Levnedsbeskrivelse:

Grosserer.

I 2008 gav Johannes Berthelsens søn, Jens Laurits Lerbæk Berthelsen, følgende levnedsbeskrivelse af sin far:

Far var født og opvokset på "Bjerget". Som ung kom han i smedelære. Desværre fik han ødelagt det ene øje af en gnist. Så var det slut med den karriere. Herefter lavede han lidt af hvert. Blandt andet sejlede han en tid som fyrbøder på Englandsbåden.
Som ung mand mødte han min mor, der var pige hos købmand Albert Hansen i Skomagergade. Foruden mig fik de min søster, der desværre ikke lever mere. Vores familie flyttede ud på Gældhøjgaard i St. Valby.
Da krisen kom midt i 30´erne flyttede vi til Hedehusene, hvor vi boede lige ved siden af Hedehusene skole.
Efter branden på Sct. Jørgensbjerg i 1923 købte min bedstefar Sønderlundsgaard. Den overtog far i slutningen af 40´erne, hvor bedstefar flyttede tilbage til Sct. Jørgensbjerg, på hjørnet af Smedegade og Toftegade. Senere blev familien atter samlet, da far købte ejendommen på hjørnet af Brøndgade og Toftegade. Her boede han til sin død.
Far etablerede sig som grosserer i frugt, grønt og kartofler i midten af 30´erne. Den virksomhed havde han resten af sit arbejdsliv.
Far interesserede sig for folkedans. Det var ham, der stiftede "Hedeboholdet". Han var aktiv i roklubben. Han mødtes her jævnligt med vennerne indtil i midten af 50´erne. Desuden var han medlem af Forsvarsbrødrene i logen.

Læs mere i artiklerne Den tragiske nat på Bjerget og Tragedien på Bjerget samt den senere udgave af Den tragiske nat på Bjerget.

Skiven:

Idyllisk billede over Sct. Jørgensbjerg gadekær med ejendommen på hjørnet af Toftegade og Brøndgade. I haven vajer Dannebrog på flagstangen.

I juli 1923 var Sct. Jørgensbjerg et meget sørgeligt skue. En brand havde lagt mange gamle, stråtækte ejendomme øde, og 21 familier - i alt ca. 70 personer - blev hjemløse.
Dette er baggrunden for skiven fra 1962. Skiven har interesse i to henseender. For det første viser den Johannes Berthelsens hjem på hjørnet af Toftegade og Brøndgade, og for det andet fører navnet Berthelsen til selve branden, der opstod hos Johs. Berthelsens far, Laur. Berthelsen. Han havde en gård på hjørnet af Toftegade og Smedegade. Det var et omfattende gårdkompleks, som også dækkede det område, hvor den senere og nu for længst afdøde fuglekonge byggede sin villa.
Der er kilder nok at øse af om Sct. Jørgensbjergs brand. Fra Arthur Fangs bog om Sct. Jørgensbjerg kan man således citere:

"Natten til den 6. juli lyste en mægtig brand over det gamle Sct. Jørgensbjerg. De to store gårdkomplekser i Smedegade med udløber i Toftegade samt en række huse på begge sider af hjørnet Kirkegade - Smedegade brændte. Ved samme lejlighed brændte byens gamle sprøjte. Alt hvad ilden tog, var gammelt og forfaldent og egentlig ikke for godt til at blive afbrændt, men det gamle Bjerg mistede sin mest ejendommelige bydel".

Branden, hvis årsag i øvrigt aldrig blev opklaret, ramte et kvarter, der er kendt fra L.A. Rings malerier. Roskilde Dagblad skrev i sin brandreportage:

"Nu er det hele en rygende ruin, hvor talrige familier går og leder efter deres fattige ejendele, som de aldrig finder i den rygende, stinkende brandtomt, der står i skærende kontrast til Bjergets idyl med grønne træer og stråtækte huse".

Om brandens opståen hedder det:

"Gamle gårdejer Nielsen, der var generet af åndenød i det varme, disede vejr, var stået op af sin seng for at trække frisk luft. Da så han på engang et ildskær inde i Laur. Berthelsens gård. Som ved et slag stod Laur. Berthelsens udlænger i lys lue, og et øjeblik efter slog ilden over i Chr. Nielsens gård. Ud ad vinduer og døre sprang husenes beboere, et hjerteskærende syn at se på. De fleste var i det blotte linned - der var overhovedet ikke tid til at tage noget som helst på.
En familie blev først vækket ved, at rotterne løb op af deres huller og pibende søgte døren".

Dagen efter branden blev der ligefrem arrangeret foreningsudflugter til Sct. Jørgensbjerg. Det skete på lastbiler, for det var jo før den tid, hvor man havde turistbusser. Herom hedder det i Roskilde Dagblad:

"De stakkels mennesker, der ledte efter de fattige rester af det, der engang udgjorde noget af deres hjem, må finde sig i at blive "betragtet" af et øldrikkende, pludrende lastbilpublikum, der langsomt lader deres vogn passere mellem ruinerne. Noget mere takt ville være på sin plads hos d´hrr. lastbilturister!"

Efter branden blev der foranstaltet indsamling til de nødlidende. Den gav 9.221 kroner, og det var et betydeligt beløb efter datidens forhold.
Overfor Johannes Berthelsens ejendom ligger i øvrigt gadekæret, og om det kan der da også fortælles en historie.
Her havde Roskildes skomagersvende i sin tid fundet på at holde "blå mandag". De kom marcherende på 3 - 4 tommer høje støvlehæle, datidens fornemme kendetegn for skomagersvende. De zünftige gutter af den forgyldte eller røde støvle, som de kaldtes efter skomagernes butiksskilte, slog sig ned i græsset ved kæret og lod, som Arthur Fang skriver, lærken synge lystigt. Hvis de var meget tørstige, gik de på strandhugst i de nærliggende huse for at låne "en halv pægl". 

Skiven er i 2014 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. 

Skiven måler 50 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Johannes Berthelsen fik oparbejdet en betydelig virksomhed med kartoffelhandel. Da han overtog fuglekongeværdigheden, kom en tør replik fra værkmester Alfred Koue, der lød: ”Du er vel nok en heldig kartoffel”.

Årets historie og anekdoter:

På bestyrelsesmødet den 23. marts 1962 kunne formanden oplyse, at Hofmarskallatet havde meddelt, at Hans Majestæt Kongens tilstedeværelse ved årets jubilæumsskydning ikke kunne imødekommes.

* * * * * * * * *

Ved indskydningen den 25. juni 1962 stod selskabets senere æresmedlem, Peter Hans Ingemann Petersen, som proponent for Svend Aage Hansens optagelse i selskabet. Svend Aage Hansen blev efterfølgende fuglekonge i 2005.

* * * * * * * * *

Hvorfor fugleskydningen blev afholdt i juni måned er uvist. Tidens love foreskrev, at arrangementet skulle foregå i juli måned.

* * * * * * * * * 

Da 175-års jubilæet oprandt, vedtog man at holde fugleskydningen for sig og jubilæumsfestlighederne på selve stiftelsesdagen, den 28. august.

Den 25. juni var der indskydning af riflerne, og efter balloteringen blev den nye fane indviet. Selskabets æresmedlem, forhenværende depotindehaver Carl Hansen, slog det første søm i for Hans Majestæt Kongen. Landsretssagfører Poul Krüger slog det andet i for fædrelandet, og formanden, købmand og oberstløjtnant C.E. Johansen slog det sidste i for selskabet.
Fugleskydningsdagen blev festlig i allerhøjeste grad. Bestyrelsen afhentede fuglekongen, ejendomshandler H. Chr. Jacobsen, og man drog til Hotel Prindsen med Roskilde Borgervæbning i spidsen. Her samledes også resten af de ca. 80 skydebrødre. Skiven blev hængt op, og selve skydningen blev, traditionen tro, indledt med, at fuglekongen løsnede det første skud. Klokken 11.45 blev skydningen indstillet, og man stillede op for at marchere til frokost - igen med Borgervæbningen i spidsen. Marchen foregik af den gamle rute, dog med den forskel, at man i anledning af jubilæet lagde turen forbi rådhuset, hvor borgmester Børge Juel Hansen modtog brødrene med en lille tale.
Men derefter forløb resten af dagen helt i overensstemmelse med de gamle traditioner: Den nye fuglekonge, grosserer Johs. Berthelsen, blev fundet, og om aftenen var der god mad, mange taler og sange, underholdning, hyggeligt samvær og dans. Det var en aften helt i pagt med ånden i selskabet, der i jubilæumsåret havde 144 medlemmer.

* * * * * * * * *

Selskabets Dannebrogsfane blev taget i brug. Den var blevet besluttet indkøbt året før og var delvis blevet finansieret ved indsamlede midler. Selskabets første fanebærer var blevet valgt på generalforsamlingen. Det blev gårdejer Poul Jensen, Svogerslev, der virkede fra 1962 til 1975.

 * * * * * * * * *

Omkring 50 skytter deltog i silende regn i årets fugleskydning. Til tider var der ligefrem voldsomme regnbyger. Men humøret kunne ikke druknes. De ukuelige skytter holdt den nye fane højt.

* * * * * * * * *

Den regerende fuglekonge, H. Chr. Jacobsen, blev kongeskytte, da han skød brystpladen ned i 1962.

* * * * * * * * *

På 175 års jubilæumsdagen den 28. august 1962 samledes bestyrelsen om formiddagen for kransenedlæggelse ved to tidligere formænds grave. Det var N.C. Nielsen og Valdemar Jørgensen, der var de afdøde formænd i perioden fra 150 til 175 års jubilæet.

* * * * * * * * *

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrede selskabets 175 års jubilæum ved middag på Hotel Prindsen, hvor omkring 55 skydebrødre med damer deltog. Skydebrødrene var blevet bedt om at møde i smoking eller sort tøj.
Klokken 18.30 samledes deltagerne, hvorefter man til musik gik til bords. Middagen bestod af hummer, kalvesteg og is med frugter. Umiddelbart efter, at gæsterne var gået til bords, blev fanen ført ind af fanebærer Poul Jensen. Derefter bød formanden, C.E. Johansen, velkommen. På forslag fra samme blev afsendt et telegram til Hans Majestæt Kongen. Senere indløb et svartelegram fra kongen.
Fuglekongen, grosserer Johs. Berthelsen, talte for kongen og kongehuset, hvorefter deltagerne udbragte et nifoldigt leve, hvorefter man sang "Kong Kristian".
Selskabets æresmedlem, forhenværende depotejer Carl Hansen, talte for selskabet og dets historie og traditioner og omtalte nogle af de mænd, der havde holdt selskabets traditioner i hævd såvel i medgang som i modgang. Han fortalte om forskelligt igennem de 44 år, han havde været skydebroder i selskabet.
Installatør K. Svarre Nielsen talte smukt for damerne, og en af ham forfattet sang for damerne blev sunget. Bogtrykker Hvid holdt et muntert causeri om selskabet og dets skydebrødre. Flere sange blev sunget under middagen.
Autoforhandler Hans Pedersen, der var ordstyrer, gav nu, da de officielle taler var forbi, ordet frit. Redaktør på Roskilde Dagblad, Henry Christensen, takkede på skytternes vegne og omtalte selskabet med dens tradition på en fornøjelig måde samt og udbragte et leve for selskabet.
Gårdejer Aage Rasmussen, Glim, takkede på de nye skydebrødres vegne for den gode modtagelse i selskabet. Gårdejer Holger Olsen, Veddelev, glædede sig over, at selskabet rakte ud i omegnen, hvor blandt andet en del landmænd var med. Produkthandler P. Reitz Andersen takkede også for den gode modtagelse og den kammeratlige ånd, der herskede i selskabet. Glarmester P. Jul. Delfs talte for æresmedlemmet og formanden. Fabrikant Carl Larsen fremhævede det gode kammeratskab, der altid har været imellem skydebrødrene. Man udbragte et leve. Til sidst sluttede formanden af med at takke for de forskellige taler og holde en kort tale for Danmark, hvorefter man sang "Der er et yndigt land".
Derefter gik man til kaffebordene i de tilstødende lokaler. Efter kaffen spillede musikdirektør Clausen Johansen op til dans. Clausens Johansens Orkester havde ligeledes spillet under middagen. Festen holdt ud til noget over midnat, og alle var enige om, at man havde holdt en god og for selskabet værdig jubilæumsfest.

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. Den transskriberede tekst fra 175 års jubilæumsdagen lyder således:

Jubilæumsfesten 175 Aar 28. Aug. 1962

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrede Selskabets 175 Aars Jubilæum ved Middag på ”Hotel Prinsen” hvor ca. 55 Skydebrødre med Damer deltog. Om Formiddagen var Bestyrelsen samlet for at nedlægge Kranse paa to tidligere Formænds Grave, nemlig Sagfører N.C. Nielsen og Lokomotivfører Vald. Jørgensen.
Kl. 18 30 samledes Deltagerne hvorefter man til Musik gik til Bords, Middagen bestod ah Hummer, Kalvesteg og Is med Frugter, umiddelbart efter at Deltagerne var gaaet til Bords blev Fanerne ført ind af Poul Jensen, derefter bød Formanden C.E. Johansen velkommen, paa Forslag af denne afsendtes et Telegram til H.M. Kongen, senere indløb Svartelegram, Fuglekongen Grosserer Johs. Berthelsen talte for Kongen og Kongehuset, Festdeltagerne udbragte et nifoldigt Leve og man sang Kong Kristian. Selskabets Æresmedlem Hrr. Depotejer Carl Hansen talte for Selskabet og dets Historie og Traditioner og omtalte nogle af de Mænd der havde holdt Selskabets Traditioner i Hoved, saavel i Medgang som Modgang og fortalte om forskelligt igennem de 44 Aar han havde været Skydebroder i Selskabet, - Installatør Hrr. Svarre Nielsen talte smukt for Damerne og en af ham forfattet Sang for Damerne blev sunget, - Bogtrykker Knud holdet et muntert Causerj om Selskabet og dets Skydebrødre – flere Sange var sunget under Middagen. Autoforhandler Hans Petersen der var Ordstyrer gav nu da de affort. Taler var forbi Ordet frit og Redaktør Henry Christensen, (Roskilde Dagblad) takkede på Gæsternes Vegne og omtalte Selskabet med dens Traditioner paa en fornøjelig Maade og udbragte et Leve for Selskabet. – Gdr. Aage Rasmussen, Glim, takke paa de nye Skydebrødres Vegne for den gode Modtagelse i Selskabet, - Gdr. Holger Olsen, Veddelev, glædede sig over at Selskabet rakte ud i Omegnen hvor blandt andet en Del Landmænd var medlemmer. Produkthandler P. Reitz Andersen takkede ogsaa den gode Modtagelse og den Kammeratlige Aand der herskede i Selskabet – Glarmester P. Jul Delfs talte for Æresmedlemmet og Formanden, - Fabrikant Carl Lassen fremhævede det gode Kammeratskab, der altid har været i mellem Skydebrødrene man udbragte et Leve. Til sidst sluttede Formanden C.E. Johansen af ved at takke de forskellige Taler og holdt en Kort Tale for Danmark, hvorefter man sang ”Der et yndigt Land,” – Derefter gik man til Kaffebordene i de tilstødende Lokaler. – Efter Kaffen spillede Musikdirektør Clausen Johansen op til Dans, Clausen Johansens Orkester havde ligeledes spillet under Middagen. Festen holdt ud til noget over Midnat og alle var enige om at man havde holdt en god og en for Selskabet værdig Jubilæumsfest.

Hans Jacobsen
Sekr.