Levnedsbeskrivelse:

Gårdejer af Højgaard i Aagerup. Medlem af bestyrelsen i fugleskydningsselskabet fra 1949, til han afgik ved døden og blev afløst af Helge Banghøj Andersen i 1976.

I 2008 gav fuglekongens datter - Ulla Lilholt - sin fars levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Carl Rasmussen var født den 12. oktober 1900 på Falster, som den mellemste af tre brødre. Han blev gift i 1927 med Anna Larsen. Sammen fik de døtrene Anne-Lise, Inge-Marie (Søs) og Ulla.

Carl Rasmussen aftjente sin værnepligt ved Garderhusarregimentet i Næstved.
I 1927 flyttede ægteparret til Højgård i Aagerup sammen med Carl Rasmussens forældre. Senere flyttede ægteparret til Gundsølille Forsamlingshus, som de drev i flere år. Det blev en travl periode, da det på den tid var stedet, hvor møder og fester blev afholdt.
Under krigen havde Carl Rasmussen tørveproduktion flere steder på Sjælland.
Familien overtog Højgård efter Carl Rasmussen forældre. Da faderen døde i 1944, blev moderen boende indtil hendes død i 1964.

Familien drev Højgård indtil jorden blev solgt fra til udstykning i 1960. Staldbygningerne blev senere revet ned, mens stuehuset blev bibeholdt. Ægteparret solgte ejendommen i 1973, og flyttede til et nybygget hus på en grund udstykket fra haven. Efter Carl Rasmussens død i 1976, blev Anna Rasmussen selv boende indtil hun døde i 1982.

Carl Rasmussen var en meget aktiv mand med mange interesser. Han var en meget dygtig skytte og deltog fra sin tidlige ungdom i mange skydestævner. Han var ligeledes meget aktiv i fugleskydningsselskabets skiveskydninger.

Foreningsarbejde:

• Bestyrelsen for Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab
• Bestyrelsen for Garderhusarforeningen i Roskilde i en lang årrække
• Formand for Venstrevælgerforeningen for Aagerup-Kirkerup i en årrække
• Medlem af Hjemmeværnet fra 1949 til omkring 1970. Særlig aktiv som skydeinstruktør.

Carl Rasmussen var tillige medlem af Aagerup Bylaug, et laug bestående af nogle af byens gårdejere, der i fælleskab ejede et jordlod, som de lejede ud til en husmand. Desuden var han hegnssynsmand i daværende Aagerup-Kirkerup kommune. Derudover var han lokal vurderingsmand for "Den Alm. Brandforsikring" indtil 1970. Her var han fra omkring 1965 til 1970 næsten fuldtidsbeskæftiget med nyvurderinger af ejendomme i et større område omkring Roskilde".

Læs mere i artiklen I solen går jeg bag min plov.

Skiven:

Plovmand med hestespand med to store heste for ploven, trækkende den ene flotte lige fure efter den anden. I baggrunden ses Aagerup Kirke. På rammen er der hvedekorn.

Skivens motiv er valgt ud fra, at fuglekongen holdt meget af heste, og selv i sit arbejde havde brugt to heste ved markarbejde, indtil han senere anskaffede en traktor.

Inspirationen til motivet blev taget fra datidens 500 kroneseddel.
I det meste af det 20. århundrede blev en 500-kroneseddel i folkemunde kaldt for en "plovmand". Årsagen var, at der på sedlens forside var afbildet en bonde bag en plov, der trækkes af heste. I perioden fra 1910 til 1964 var der to forskellige udgaver af "plovmanden", der begge havde to heste foran ploven. Fra 1964 var der kun en hest foran ploven. Fra 18. april 1974 blev sedlen løbende inddraget, og "plovmanden" var en saga blot på de danske 500-kronesedler.
Da skivens motiv er inspireret fra "plovmanden", må det således være en af de ældre udgaver, da der på skiven er afbildet to heste.

Skiven måler 52 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Årets historie og anekdoter:

Selskabets kasserer, John V. Quaade, ønskede ikke genvalg ved generalforsamlingen den 21. marts 1966. Ved skriftlig afstemning fik den hidtidige bestyrelsessuppleant, el-installatør Knud Svarre Nielsen, 18 stemmer, mens forvalter Poul Hald fik 10 stemmer. Ved det efterfølgende bestyrelsesmøde den 18. april blev Knud Svarre Nielsen konstitueret som ny kasserer.

* * * * * * * * *

Ved bestyrelsesmødet den 7. juni 1966 på Hotel Prindsen aftalte man fugleskydningsfrokosten med hoteldirektør Jacobsen. Denne beklagede, at man ikke kunne levere frokosten til samme pris som året før. Der måtte en forhøjelse til på 3 kr., således at kuvertprisen blev 30 kr. Bestyrelsen accepterede dette. Frokosten blev fastsat til sildebord, ½ hummer, ca. 300 gr. sprængt lam med gemyse, ost og kaffe. Denne skulle serveres i selskabslokalerne. Prisen var uden betjening. Man vedtog, at selskabet skulle betale de 20 kr., mens deltagerne skulle betale 10 kr. og samtidig selv betale for betjeningen.

* * * * * * * * *

Hvorfor fugleskydningen blev afholdt i juni måned er uvist. Tidens love foreskrev, at arrangementet skulle foregå i juli måned.