Levnedsbeskrivelse:

Arkitekt.

Medlem af fugleskydningsselskabet fra 1967.

I 2004 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

Tirsdag den 7. juli 1992 blev jeg fuglekonge i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, stiftet den 28. august 1787. Jeg fik kongeværdigheden ved skud af kongeskytte, direktør Ivan Jørgensen, Roskilde. Kongeskytten er den skytte, der skyder brystpladen ned fra den malede fugl, udført af kunstmaler Jørgen Brendekilde, Jyllinge. Kongeskytten skyder for fuglekongen på en hemmelig lukket liste, der danner grundlag for udvælgelse af årets fuglekonge.

Året 1992, hvor jeg blev fuglekonge, var også det år, jeg kunne fejre 25 års jubilæum. Det bevirkede, dagen blev endnu mere festlig. Ved overrækkelsen af 25 års-tegnet kunne jeg oplyse, jeg havde deltaget i samtlige 25 skydninger, samt at jeg i den periode havde været kongeskytte to gange, nemlig i 1989 og 1991. Det er sjældent, det sker for en skydebroder, at opnå denne hæder to gange.

Året efter til næste fugleskydning, er det traditionen, at fuglekongen overrækker en malet skive til selskabet. Jeg spekulerede længe over, hvilket motiv jeg skulle finde frem til. I min egenskab af arkitekt følte jeg mig forpligtet til selv at udføre arbejdet.
For mig var det naturligt at tegne en skive frem for en malet skive, selvom jeg var klar over, jeg ikke holdt mig til traditionerne. Jeg vovede det ene øje, som man siger, og valgte Leonardo Da Vincis "Idealmand", der indeholder "Det gyldne snit". Leonardo Da Vinci satte et normalt menneskes højde til 175 cm. Den størrelse delte han efter det gyldne snit og fik 108 cm. Det svarede til højden fra gulvet til mandens navle - centrum.
Han ville se noget betydningsfuldt i, at naturens ypperste skabning netop er delt efter dette ædle forhold, og delingspunktet endda er markeret net og ordentligt ved en lille cirkel. Derefter delte han igen navlehøjden efter det gyldne snit og fortsatte med underdelinger, hvorved der opstod en hel række aftagende mål.

Onsdag den 19. maj 1993 afslørede jeg min tegnede skive for bestyrelsen ved en lille højtidelighed i mit private hjem. Skiven blev godkendt, og jeg var glad. Bestyrelsen skal godkende skiven inden afleveringen til selskabet.
Tirsdag den 6. juli 1993, på selve fugleskydningsdagen, overrakte jeg min tegnede skive til det agtværdige selskabs store samling af skiver samtidig med, at min et års embedsperiode som fuglekonge udløb.

Jeg er født i Bandholm, den 9. september 1939, dernede på Lolland, hvor roerne gror, som man synger i lollændernes kendingsmelodi.
Min far havde en trælast i Bandholm, og min morfar en trælast i Maribo. Da jeg var omkring otte år gammel, købte min far en trælast i Rødby, til hvilken by vi også flyttede. Så jeg har haft mange herlige stunder på diverse trælaster.

Min skolegang udfoldede sig i Rødby Byskole, afsluttende med en mellemskoleeksamen. I den forbindelse blev jeg orienteret om - på en sådan nogenlunde høflig facon - at min lige vel overdrevne underholdning i timerne nok ikke vil være velset i det erhvervsliv, som jeg nu var på vej ud i.

Jeg kom i tømrerlære på Midtlolland i en lille by ved navn Vejleby, hvor blandt andre præsten og forfatteren Kaj Munk havde boet på et tidspunkt.
Efter, at jeg havde stået i lære i halvandet år, startede jeg på bygningskonstruktørskolen i Haslev, også kaldet "Nordens Jerusalem". Dette på grund af den indremissionske præst Bartholdy. Jeg læste der, afbrudt af sommeren, hvor jeg tog min læretid færdig og sluttede med svendebrev som tømrer. Derefter sluttede jeg med en bygningskonstruktøreksamen, i så tidlig en alder som 21 år.
Da jeg havde haft mellemørebetændelse som barn, blev jeg ikke indkaldt som soldat, men jeg stod til rådighed for civilforsvaret.

Karrieren i Roskilde startede i arkitektfirmaet Palle Jakobsen og Hans Christiansen. Efter nogle år startede jeg min egen tegnestue, hvor jeg for nogle år siden fejrede 40 års jubilæum, hvor ca. 300 gæster deltog.
Min tegnestue er en blandet landhandel, som man siger. Jeg har blandt andet vundet et par bevaringspriser.

Privat bor jeg i et selvbygget og selvtegnet hus i Veddelev. Jeg er gift med Birte Lindgård, som er kendt af mange i Roskilde fra diverse modeforretninger, samt af byens bridgespillere.
Jeg har været gul spejder i mange år. Jeg har haft sejlbåd i en årrække, været medlem af Round Table og Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforening.

Jeg har til fugleskydningsselskabet skænket pokalen, som fuglekongen får overrakt i forbindelse med kåringen. Fuglekongens data indgraveres i pokalen, der indgår som en del af selskabets klenodier."

I 2016 gav fuglekongen en opdatering af sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således: 

Jeg har mistet mine kone for fem år siden og har selv haft uhelbredelig prostatakræft igennem 12 år.
Jeg trak mig ud af det agtværdige fugleskydningsselskab som skydebror igennem 47 år. Det så jeg mig nødsaget til grundet min sygdom, og derfor kunne jeg ikke deltage i frokosten, fordi når jeg skal lade mit kurfyrstelig vand, skal det være med det samme, og man kan jo ikke rejse sig midt i talen for dronningen og fare på toilettet.

Sort er det heldigvis ikke alt sammen. Hver sommer opholder jeg mig i mit sommerhus på Lolland. Hver morgen tidligt løber jeg langs stranden afsluttende med svømning i Østersøen. Derudover rejser jeg rigtig meget.

Læs mere i artiklen Ikke en malet, men en tegnet skive.

Skiven:

Leonardo da Vincis idealmand. På skivens bagside er påsat to sider fra en bog. Teksten lyder således:

Leonardo da Vincis idealmand. Mandens navle danner centrum; med hænderne kan man nå op til cirklens periferi.

La Modulor, proportionsstudie af Le Corbusier.
Manden er 183 cm høj, og han kan række til 226 cm. Hans højde delt efter det gyldne snit, giver 113 cm svarende til navlehøjden, der samtidig er hans halve rækkehøjde. Til højre er to rækker, nemlig dels rækkehøjden, dels mandens højde delt i aftagende størrelse efter det gyldne snit.

Senere er han gaaet meget videre i dyrkningen af det gyldne snit. Paa sin berømte store boligblok i Marseille har han anbragt et bas-relief af en mandlig figur. Han repræsenterer, siger han, essensen af harmonien. Alle maal i hele bygningen er afledt af denne figur, der ikke blot giver den menneskelige størrelse, men en række mindre størrelser efter gylden-snit-forholdet.
Det er interessant at læse om, hvordan han er kommet til sine resultater. Man føler, at oldtiden med dens forening af religiøs mystik og kunstnerisk intuition lever i denne mand, som for mange staar som repræsentant for rationel klarhed og moderne kunnen.
Først satte Le Corbusier et normalt menneskes højde til 175 cm. Denne størrelse delte han efter det gyldne snit og fik 108 cm.
Ligesom Renaissancens teoretikere, Leonardo da Vinci og andre, fandt han, at det svarede til højden fra gulvet til mandens navle.
Man har villet se noget betydningsfuldt i, at naturens ypperste skabning netop er delt efter dette ædle forhold, og at delingspunktet endda er markeret ret og ordentligt ved en lille cirkel. Derefter delte han igen navlehøjden efter det gyldne snit og fortsatte med underdelinger, hvorved det opstod en hel harmonisk række af aftagende maal. Tillige fandt han - også i overensstemmelse med Renaissancens store - at højde, man kunne række, var det dobbelte af navlehøjden, altsaa 216 cm.
Denne størrelse syntes unægteligt at være af noget større betydning for arkitekten end navlehøjden, som det er svært at finde nogen anvendelse for i bygningskunsten.
Imidlertid er der det kedelige ved rækkehøjden, 216 cm, at den ikke indgaar i den lige opstillede talrække med "smukke" maal.
Det generede imidlertid ikke Le Corbusier, som benyttede den til udgangspunkt for en anden serie gylden-snit-maal. Derved fik han to sæt størrelser at operere med, hvad der viste sig at være meget heldigt.

Se også artiklen "Roskilde og omegns fugleskydningsselskab 1992".

Skiven måler 58 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Årets pokalvinder ved skiveskydningerne blev Helge Banghøj Andersen, idet Jørgen Borup, som ellers havde fået flest point, også havde vundet året før og derfor i henhold til reglerne ikke kunne vinde pokalen to år i træk.

Fuglekongens historie og anekdoter:

Ved generalforsamlingen den 13. marts 1967, stod gas- og vandmester Erik Hansen som proponent ved arkitekt Per Lindgårds optagelse i selskabet. Begge blev efterfølgende fuglekonger, Per Lindgård i 1992 og Erik Hansen i 2002. 

* * * * * * * * *

For årets fuglekonge var det en slags hattrick inden for ganske få år. Per Lindgård blev kongeskytte i både 1989 og 1991. Dette blevet kronet med kongetitlen allerede året efter, og det samtidig med, at fuglekongen modtog emblem for 25 år i selskabet.

* * * * * * * * *

Fuglekongen malede selv sin kongeskive. Man skal måske nok nærmere sige, at han tegnede den.

* * * * * * * * *

I 1992 skænkede fuglekongen, Per Lindgård, sin pokal til selskabet. Pokalen indgår i dag som en del af selskabets klenodier.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen i 2000 foreslog fuglekongen fra 1992, Per Lindgård, at der arrangeres en årlig sammenkomst for tidligere fuglekonger. Bestyrelsen bekræftede, at man ville se nærmere på forslaget. Året efter meddelte bestyrelsen, at en sådan sammenkomst burde laves i privat regi, da man ikke fandt det rigtigt at lave en ”forening” i foreningen.

 * * * * * * * *

I 2014 melder Per Lindgård sig ud af fugleskydningsselskabet.

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen den 16. marts 1992 blev blomsterhandler Kurt Hansen indballoteret med John Pedersen som proponent. Kurt Hansen blev kåret til fuglekonge i 1997.

* * * * * * * * *

På bestyrelsesmødet den 11. maj 1992 blev det vedtaget, at guldsmed og fuglekonge, Carl-Christian Enig, måtte ændre kongebåndet til en anden fordeling af kongebåndets for- og bagside. På den måde ville kongebåndet kunne klare mange år frem i tiden.

* * * * * * * * *

Ved indskydningen den 6. juli 1992 blev statsautoriseret revisor Jørgen Ypkendanz indballoteret. Som proponent stod hans partner i Asgaard Olesen revision, Ib Meinert.
Jørgen Ypkendanz blev kåret til fuglekonge i 1994 og Ib Meinert i 2006.

* * * * * * * * *

Kunstneren Jørgen Brendekilde havde i 1992 malet og skænket en ny fugl til fugleskydningsselskabet. Fuglen er en ørn og afløste en ikke særlig køn skive, der hidtil havde været mål for kuglerne. Et farveaftryk af ørnen blev fremstillet i 100 eksemplar. Så man kan sige, at der var til et stykke tid.
Tømrermester Leif Nielsen havde skåret plader ud til to fugle, som han skænkede til selskabet.

* * * * * * * * *

Ved årets skydning deltog 126 skytter i et smukt vejr. Der blev afgivet 541 skud, hvilket var hele 445 færre end året før.

* * * * * * * * *

Ved årets fugleskydningsfrokost talte fuglekongen, Carl-Christian Enig, for Hendes Majestæt Dronningen, formand Poul Bunk-Jensen for fuglekongen, direktør Kurt Buchtrup for Danmark, advokat Allan Ohms for skytterne. Ernst Verwohlt talte på vegne af de nye skydebrødre.

* * * * * * * * *

I 1992 havde følgende 25 års-jubilæum i selskabet og modtog erindringstegn for dette: arkitekt Mogens Rasmussen, arkitekt Per Lindgaard, revisor Knud Printzlau, kørelærer Knud Jørgen Hansen og vognmand Valdemar Mathisen. Plantageejer Helge Banghøj Andersen modtog erindringstegn for 40 års medlemskab.

* * * * * * * * *

For første gang blev der afviklet skydning ved Ryegaard Gods, hvor familiemedlemmer var velkomne til at deltage. Se indbydelsen til arrangementet her og læs Per Handbergs notat om skydninger ved Boserup og Ryegaard Gods her.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningen i 1992 fik kunstmaler Jørgen Brendekilde overdraget et sølvskjold som en særlig tak for den store indsats, han havde ydet i årets løb ved frembringelsen af den nye flotte fugl. Sølvskjoldet var lavet af guldsmed og regerende fuglekonge Carl-Christian Enig.

* * * * * * * * *

46 sultne skydebrødre deltog i november måned ved årets torskegilde. Her fik man serveret en meget fin torsk med hele det traditionelle tilbehør.