Levnedsbeskrivelse:

Johan Viggo Kanding Øehlenschlæger, Cand. theol., dirigent og organist.

I en årrække bestyrelsesmedlem i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Medstifter af Gustav Wied Selskabet og bestyrelsesmedlem i Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforening. Indballoteret i fugleskydningsselskabet i 1983, med Bennie Hansen som proponent.

Viggo Kanding tog organist- og kantoreksamen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1972 og debuterede tre år senere i solistklasse. Fra 1972 til 1982 virkede Viggo Kanding som domorganist i Roskilde Domkirke, og undervejs begyndte han tillige at studere teologi. Han blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1981 og samme år ordineret i Roskilde Domkirke. De første fem år var Viggo Kanding hjælpepræst i Kirke-Hvalsø-Særløse Pastorat, og fra 1986 var han et par år sognepræst i Solrød Kirke, hvorefter han forlod præstegerningen i nogle år. I 1994 blev han igen præst i Vesterborg på Lolland. Fra 1995 beklædte han embede som sognepræst i Hedehusene-Reerslev Pastorat øst for Roskilde, men var ved sin død gået på pension.

I 2004 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Den væsentligste begivenhed i mit liv var, da jeg i 1993 blev fuglekonge. Alt andet var blot spæde tilløb og oftest forgæves anstrengelser.

I mit første leveår kom jeg med min storesøster og mine forældre til Roskilde, hvor min første bopæl var på Birkeallé ved foden af den domkirke, som kom til at betyde en del for mig i de første 38 år af mit liv.

På min fire års fødselsdag den 17. september 1947 lod overgraveren ved kirken mig og min far komme med op i det søndre tårn. Og da en pludselig trang til at lade mit vand kom over mig, måtte jeg, netop som de store kirkeklokker satte i med at ringe, foretage det fornødne ud gennem et tårnvindue, hvilket fik nogle forbipasserende på domkirkepladsen til at tage sig til deres pludselig blidt bestænkede hovedbund og undrende spejde op mod den ellers så skyfri himmel.

I 1972 blev jeg efter eksamen ved konservatoriet ansat i en organiststilling ved domkirken og var gennem 14 år aktiv ved domorglet både søgne- og helligdage såvel ved gudstjenester som koncerter.

Et tiltagende presbyterofobi (en lede ved at høre på præster) fik mig til at skifte spor. Da jeg i 1981 havde aflagt teologisk eksamen ved universitetet, blev jeg ordineret i domkirken og betjente fra da af de skiftende stillinger som præst i Roskildes omegn.

I 1965 erhvervede min familie og jeg den på min skive af Roskildemaleren Jeppe Drews afbillede Lille Valbygaard, som ligger ved fjorden, syv kilometer nord for Roskilde. Dette blev min bopæl i langt den overvejende del af min resterende tilværelse.

På plænen foran hoveddøren har kunstneren placeret en dirigentstok og en skråhue for at tilkendegive, at jeg som musikdirigent for Hjemmeværnsdistrikt Roskildes Musikkorps medvirkede i en årrække i denne funktion ved fugleskydningerne."

Se også artiklen "En kirkens mand på en 650 kubik-motorcykel", mindeordene "Nekrolog over en kardinal", skrevet af Gustav Wied selskabet, samt forskellige mindeord fra Roskilde Avis.

Skiven:

Fuglekongens bolig, Lille Valbygaard. På plænen foran hoveddøren har kunstneren placeret en dirigentstok og en skråhue for at tilkendegive, at fuglekongen som musikdirigent for Hjemmeværnsdistrikt Roskildes Musikkorps medvirkede i en årrække i denne funktion ved fugleskydningerne.

Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 53 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Årets pokalvinder ved skiveskydningerne blev Jørgen Borup.

Fuglekongens historie og anekdoter:

Viggo Kanding blev blot den anden præst der opnåede titel som fuglekonge i selskabet. Med undtagelse af blot en enkelt dag, var der gået 150 år siden Christian Pram Gad havde opnået samme titel den 7. juli 1843.

Da årets fuglekonge skulle kåres, var han "fløjet". Efter en større eftersøgning måtte man opgive at finde ham. Han var efter frokosten forsvundet fra jordens overflade.
Først den næste dag kunne man pludselig se den nye fuglekonge indfinde sig nede i Café Mulle-Rudi i Djalma Lunds Gård, hvor han ankom for at få sig en lille hjertestyrkning. Tillykke med din nye titel! lød det fra hele caféen.
Hvilken titel? lød det tilbage fra en forbavset fuglekonge, der i det samme sekund så sit navn i Dagbladet.

* * * * * * * * *

Ved fuglekongens middag for bestyrelsen i 1994 havde Viggo Kanding inviteret sin kongeskytte, Jens Murillo. Dette faldt ikke i smag hos bestyrelsen, men sådan ville Viggo Kanding have det.

* * * * * * * * *

Viggo Kanding blev den første fuglekonge, der modtog fuglekongeemblemet, da han afgav kongeværdigheden i 1994. Siden har nogle af fuglekongerne fra før 1993 bestilt og købt et fuglekongeemblem.

* * * * * * * * *

Viggo Kanding havde i 1970’erne meldt sig ud folkekirken, og det havde han faktisk glemt. De første par år han virkede som præst, var han ikke medlem, herunder da den ansvarshavende redaktør blev gift. Siden blev der rådet bod på dette forhold.

* * * * * * * * *

Blandt salige journalist Arne Jensens mange finurlige historier findes også ”En kirkens mand på en 650 kubik-motorcykel” om Viggo Kanding. Fuglekongen udtalte i sine sidste leveår, at historien er det rene opspind. En historie behøver ikke at være sand for at være god.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen i 2000 foreslog Viggo Kanding, at tidligere fuglekonger skulle gå foran øvrige medlemmer ved de årlige fugleskydningsmarcher. Dette for at gøre lidt mere stads af fuglekongerne. Således blev det.

* * * * * * * * *

Viggo Kanding var medlem af selskabets bestyrelse i årene 2002-2011.

Årets historie og anekdoter:

Den 12. juni 1993 blev der arrangeret skydning på 200 meter banen i Boserup ved Roskilde Fjord, med ca. 75 deltagere som havde taget mad og drikke med.
Der var våbeneksperter fra Tøjhusmuseet, som forestod ekstra skydninger med gamle rifler.

* * * * * * * * *

Lokalhistorikeren Lotte Fang og bestyrelsesmedlem Jørgen Borup tog til Stockholm og hentede Jacob Borchs to skiver fra 1794.
Hvad der skete i de dage og nætter i den svenske hovedstad står hen i det uvisse. Men ét er sikkert: de to indgik senere ægteskab med det fælles efternavn Fang-Borup.

* * * * * * * * *

I juni måned 1993 blev der indbudt til åbning af samlingen i Palægården. Fuglekongen fra 1959, glarmester Cai Christensen, havde skænket glasmontrer til diverse ting. Den senere fuglekonge i 2003, Franz Goldbach, havde skænket renovering af lokalerne samt efterrenovering af Håndværkeren. Skydebror John " Boston" Pedersen, skænkede en mandsmannequin i fuld størrelse, påklædt fra top til tå i et antræk, som det ville være ønskeligt, at alle skydebrødre mødte op i til fugleskydninger. Denne mannequin bar kongebåndet i en glasmontre, når skærfet ellers ikke var i brug.

* * * * * * * * *

Som noget nyt mødtes skydebrødrene i Palæets gård på fugleskydningsdagen, hvor fuglekongen blev modtaget inden marchen.

* * * * * * * * *

Ved årets skydning deltog 128 skytter, heraf 124 til frokosten. Der blev afgivet hele 720 skud, før brystpladen faldt.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningsfrokosten talte fuglekonge Per Lindgård for Hendes Majestæt Dronningen, formand Poul Bunk-Jensen talte for fuglekongen, Ib Meinert Jensen talte for Danmark og Ebbe Bødker talte for skytterne. Endelig talte Erik Rasmussen på vegne af de nye skydebrødre.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningsfrokosten fik produktionschef Bent Lund overrakt 25 års erindringstegn.

* * * * * * * * *

I 1993 erhvervede selskabet Jacob Borchs to skiver han havde vundet i 1794, hvor der var to fugleskydningsselskaber. Skiverne havde været i privateje siden F. Pætges i 1861 havde betalt selskabets gæld til Roskilde Sparekasse mod, at alle selskabets ejendele blev erklæret for hans. "Dog ville han renoncere (give afkald på) på så mange af de kongeskiver, der haves i behold, som af vedkommende givere bliver reclamerede (ønsket udleveret)".
Lokalhistorikeren og leder af Palæsamlingerne Lotte Fang havde kontakt til efterkommere af Jacob Borch. Anne-Lise Falkmann i Stockholm ville gerne sælge to af de tre skiver hun havde - så de igen kom tilbage til Roskilde.
Det var med økonomisk støtte fra Unibank, at det lykkes af få de to klenodier tilbage til samlingen. Fugleskydningsselskabet havde i forvejen fået bevilget penge fra Unidanmark til at få restaureret nogle af de ældste skiver. Unidanmark var velvillig til at sætte støtten op fra 20.000 til 30.000 kr. De to skiver blev erhvervet for 14.000 kr., mens selskabet skønnede at de var 20.000 kr. værd stykket. Efter restaurering blev de to skiver sammen med nogle af de gamle rifler udstillet i Unibank, Algade 4 i juni måned 1993.
I den anledning blev det besluttet at ændre ophængningen i Palæsamlingerne og prøve at overflytte så mange af den ældstes skiver fra 1900 tallet som muligt, samt at udstille andre genstande med tilknytning til selskabet, blandt andet fire sølvbægere deponeret af Roskilde Museum og kongebåndet.

* * * * * * * * *

I 1993 blev Palæsamlingerne udvidet. Fugleskydningsselskabet havde siden 1978 haft deponeret en stor del af skiverne fra 1700 og 1800 tallet. Nu blev deponeringsaftalen udvidet med skiverne frem til 1966.

* * * * * * * * *

Kongeskytten, Jens Murillo, gentog bedriften i 2002, da han skød fuglen ned for Erik Hansen. Siden blev Jens Murillo selv fuglekonge i 2020.

* * * * * * * * *

Ved torskegildet deltog 46 skydebrødre, hvilket svarede fint til tidligere år.

* * * * * * * * *

Der blev indgået deponeringsaftale med Roskilde Museum om diverse effekter. Se aftalen her.