Levnedsbeskrivelse:

Øldepotindehaver for Tuborg.

Indballoteret i fugleskydningsselskabet i 1972 med fuglekongen fra 1953, autoforhandler Hans Pedersen, som proponent.

I 2004 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Som tidligere fuglekonge er jeg blevet bedt om at skrive lidt om mig selv og væsentlige begivenheder i mit liv til forhåbentlig glæde for vore efterkommere.
Jeg blev født i Kolding i 1938 og boede der de første fire år af mit liv. Min far var da ansat i kriminalpolitiet i Kolding, og min mor var "hjemmegående".
I 1941 flyttede vi til Roskilde-egnen, fordi mine forældre skulle overtage driften af en slægtsgård i Gundsølille, lidt nord for Roskilde. Her startede min skolegang i den "stråtækte" i "lilleklasse", hvor vi kun gik i skole hveranden dag. Sådan var det de første tre år, hvorefter man kom op i "storeklasse". Efter fire år i Tågerup Skole kom jeg op i 5. klasse på Roskilde Private Realskole.
Skolegangen blev afsluttet med realeksamen i 1955.
Da jeg havde lyst til at være landmand, kom jeg på Svogerslev Maskinfabrik for at lære at bruge værktøj og få et indblik i reparation og pasning af datidens moderne maskiner. Det viste sig senere, at læren var en god idé, fordi min næste plads som landvæsenselev på herregården Fuglsang ved Nykøbing Falster, som normalt varede et år, blev afkortet til et halvt år, da jeg blev tilbudt jobbet som ladefoged. Det var en spændende udfordring med ansvar for andre mennesker og udførelse af en del større arbejder, hvor man skulle være "sjakbejs".
Efter et år som ladefoged blev jeg indkaldt som soldat ved Livgarden. Det blev også en spændende periode på to år, det sidste som sergent. Det var en god uddannelse og udvikling for mig, fordi der var meget ledertræning, hvor man blev styrket på mange områder og måtte løse mange selvstændige opgaver.
Jeg havde fået yderligere lyst til at arbejde med andre mennesker og især inden for landbruget.
Næste udfordring blev et år som forvalter på et gods ud til Kattegat, Barritskov ved Horsens, derefter på Næsgård Agerbrugsskole ved Stubbekøbing for at få den teoretiske ballast. Så kom jeg igen ud som forvalter, på Glorup Gods på Fyn, og derfra videre til Katholm ved Grenå.
Jeg havde længe haft lyst til at blive selvstændig, og en annonce inspirerede mig til at søge en forpagtning ved Tåstrup. Det var gården Kroppedal, godt 20 tønder land, som nu er museum for Vestegnen, og jorden er en del af Vestskoven.
Det blev en god periode for mig på otte år, hvor jeg både blev gift, stiftede familie og blev etableret.
Som nyetableret måtte man jo kaste sig ud i en mangesidet drift, så jeg drev også meget jord for andre. Det bevirkede, at jeg kom til at drive en ejendom i udkanten af Roskilde, som var ejet af indehaveren af det lokale Tuborg depot, Viggo Olsen. En dag blev jeg ringet op af hans kone, som fortalte, at Viggo Olsen var alvorligt syg og gerne ville have besøg af mig. Han spurgte mig, om det ikke var noget for mig at komme til at handle med øl. Det var noget ukendt for mig, men alligevel virkede det spændende, så jeg ville da gerne høre mere om, hvad det kunne indebære.
Desværre var Viggo Olsen alvorligt syg og døde efter kort tid, og hans enke opfordrede mig til at søge Tuborg Bryggeriet om at blive hans efterfølger. Det gjorde jeg så, og efter en del møder med bryggeriet overtog jeg forhandlingen af Tuborg-produkter i Roskilde i begyndelsen af 1972.
Det blev til ca. 30 spændende år i ølbranchen.
Vi startede med at leje de gamle, ret små lokaler i Allehelgensgade, som allerede dengang var ensrettet. Det var svært at få de store ølbiler ind i snævre garager, og trafikken måtte standses, hver gang bilerne skulle ind. Men vi ombyggede så nogle bestående bygninger, som vi ejede i St. Valby. Efter et halvt års tid i Roskilde flyttede vi depotet til St. Valby, hvor vi fik masser af plads.
Her var vi i over 17 år. Men i 1988 manglede vi plads, blandt andet på grund af strukturændringer i branchen. Vi flyttede til industriområdet i Roskilde-øst i en kæmpebygning, hvor vi delte bygningen med Carlsberg depotet. Depotets salg var efterhånden vokset fra godt 4 millioner til 36 millioner flasker årligt.
Jobbet som "ølmand" var en utrolig stor udfordring. Man skulle hele tiden være "på mærkerne".
Kunderne krævede opmærksomhed, hvis salget skulle øges, og personalet skulle være motiveret til salg, hver dag. Det var et dejligt levende og inspirerende job at være i kontakt med mennesker hver dag. Men også det at sælge et populært produkt som øl, var jo en herlig opgave. Man lærte hele Roskilde by at kende, og blev via ølprodukter og -biler en del af byen. Det blev igennem årene til et kæmpe netværk, og mange kunder blev efterhånden også til ens venner.
Strukturen med depoter blev langsomt ændret igennem årene fra 2000 til 2004. Først blev vi forhandlere ansat af bryggeriet som distributionschefer med ansvar for både Tuborg og Carlsberg. Senere er salg og distribution helt overtaget af Carlsberg med kun to store distributionscentre i Danmark.

På det private område har jeg været gift to gange. Fra første ægteskab har jeg tre børn, Lisbeth, Marianne og Ulrik. I 1977 blev jeg gift med Henny Deleuran. Hun havde børnene Helle og Michael, og sammen fik vi to drenge, Søren og Peter. Det blev til en stor familie med i alt syv børn. En sjældenhed i dag med så stor en flok, men også en stor berigelse af være så mange.
Bopælen har igennem alle årene været Ellekærgård i St. Valby, hvorfra vi sideløbende har haft landbrug."

Læs også artiklerne Et patricierhus fylder 100 år, Det stilfulde hus i Allehelgensgade 19, Kronet på Vigen Camping, Manden med øllene, Skål i øl, Mindeord skrevet til Dagbladet den 23. juli 2018 og Erik Wibholm er død omtalt i Roskilde Avis den 31. juli 2018.

Skiven:

Stændertorvet, hvor en Tuborg ølbil står i forgrunden med Domkirken i baggrunden.

Også i 1930 var skivens motiv præget af Tuborg ølvogne. Dengang var det dog ikke en dieseldrevet lastvogn, der var afbildet. Fuglekonge og øldepotindehaver Carl Hansen havde skænket selskabet en skive med et prospekt af fuglekongens daværende ejendom, Allehelgensgade 16.
Både på gårdspladsen og ude på Allehelgensgade ses Tuborg ølvogne, trukket af heste.

Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 47 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Årets pokalvinder blev Bennie Hansen.

Fuglekongens historie og anekdoter:

På dette tidspunkt fremgik det ikke af vedtægterne, at man for at blive fuglekonge eller for at modtage øvrige gevinster, skulle være til stede ved fugleskydningen og kåringen, samt være tilmeldt skydelisten. Erik Wibholm blev kåret til fuglekonge uden at have været tilstede ved fugleskydningen overhovedet.
Erik Wibholm beskriver dagen således:

"På en varm sommerdag, den første tirsdag i juli 1988, med stort ølsalg og ekstra travlt på Tuborg depotet, var jeg med en ølvogn for at hjælpe chaufføren med aflæsning. Det var ellers fugleskydningsdag, men højsommer, ferietid og stadig en del festivaltravlhed gjorde, at jeg havde måttet melde fra. Vi var nået til sidste kunde, Vigen Camping, som netop havde fået leveret 90 kasser Tuborg øl i kælderen. Vi var færdige og skulle lige have en øl med købmanden, da min telefon ringede, klokken var ca. 16.45. Det var min kone, der ringede og sagde, at jeg lige var blevet fuglekonge, og at jeg skulle ringe omgående til kørelærer Knud Hansen fra Fugleskydningsselskabet oppe i Håndværkerforeningen.
Jeg ringede naturligvis tilbage, og Knud Hansen meddelte mig, at jeg var blevet årets fuglekonge, og jeg skulle komme derop med det samme. Jeg forklarede ham, at jeg havde arbejdstøj på, havde svedt hele dagen som medhjælper på en ølvogn, og at jeg ikke kunne møde "reglementeret" påklædt. Det betød ingenting, sagde Knud Hansen, de skulle nok skaffe en jakke og et slips, bare jeg kom. Jeg fik min kone til at køre mig derop.
Da jeg kom, var der en meget varm modtagelse til mig med tale og lykønskninger med min nye værdighed. Jeg kvitterede naturligvis med en stor tak for den varme hyldest og bød på en kold omgang Tuborg. Der var en fantastisk god stemning, og det blev sent, inden jeg kom hjem fra en lang, men oplevelsesrig dag.
Året som fuglekonge indeholdt enkelte forpligtigelser. Først skulle man have fundet et motiv, som passede til ens erhverv, og som derefter blev malet på en "platte", en skive, som skulle hænges op i samlingen med de tidligere fuglekongers. Jeg var meget glad for, at Jørgen Brendekilde ville male min "skive". Motivet var fra Stændertorvet, hvor en af Tuborgs ølbiler stod i forgrunden og Domkirken i baggrunden, en rigtig flot skive. Ud over at sørge for den fine "skive", skulle man også invitere bestyrelsen på middag i hjemmet. Man var også selvskrevet til fugleskydningsselskabets årlige arrangementer, blandt andet torskegilde og generalforsamling. Der er også tradition for, at fuglekongen bliver afhentet på privatadressen på fugleskydningsdagen det efterfølgende år".

* * * * * * * * * 

Erik Wibholm havde overtaget Tuborg depotet i Allehelgensgade 19 efter Viggo Olsen. Før ham havde været Carl Hansen, der var blevet kåret til fuglekonge i 1930.
Viggo Olsen var også medlem af fugleskydningsselskabet. Han blevet mindet efter sin død ved generalforsamlingen den 27. marts 1972. Det var netop ved samme generalforsamling, at Erik Wibholm blev indballoteret i selskabet.

* * * * * * * * *

Det var det senere æresmedlem, autoforhandler Peter Hans Ingemann Petersen, der stod som proponent for Erik Wibholm i 1972.

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen den 14. marts 1988 udtrådte Hans Pedersen af bestyrelsen. Han var ikke på valg, men fandt, at det var tid på grund af alder. På det tidspunkt havde han været medlem af bestyrelsen i 32 år.

* * * * * * * * *

Clausen Johansen, der i mange år havde stået for musikken ved fugleskydningen, var afgået ved døden siden sidste fugleskydning. Man rettede derfor henvendelse til Clausen Johansen jr. for en videreførelse af traditionen.

* * * * * * * * *

Da restaurant Håndværkeren var under restaurering, måtte skiverne midlertidigt nedtages og opbevares på museet i mellemtiden.

* * * * * * * * *

Fuglekongen fra 1987, Jens Frederik Hansen, overlevede ikke sin regeringstid. Han var afgået ved døden inden den efterfølgende fugleskydning i 1988. Kongeskytten, advokat Allan Ohms, præsiderede derfor ved den efterfølgende fugleskydning, dog uden ret til at bære kongebåndet.
Fuglekongens enke, fru Bodil Hansen, handlede i sin mands ånd og sørgede for beskænkningen i Prindsens gård, hvilket Osted Kro stod for. Enken ønskede ikke selv at være til stede.

* * * * * * * * *

Det var kun med nød og næppe, at traditionen om at afholde fugleskydning i restaurant Håndværkerens have kunne holdes. Restauranten var midt i et ejerskifte og var lukket frem til august. Helt ekstraordinært holdt restauranten dog åben for fugleskydningsselskabet.
Heller ikke Hotel Prindsen kunne leve op til traditionerne, da den først åbnede for betjeningen klokken 11, selvom skytterne traditionen tro samledes klokken 9:30. Man klarede sig endda, da man havde allieret sig med Osted Kro.

* * * * * * * * *

Ved året skydning deltog 121 skytter. Efter fuglekonge Jens Frederik Hansens død, talte advokat Allan Ohms i hans sted for dronningen. Formanden, kørelærer Knud Jørgen Hansen, udtalte mindeord over Jens Frederik Hansen. Kontorchef Jørgen Herholdt talte for Danmark, Ole Rasmussen talte for skytterne og direktør Knud Pedersen talte på vegne af de nye skydebrødre.
Under spisningen og skydningen underholdt John Jensen med sin kvintet.

* * * * * * * * *

Som indledning til fugleskydningsfrokosten holdt formanden, Knud Jørgen Hansen, en mindetale for afdøde fuglekonge, Jens Frederik Hansen. Herefter blev holdt to minutters stilhed. Æret være hans minde.

* * * * * * * * *

Tre Skydebrødre fik tildelt 25 års tegnet ved fugleskydningsfrokosten: Carl-Christian Enig, Svend V. Nielsen og Poul S. Olsen.

* * * * * * * * *

Ved torskegildet var skiverne hængt op igen efter restaurant Håndværkerens restaurering. Maden var god og humøret højt. Der blev fortalt mange gode historier og vitser.