at gøre med en myte, er at erindre om den tidsånd, der herskede på det tidspunkt, hvor det bestemt var almindeligt at synliggøre, at man under krigen havde haft "det rette sindelag", og det skulle undre, om man i 1946 ville have undladt at smykke protokollen med en sådan manifestation.

 * * * * * * * * *

Årets fugleskydning skulle efter planen have været gennemført den 16. juli.
Myndighederne henstillede dog til selskabet at skydningen blev flyttet, da der i perioden 9-19. juli var indrettet en lejrplads til ikke mindre end 6.000 drenge.
Således orienteret besluttede bestyrelsen sig for at flytte fugleskydningen 1946 til den 22. juli.

* * * * * * * * *

Årets kongeskytte, Svend Lippert, havde selv nydt majestættitlen i 1941.

 * * * * * * * * *

Kongeskytten, Svend Lippert, gentog bedriften året efter, da gårdejer og forpagter Aksel Andersen blev kåret til fuglekonge.