Levnedsbeskrivelse:

Statsautoriseret revisor

 
I 2022 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

”Jeg hedder Dan R.(asmus) Petersen.
Født på Amtssygehuset, Søndre sogn, Roskilde den 13. februar 1972.

Jeg er opvokset i et parcelhus i Hvalsø i en god og kærlig familie med min mor, Conny, og min far Leif. Da jeg var fire år var, jeg så heldig, at mine forældre gav mig glæden af min lillebror, Per. Som ”knægt” gik jeg i den kommunale skole i Hvalsø og brugte fritiden på håndbold i den lokale klub. Herudover var jeg FDF´er i nogle år. Fodbold forsøgte jeg mig også i, men kun nogle få træninger. Jeg var ganske enkelt så ringe til fodbold, at jeg skulle stå og forsøge at sparke bold med en anden dreng, der om muligt var lige så ringe til fodbold, som jeg selv, i den ene ende af banen, mens de andre skød til mål i den anden ende. Da jeg havde gjort det et par gange, opgav jeg fodboldkarrieren. Jeg har også spillet lidt badminton og bordtennis. Herudover havde jeg nogle år, hvor jeg spillede lidt guitar og bas på den lokale musikskole. Det blev heller aldrig rigtig godt, så mange kan være glade for, at også det blev ”lagt på hylden”.

Da mine skønne forældre ville have mig et år til USA i 9. klasse, nægtede jeg ganske enkelt. Jeg var så glad for at være hjemme i Hvalsø med mine gode venner (hvor der heldigvis stadig er nogle stykker, jeg ses med), så en tur til USA blev det ikke til. I dag tænker jeg, at det nok er det dummeste, jeg nogensinde har nægtet. Men sådan blev det. Jeg skulle imidlertid ud af hjemmet, så det endte med 9. klasse på Faarevejle Fri- og Efterskole, knap så eksotisk, men et godt år, da jeg først kom i gang deroppe. I starten var jeg bestemt ikke vild med det, jeg tudede og tudede, når jeg skulle tilbage til skolen søndag efter weekendbesøg hjemme. Men det blev altså et godt år, og tuderiet holdt da også op.

Efter 9. klasse var jeg skoletræt (det har jeg egentlig nok være hele livet). Jeg ville i lære som håndværker, men her satte mine forældre igen hælene i. Hvis ikke jeg ville på gymnasiet, så skulle jeg i hvert fald tage et år på Handelsskolen. Sådan blev det så. Da jeg havde ”udstået” året på handelsskole, skulle det være slut med skole. Efter mere end 100 ansøgninger til elevstillinger indenfor kontorfaget endte jeg med en kontorelevstilling på ”en eller anden fabrik” der hed, og hedder, Radiometer Copenhagen (Radiometer). Jeg havde aldrig hørt om den ”fabrik”, men jeg kunne se på min far, at det var noget godt, da jeg meddelte mine forældre, at nu havde jeg altså fået en elevplads. ”Den der fabrik”, Radiometer, viste sig da også at være en helt vild virksomhed. Jeg var i mine to års elevtid på dels lønkontor, produktionskontor, marketing og økonomiafdelingen. Samtidig havde jeg aftenarbejde i en periode hver anden uge i Dekoderselskabet, hvor jeg efter arbejde i Emdrup eller Husum tog toget til vist nok Glostrup for at vaske og rense dekodere. Det måtte dog stoppe, da jeg på et tidspunkt var blevet væk fra min plads i økonomiafdelingen i en længere periode, end et normalt toiletbesøg tager. Da min chef fandt mig sovende på toilettet, kom jeg til kammeratlig samtale og fik besked om, at jeg altså ikke kunne have to jobs, hvis jeg ikke kunne holde mig vågen. Så stoppede jeg som dekodervasker og helligede mig min elevplads. Det gik naturligvis lidt udover økonomien (lommepengene), jeg fik 6.700 kroner i løn om måneden før skat som førsteårselev på Radiometer). Da jeg forventede, at jeg på et tidspunkt inden længe ville blive indkaldt til samtale på direktionsgangen med Johan Schrøder, som ville have set mine evner og derfor udnævne mig til underdirektør i Radiometer med sigte på at tage over for ham, når han ville stoppe, begyndte jeg at læse regnskab på aftenskole. Dette var nødvendigt for at jeg kunne få lov at starte på Merkonomuddannelsen. Den forventede udnævnelse til underdirektør udeblev imidlertid. Det betød, at jeg enten kunne blive ansat som kontorassistent på Radiometer efter min elevtid eller, at jeg måtte bide i det sure æble og tilbage på skolebænken. Det endte med det sidste.

I 1992 startede jeg derfor på Roskilde Handelsskole igen for at læse HH (højere handelseksamen). På det tidspunkt boede jeg stadig hos mine forældre i Hvalsø. Jeg ved ikke, hvad der var med dem, men de mente nu, at jeg skulle flytte hjemmefra IGEN. Min mor var på det tidspunkt ansat på RUC. Hun havde den vej en kontakt, der kunne skaffe hende (til mig) en lille kollegielejlighed i Trekroner. Et helt nybygget kollegie med en masse farver, på som lå helt alene på marken ved RUC. Her flyttede jeg ind i 1993 som den første beboer i Trekroner, vil jeg tro. Se blot, hvad det er blevet til efterfølgende. Det er nu nok ikke min skyld alene, at Trekroner er blevet til, hvad der er i dag.

Efter afsluttet HH var jeg så heldig at få en elevplads hos Ernst & Young i Roskilde. Jeg var til samtale med en ældre herre (formentlig sidst i 40´erne), som sad og sov til min ansættelsessamtale. Det var godt, der også var en fra HR med, ellers var det nok blevet lidt pinligt! Den ”ældre herre” viste sig at hedde Erik T. Andersen og var en af partnerne i Ernst & Young i Roskilde. Det fandt jeg ud af, da jeg fik elevpladsen og startede den 1. september 1993. Nu med en løn på 8.100 før skat. Da jeg allerede havde én kontoruddannelse, kunne Ernst & Young ikke få lov at lave en sædvanlig to-årig uddannelsesaftale med mig, så den blev forkortet til ét år.

Den sovende revisor hos Ernst & Young skulle vise sig at have en datter, Mette, som var piccoline på kontoret i Roskilde. Jeg var ikke længe om at få et godt øje til hende. At hun så var noget tid om at se min vej, var der jo ikke noget at gøre ved, men til sidst lykkedes jeg med at få hende overbevist om, at jeg faktisk er ret sød og dejlig. De små amoriner endte med et længerevarende forhold, som altså ikke endnu er ophørt.

Jeg flyttede fra Trekroner til en etværelses andelsbolig på Gyvelvej efter min elevtid i Ernst & Young. Her boede jeg indtil 1996, hvor jeg sammen med en af de trofaste kammerater fra Hvalsø købte en to-familiesvilla beliggende på Møllehusvej 72. Den fik vi sat i stand og udstykket i to ejerlejligheder. Et længerevarende projekt med et byggelån i Roskilde Bank. Den gang var det knap så bøvlet med pengeinstitutter, så der blev nok også skyllet lidt øl og sjusser ned på det byggelån. Vi var i gang i mange år med istandsættelsen, og ligeså længe havde vi jo byggelånet. Det var ikke kedeligt. Det var ikke vores byggelån, der slog bunden ud af det bedste pengeinstitut, jeg endnu har været kunde i, de fik hver en skilling retur. Mette flyttede ind, og vi har siden boet på først Erik Menvedsved 3, en lille villa fra 50´erne, herfra flyttede vi til et nybygget hus på Odensevej 36 i Himmelev, og senest er vi i 2021 flyttet til et lille byhus i Store Gråbrødrestræde 10. Herfra forventer vi ikke af flytte os. Vi synes, det er en skøn lille perle med en grund på 263 kvm beliggende, så vi kan gå ned i den by, vi holder så meget af begge to. Det, at grunden ikke er større, er virkelig en fornøjelse. Mette har rigeligt at se til med haven i sommerhuset på Løserup Strandvej 39 på Tuse Næs. Vi overtog sommerhuset fra Mettes mor, Alice, i 2020 og har siden fået sat et nyt hus på grunden. Det ligger ude på landet, så det var en forudsætning for at få gæster til spøg og skæmt derovre, at vi fik et større hus med nogle flere soveværelser. Alice bruger heldigvis stadigvæk sommerhuset i ny og næ. Det har været i hendes familie i flere generationer tilbage.

Sammen med Mette, siger hun, har jeg fået to skønne unger. Anne og Ejner.

Anne er opkaldt efter Mettes gudmor, Anne Olsen. Anne Olsen har sammen med sin mand, ”Niller”, altid været nære venner til Mette og jeg. Det var også på grund af ”hr. og fru Olsen”, at vi havde sejlbåd i 10 år. JEG blev nemlig enig om, at vi skulle have sejlbåd en lidt festlig og tidlig nattetime ”ude mellem skovene” på en af heldigvis rigtig mange sejlture med hr. og fru Olsen i deres sejlbåde. Anne og Niller har også det skønneste hus ”på bjerget”, Asylgade 3. Guderne skal vide, hvor mange gode oplevelser vi har haft på den skønne plet i Roskilde. Der har altid været åben dør, hjertevarme og lidt festligt.

Ejner er opkaldt efter min morfar. En helt særlig personlighed, som var gas og vandmester i Viby. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at han ikke var min biologiske morfar, men du milde, hvor jeg holdt af ham. Han var vild! Kunne være mega provokerende og aldeles umulig, men en rigtig ”stand up guy”. En person, jeg hele livet har set op til og stadig gør. Ikke så meget pis, bare kom i gang!

Jeg har utvivlsomt tabt mit hjerte til Roskilde. Dette uagtet, at jeg var aldeles nervøs for at skulle flytte fra trygge Hvalsø til ”den store by”. Min indgang til byen har bestemt været båret af mit mangeårige lokale arbejde. Vi havde i Ernst & Young nogle fantastiske lokale kunder, som var søde til at tage imod den ”lille dreng” fra Hvalsø. Jeg har været så heldig, at en hel del af disse kunder stadig er kunder hos os i BDO i dag. Jeg har af et par gange været ansat i revisionsfirmaer uden for byen, men det går altså ikke for mig. Jeg vil være i Roskilde og nyder den ordentlighed og dygtighed, der er i byens erhvervsliv samtidig med de tætte relationer, dette giver. Roskilde er en stolt by, med stolte borgere, der kæres og passer på hinanden. Jeg kunne ikke tænke mig noget andet.

Dette samtidig med min morgensvømning, der indtil videre har stået på i mere end 25 år, hvor jeg en tre til fire gange om ugen møder ind i svømmehallen klokken 6.30 for at plaske lidt rundt for derefter at nyde fællesskabet i baderummet og saunaen. Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvor det ”rigtige byråd” i Roskilde er, så kom forbi saunaen i svømmehallen til morgensvømning. Her fødes store tanker og udveksles holdninger. Hvis du tager imod min opfordring så husk lige, at den 6. knage fra højre for døren OG den 3. bruser fra højre i baderummet OG bane 2 er mine! Ja, vi er nok en smule autistiske, vi morgenbadere, men hilser og taler pænt til alle…………efter en tre fire år så velkommen til.

Jeg har også været medlem af byens ældste idrætsforening, Roskilde Roklub, i mere end 25 år. Her var jeg også en del af bestyrelsen i en årrække. Roskilde Roklub er utvivlsomt en stor institution i Roskilde. Her er topatleter fostret side om side med os andre motionister. Godt blandet med et enormt kammeratskab og bestemt også lidt festligheder. Jeg vil påstå, at roklubbens lokaler er de bedste festlokaler i hele byen. I dag tager jeg turen til roklubben et par gange om ugen med min gode ven, Bent Duris. Det sker næsten altid lige efter frokost, så har vi nemlig for det meste træningslokalet for os selv og kan sætte den musik på, vi nu synes. Ikke alt det rap og larm, de måske lidt yngre nyder at træne til, men musik med rigtige instrumenter.

Herudover har jeg i mere end ti året været en del af Roskilde Rotary klub. Her holder vi møder hver tirsdag til frokost i halvanden time. Vi hører foredrag, vi hører om hinanden, vi snakker med hinanden, og så gør vi velgørende arbejde. Mit medlemskab af Roskilde Rotary klub har givet mig nogle rigtig gode venner og veninder samtidig med en masse spændende oplevelser med disse. Vi har i Roskilde Rotary klub en lille ”fraktion” der hedder Roskilde Rotary MC. MC stod for nogle år siden for motorcykler, men er de senere år blevet ”omdøbt” til motor club, da flere af medlemmerne ikke længere kører mortorcykel. Vi er dog stadig nogle stykker, der holder stand, for mit vedkommende på en Suzuki GS1000E, jeg har haft i mere end 25 år. Den var blevet lidt ”slap i kanterne” så den fik en ordentlig tur for nogle år tilbage, så den kom til at stå som ny. Af med fire i en udstødning og på med nogle originale lydpotter. Frem med sprøjtepistolen så den kunne få den originale farve igen og på nettet for at inde de originale stafferinger. Den er blevet rigtig fin og kører da også helt op mod måske 500 km om året. De op til 500 km om året køres alene via Roskilde Rotary MC. Ture, som er gået til Sverige, Ærø, Århus, Rørvig, Lolland og mange andre steder. Altid med det formål at komme ud at ”lege” og opleve noget andet, end hverdag med nogle gode venner, hvor vi også kan snakke om alt mellem himmel og jord.

I mine lidt yngre år var jeg medlem af Round Table 12 i Roskilde. Dette er nu skiftet ud med Ex Table, da man smides ud af Round Table, når man runder 40 somre, og det er jo sket. Også her har jeg haft fornøjelse af at lære nogle gode drenge at kende.

Udover ovenstående foreninger har også spareforeningerne Det gode Håb og Guldkalven har gjort noget særligt for mig. Guldkalven er den mest levende af slagsen, må jeg indrømme, uagtet at jeg selv pt er formand for Det gode Håb. I guldkalven mødes vi hver den første lørdag i måneden på Bryggeren mellem 11 og 13. Her sparer vi, drikker en øl og hører om livet i byen. I juni er der en sparefrokost i gården bag Bryggeren. Sild og pariserbøf. Dette har fra tid til anden udviklet sig ganske festligt. Hvor kan man også sidde skønnere end i Bryggergården ved et langt opdækket bord med hvide duge og det hele. Julemødet, 2. søndag i advent, er også noget helt særligt. Her er der stor sammenkomst med frokost, underholdning, spøg og skæmt og typisk med lidt løstsiddende spareskillinger, der udbetales til medlemmerne på dagen. Jeg havde fornøjelsen at blive ”årets guldkalv” i 2020. En stor ære skal alle vide!

Og så er der naturligvis Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Her har jeg vel næppe i denne levnedsbeskrivelse nødig at forklare, hvad det går ud på. Formålet holder vi fast i, vi skal holde vores skydeevner ved lige, så vi kan forsvare den by, vi alle holder så meget af, hvis der skulle komme en fjende forbi. Det foregår naturligvis i bedste stil med fire årlige skydning og så årets store begivenhed, fugleskydningen den første tirsdag i juli. Ja, sådan har det været i mange år, siden 1787 tror jeg. At jeg så aldrig har været soldat er en anden ting, men jeg blev erklæret uegnet ved min session i 1990. At jeg blev fuglekonge i 2021 den 10. august må siges at være noget helt særligt. Den skide corona flyttede fugleskydningen i 2021 fra juli til august. Nu i 2022 er vi igen tilbage til normalen og holder altså fugleskydning den 5. juli, knap 11 måneder efter sidste års fugleskydning. Den skide Corona har altså gjort mig til den formentlig kortest siddende fuglekonge i historien, øv! Jeg har i selskabet haft fornøjelsen i en årrække, at være fanebærer. En rank og flot en af slagsen naturligvis. Jeg var blandt andet fanebærer, da selskabet fyldte 225 år, og der blev afholdt gallafest på Comwell i Roskilde. Jeg blev i øvrigt indballoteret i selskabet af Henning Hockerup. Den selv samme dejlige herre, som tidligere også havde fået mig ind i spareforeningen Det gode Håb. Tak for det og dig Henning, jeg satte stor pris på dig, kan du tro."

DE TØRRE OPLYSNINGER

Eksaminer:

1988 Afgang fra Faarevejle Fri- og Efterskole, 9. klasse
1989 Erhvervsfaglig grunduddannelse (EFG) indenfor handels- og kontorfagene, Roskilde Handelsskole
1991 Regnskabslære/driftsøkonomi, enkeltfag, Roskilde Handelsskole
1991 2. del (praktisk del) af den erhvervsfaglige grunduddannelse (EFG) indenfor handels- og kontorfagene, Roskilde Handelsskole
1993 Højere handelseksamen, Roskilde Handelsskole
1993 Merkonomuddannelsen i regnskabsvæsen
1997 Diplomprøven i Regnskabsvæsen og Økonomistyring (HD-R), Vestsjællands Handelshøjskolecenter
2003 Revisorkandidateksamen (cand.merc.aud.), Copenhagen Business School (CBS)
2007 Beskikkelse som registered revisor
2008 Beskikkelse som statsautoriseret revisor

Beskæftigelser (som jeg husker det):

1989-1991 Kontorelev all-round, Radiometer Copenhagen A/S
1993-1994 Kontorelev (ja, igen, har altid været lidt ”tung”), Ernst & Young Roskilde
1994-1998 Revisorassistent Ernst & Young, Roskilde og København
1998-2000 Revisorassistent Munkebo Jensen og Pensbo statsautoriserede revisorer
2000-2003 Revisorassistent Ernst & Young Roskilde
2003-2004 Controller, TDC A/S
2004-2007 Revisorassistent Theill Andersen statsautoriserede revisorer
2007-2016 Partner Dansk Revision Roskilde
2016-2018 Partner RIR Revision statsautoriserede revisorer
2018-        Seniorpartner BDO statsautoriserede revisorer

Skiven:

Det ”sejeste”; min skive er malet af min mor, Conny. Jeg er mega stolt, synes virkelig den er blevet rigtig flot. Den er anderledes. Min mor maler ikon-malerier, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var hende, der skulle være kunstneren til min skive, hvis jeg kunne overtale hende. Det kunne jeg heldigvis, tak mor Conny!

Jeg synes, at det er sjovt, at skiven er malet som ikon. Det er en meget, meget gammel metode, som altså er endnu ældre, end det selskab, der nu får min skive.

Hjertet af skiven er det byhus på Store Gråbrødrestræde 10 i Roskilde, hvor jeg bor med Mette, Anne og Ejner. Et herligt sted med nogle herlige mennesker omkring mig.

Huset symboliserer Roskilde som en ældre by med også gamle huse. Huset er omgivet af både vand og grønt, helt som Roskilde er.

På gavlen er noteret et A og et E således, som disse bogstaver blev skrevet i 1787. Bogstaverne er for Anne og Ejner, mine to dejlige børn.

I vandet ses en svømmer. Det symboliserer min morgenbadning, hvilket jeg har gjort i mere end 25 år. Badningen foregår godt nok i bassin og ikke i fjorden. .

Så er der den gamle klub på havnen, roklubben. Den markeres med klubbens logo nede i venstre hjørne. Den står for mig, efter mere end 25 års medlemskab, som en bastion. Et sted, der udvikler sig med tiden, men værner om de stolte traditioner og bedrifter, der er sket gennem tiden. Her er elite, her er motionister, her er kammeratskab i en skøn forening.

Fanen for vores selskab. Den viser, at selskabet har en stor plads i mit hjerte. Ægtværdige brødre gennem mange, mange generationer, som nyder hinandens selskab og passer godt på hinanden. Også her er stolte traditioner. Fanen har jeg selv haft fornøjelsen af at bære i nogle år som fanebærer.

Så er der tryllehatten og tallene, der stryger til vejrs. Det skal symbolisere mit håndværk som revisor, men ikke også mindst Bennies talmagi, når han som skydeudvalgsformand regner sig frem til den herre, der i det kommende år kan bryste sig af titlen som fuglekonge. Jeg blev sidste år aldeles overrasket, men meget taknemmelig for, at tallenes magi viste min vej! Tallene, der kommer op af hatten, er 1787, selskabets stiftelsesår, og 2021, det år jeg blev fuglekonge og 10, fordi vi bor i nummer 10 på Store Gråbrødrestræde. At min kære mor så fik delt tallene så der også står 72, er en tilfældighed, men det er faktisk mit fødselsår.

Slutteligt er der festfyrværkerriget oppe i venstre side af skiven. Jeg elsker fyrværkeri og salutkanoner og bestemt også festivitas. Det er disse ting, der er tænkt ind i dette symbol på min skive.

Om skivens "behandling":

Birgit Lund, Fløng har grundet skiven til ægtempera.
Maleri-konserveringsværkstedet ved Karin Lykke og Morten Franch Jensen, Jægerspris har overfladebehandlet skiven. Jeg har efter deres anvisning malet akrylmaling på bagsiden for at undgå 'fugtskade' ved 'forkert opbevaring'.

Farvepigmenter, der er brugt:

Bleu de Cobalt Turquoise 341 Sennelier
Alizorin Red Lake (kraplak) 694 Sennelier
Ultramarin blå mørk 18949 Schmincke
Mørkegrøn Ste des Ocres de france 3179
Kobolt grøn Ste des Ocres de france 3180
Rød 140
Caput mortem
Italiensk gul
Guld
Sort
Hvid
Bolus Jord
Mørkebrun
Brændt umbra
Natblå
Rød okker

Rammen: er belagt med 2 faktorlak ved Darup Autolakering
Teksten på rammen er skrevet hos Riff Skiltefabrik

Se fuglekongens data til Roskilde Museum her. Der kan tillige ses processen med skivens tilblivelse.
 

Skiven måler 49 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Farven på skydenummeret ved årets fugleskydning var antik guld.

Grundet Corona pandemien blev skiveskydning kun afviklet i september og oktober. I 2020 før var der kun blevet afviklet skiveskydning i januar og februar. Resultaterne for de to år blev slået samme til et. Vinderen blev Kim Juel Gregersen. Se det samlede resultat af periodens skiveskydninger her.

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekonge Dan Rasmus Petersen var kongeskytte i 2010.

* * * * * * * * *

Fuglekongens svigerfar, Erik Tronborg Andersen, var tidligere blevet fuglekonge i 2012.

Årets historie og anekdoter:

Som det havde været tilfældet i 2020 måtte aktiviteter i selskabet ændres på grund af corona pandemien. Året to første skiveskydninger blev aflyst, generalforsamlingen blev udsat til den 21. juni, mens indskydning og fugleskydning blev udsat til henholdsvis den 9. og 10. august.

* * * * * * * * *

Selskabets lagerlokale på Wæbersvej opsiges, da bygningen skal nedrives. Roskilde Kommune stiller et langt bedre lokale til rådighed. Det nye lokale ligger i tilknytning til Skolen på Vor Frue Hovedgade.

* * * * * * * * *

Selskabets 100 års jubilæumsskive fra 1887 blev i juni 2021 konserveret hos Maleri - Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Se konserveringsrapporten her.

* * * * * * * * *

Som det havde været tilfældet året før (2020), blev årets fugleskydning udskudt til august, grundet den verdensomspændende coronapandemi. Situationen var i bedring, så de omfattende restriktioner i 2020 var nu overstået. Situationens alvor satte stadig begrænsninger i befolkningens udfoldelse. Det var nok årsagen til, at kun 86 skydebrødre deltog i årets store begivenhed.

Temperaturen var behagelig på dagen, og skydebrødrene slap for regnvejr. Dog var der en enkelt byge i begyndelsen af eftermiddagen. Det var under skydningen, hvor alle sad i læ. Dermed var nedbøren ikke til gene.

Som sædvanligt startede dagen i museets gård, hvor fuglekongen bød de fremmødte skydebrødre på en bitter. På Stændertorvet blev selskabet budt velkommen med et ønske om en god dag af borgmester Tomas Breddam, der afholdt en tale.

Inden fugleskydningen modtog John Henry Larsen 40 års erindringsemblemet. Samme fortjeneste gik til Flemming Steen Andersen, der ikke deltog på dagen. Axel K. Rasmussen modtog 25 års erindringsemblemet, mens Jesper Henning og Per Heine Christensen måtte afvente grundet fravær. Derefter blev årets fire nye skydebrødre præsenteret for selskabet.

511 skud skulle afgives, før fuglen faldt til jorden lidt efter klokken 14.

Under frokosten talte fuglekongen Jens Murillo for Hendes Majestæt Dronningen, formand Carsten Helge Nielsen for fuglekongen, Claus Møbius for Danmark, Keld Holm for skytterne, og Jesper Folke Andersen for selskabet på vegne af de nye skytter.

* * * * * * * * *

Da kongeskytten havde gjort sit arbejde ved årets fugleskydning, svigtede salutkanonen, da begivenheden skulle markeres. Første skud måtte forsøges tre gange, før teknikken sikrede et flot brag. De to næste kom uden problemer.

* * * * * * * * *

Årets kongeskytte Frank Binderup blev fuglekonge i 2009.

* * * * * * * * *

Byvandringen "Fuglekonger syd for Algade" blev afviklet fra Schmeltz Have til Restaurant Håndværkeren.
Byvandringen gik i "hesteskoen" Allehelgensgade, Jernbanegade, Hersegade, med smutture ad sideveje. Deltagerne kom omkring skiver og fuglekonger, der har relation til området på den ene eller anden vis.
Aftenen blev afsluttet med en besigtigelse af de mange ophængte skiver på Restaurant Håndværkeren.

* * * * * * * * *

Fuglekongeskiverne for 1985 og 2014 blev i perioden 24. august 2021 til 1. december 2023, udlånt til Roskilde Museum til en særudstilling her. Aftalen blev i 2024 forlænget til 31. december 2025. Se dokumentet her.

* * * * * * * * *

Årets nye skydebrødre

Generalforsamling

Selvstændig optiker Daniel Frank Foss
Projektleder Jesper Folke Andersen

Indskydningen

Møbelhandler Bo Jensen
Revisor Per Kargaard Madsen