Forrige recordNæste record  1952 Carl Frederik Pfeiffer Hacke


8. juli • I Hotel Prindsens have

Født: 20. januar 1906 • Død: 8. december 1982

Levnedsbeskrivelse:

Kunstmaler, malermester og lærer på teknisk skole.

Carl Hacke havde overtaget sin malervirksomhed efter sin far, Axel Frederik Hacke. Først og fremmest var Carl Hacke kunstmaler. Han blev blandt andet kendt for at lave figurer til Roskildes byfester.

Læs mere i artiklen En alsidig håndværker og i den senere udgave af artiklen En alsidig håndværker.

Skiven:

Forskellige symboler inden for faget, en stue med stige og materialer, Roskildes Tekniske skole i Absalonsgade - med en passer, og en kunstmaler ved sit staffeli. På denne måde illustrerede fuglekongen mangfoldigheden i sit virke som malermester, underviser og kunstner. 

Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 50 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus

Kongeskytte:

Knud Lauritsen

Årets vindere:

Ringen   Rutebilejer Christiansen ved skud af glarmester Delfs
Kronen   Murermester A.M. Poulsen ved skud af ostehandler A. Hvalø Hansen
Højre klo   Snedkermester Birking Nielsen ved skud af landsretssagfører Esben Johannsen
Venstre klo   Repræsentant Aa. Grotkjær ved skud af fuldmægtig Georg Larsen
Halsen   Købmand Andreas Cramer ved skud af købmand C.E. Johansen
Halen   Malermester Edv. A. Petersen ved skud af murermester Ejler Larsen
Venstre vinge   Snedkermester Aage Nielsen ved skud af cykelhandler Alfred Kragh
Højre vinge   Restauratør Tage Jørgensen ved skud af gårdejer Carl Rasmussen
Brystpladen   Malermester Carl Hacke ved skud af skatteinspektør Knud Lauritsen


Fuglekongens historie og anekdoter:

I store dele af 1900-tallet var det en Hacke, der stod for at male skiverne. Axel Frederik Hacke malede flere skiver fra 1899 til 1932, mens hans søn, Carl Hacke, malede sin første skive i 1941, hvorefter fulgte en række frem til 1963.
Carl Hacke blev selv fuglekonge i 1952 og malede naturligvis sin egen skive.

* * * * * * * * *

Ligesom Carl Hacke havde Christian August Hansen i 1913 og senere Per Lindgård i 1992 malet deres egen skive. Carl Hacke er den eneste fuglekonge, der både har malet sin egen skive og andres.

Årets historie og anekdoter:

Fra 1951 lå en afgørelse hos parkudvalget i Roskilde Kommune om etablering af en skydebane tæt uden for Klostermarkens østlige hjørne.
Sagen blev naturligvis rejst på generalforsamlingen i 1952, hvor man kunne konstatere, at den stadig lå trygt og godt i parkudvalget. Men i mellemtiden havde bestyrelsen foretaget forskellige undersøgelser, både med hensyn til skydebanen og spørgsmålet om ammunition til Remington-riflen. På generalforsamlingen blev det meddelt, at "Da det for tiden vil være umuligt at fremskaffe de nødvendige patronhylstre, må det almindelige ønske hos skydebrødrene om en genoptagelse af skydning med Remington-gevær, samt en dertil egnet skydeplads, foreløbig skrinlægges".
Denne meddelelse gav anledning til megen diskussion, og der kom mange forskellige forslag frem. En skydebroder mente, at man kunne bruge gamle patronhylstre, men dertil kunne en anden oplyse, at det også var umuligt at få sortkrudt. Formanden kunne desuden meddele, "At da der var lagt skat på fænghætter, ville en patron blive meget dyr og måske komme til at koste ca. en krone".
Da brødrene forstod, at der ingen udvej var, blev årsberetningen godkendt, og man vedtog forslaget om, at der ikke skulle arbejdes videre med en ny skydebane. En beslutning, som ingen var glade for.

* * * * * * * * *

Fugleskydningen i 1952 forløb efter de gode gamle traditioner. Endnu engang kom musikdirektør Johs. Henriksen med sit fem mands orkester og musicerede i halvanden time, og fuglekonge blev malermester Carl Hacke, der "Kort efter kom til stede og modtog kongebåndet og brødrenes hyldest".

* * * * * * * * *

Året sluttede med at selskabets bestyrelse aflagde besøg hos selskabets formand, Carl Hansen, i anledning af dennes 70 års fødselsdag. Der blev overbragt en gavekurv og blomster til fruen - men da besøget fandt sted på formandens nye bopæl i Gentofte, måtte man samtidig med vemod konstatere, at formanden ikke kunne fortsætte i sit ærefulde hverv - hvilket formanden dog med rettidig omhu havde orienteret bestyrelsen om i god tid.

Tilbage til listen