Forrige recordNæste record  1963 Hans Christian Nielsen


2. juli • I Hotel Prindsens have

Født: 17. august 1917 • Død: 9. maj 1989

Levnedsbeskrivelse:

Skotøjsfabrikant, Ringparken 42 indtil 1971, herefter Sønderlundsvej 31.

Det menes, at H. Chr. Nielsen fungerede som politibetjent under anden verdenskrig, dog uden at have en politimæssig uddannelse. Imidlertid står han hverken på styrke- eller lønningslisterne fra sidste periode af krigen og månederne lige efter.
I sommeren 1940 blev der i Danmark etableret et korps af CB-betjente. Betegnelsen stod for "Civil Beskyttelsesbetjente", men blev i folkemunde kaldt "føl". CB-betjentene var udtaget blandt de mænd, der ikke var blevet indkaldt til forsvaret, eller som var blevet kasserede.
Da den danske politistyrke blev "taget" af tyskerne den 19. september 1944, gik en del betjente "under jorden", hvorfra langt de fleste mere eller mindre gik ind i modstandsbevægelsens grupper. Dette gjaldt også for CB-betjentene, idet ordningen ophørte på det tidspunkt.
Ved krigens ophør den 5. maj 1945 blev ordningen genetableret, og CB-betjentene blev brugt til bevogtning af internerede tyskere.
Ordningen med CB-betjente ophørte i slutningen af 1940´erne. Det kan tænkes, at H. Chr. Nielsen fungerede som CB-betjent.

Det er begrænset, hvad der vides om H. Chr. Nielsen, men han var gift med Nanna Maria Hildebrandt Nielsen (født Jensen), og ægteparret fik fire børn. To døtre og to sønner. De to døtre hed Lise og Jette og de to sønner Mogens og Ole.

H. Chr. Nielsen gik ind i skofabrikken "Fjord" omkring 1947, hvor det lå på Tjørnegården. Han gik sammen med Johannes Christensen som havde startet fabrikken i 1946 på Sønderlundsvej 25 og flyttet til Tjørnegården i 1947 og der gik H. Chr. Nielsen ind i firmaet. Johannes Christensen forlod firmaet i 1953 for at gå ind i et andet firma. I 1959 flyttede fabrikken til Søndre Ringvej 24.

Et år eller to efter, at H. Chr. Nielsen havde nydt æren af at være blevet kåret til fuglekonge, fik han en knapt så fornøjelig oplevelse, der næsten ruinerede ham. Han havde fået en ordre på et større parti sko til Leipzig-messen. Produktionen blev sat i gang, og skoene blev håndsyet. Da skoene skulle leveres, ville man ikke have dem på messen. Man fandt ikke, at modellen passede til årstiden. Nielsen måtte derefter sælge en del af skoene til brandstationen til spotpris.

At forretningen ikke gik, som H. Chr. Nielsen kunne håbe, bekræftes af, at den gik konkurs. I 1966 købte Ole Bjørn Nielsen ejendommen af konkursboet. Her etablerede han "Roskilde Værktøjsmagasin".

Efter tiden med skofabrikken "Fjord" arbejdede H. Chr. Nielsen en tid som korrekturlæser på Roskilde Tidende. Af en kollega er han beskrevet som dygtig, omhyggelig, venlig og vellidt.

Læs mere i artiklerne Havde vi ikke eksporten ville det se sløjt ud..., Værktøjsmagasinet har nu købt Fjord, Efterlyser viden om fuglekongen i 1963Den sidste brik mangler, og Et industrieventyr uden lykkelig slutning.

Skiven:

Fuglekongens virksomhed, skotøjsfabrikken "Fjord", Søndre Ringvej 24.

Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 52 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus

Kongeskytte:

Helge Banghøj Andersen

Årets vindere:

Ringen   Guldsmed Henry Andersen ved skud af gårdejer Holger Olsen
Kronen   Fabrikant Jens Haaning ved skud af grosserer P. Reitz Andersen
Højre klo   Blomsterhandler S. Rasmussen ved skud af købmand Willy Pedersen
Venstre klo   Direktør Fr. Hansen ved skud af forpagter J. Nørgaard
Halsen   Forretningsfører H.P. Petersen ved skud af lokomotivfører J.A. Lückner
Halen   Direktør H.C. Andersen ved skud af depotejer Carl Berendt
Venstre vinge   Guldsmedemester Ivar Christiansson ved skud af restauratør Flemming Kubel
Højre vinge   Kørelærer Torben Lützhøft ved skud af kørelærer W. Dedenroth
Brystpladen   Fabrikant H. Chr. Nielsen ved skud af plantageejer Helge Banghøj Andersen


Årets historie og anekdoter:

Emblemet for 25, 40 og 50 års jubilæum blev vedtaget på generalforsamlingen den 1. april 1963.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen den 1. april 1963 stod Gerhard Iversen som proponent for Svend V. Nielsen. Begge blev senere fuglekonger. Gerhard Iversen i 1971 og Svend V. Nielsen i 1977.

* * * * * * * * *

På generalforsamlingen i 1963 - blev det oplyst, at man havde forhandlet med Roskilde Håndværkerforening om overtagelse af fugleskydningen. Disse forhandlinger var i virkeligheden blevet indledt allerede i 1961, men var begge gange endt uden resultat. Man skulle endnu et år frem, før der skete noget.

* * * * * * * * *

Ved årets fugleskydningsfrokost blev der for første gang uddelt jubilæumsemblemer. Af samme årsag blev der uddelt et stort antal emblemer, da de blev uddelt til alle, der havde passeret et jubilæumsår.
50 års jubilar var forsøgsleder O.P. Andersen, mens der var 40 års erindringsemblem til mejeribestyrer H.L. Christiansen, depotejer Carl Hansen og glarmester P. Jul. Delfs.
25 års emblemet blev uddelt til kørelærer W. Dedenroth, fabrikant V. Eivil, købmand Andreas Cramer, urmager C. Christensen, fabrikant H.P. Pedersen, hotelejer Svend Lippert, guldsmed Svend Thorum, repræsentant Chr. Andersen, købmand C.E. Johansen, guldsmed Henry Andersen, møbelhandler Aa. Nielsen, direktør H.C. Andersen, direktør Sv. Aa. Larsen, gårdejer Hans R. Hansen og forhenværende redaktør Th. Hald.

Umiddelbart kunne man tro, at den nævnte fabrikant H.P. Pedersen er selskabets mangeårige bestyrelsesmedlem, æresmedlem, kongeskytte og fuglekonge fra 1953, Hans Peder Pedersen.
Men det tyder på, at der har været to medlemmer med samme navn og titel. Den første blev indballoteret den 1. juli 1930, mens Hans Peder Pedersen blev indballoteret den 15. april 1947.

* * * * * * * * *

Fra 1963 gik man over til at afslutte fugleskydningsdagen med det trefoldige "Leve" for selskabet.

Tilbage til listen