Levnedsbeskrivelse:

Købmand, agent, kaptajn i Borgervæbningen.

Jacob Brønniche fungerede i en periode fra 1790 som byens kæmner, der forestod byens regnskaber. Byen besluttede sig for at have en kæmner i 1778, og det var kun et job for byens mest velhavende borgere, for der skulle stilles en kaution på 1000 rigsdaler for at kunne bestride dette hverv.
Jacob Brønniche var ejer købmandsgården Algade 9 - senere kendt som Djalma Lunds Gaard. Desuden ejede han Roskilde Børs ved havnen.
Senere blev Jacob Brønniche kaptajn for borgervæbningen og blev betitlet med det fine "agent".

I mange år var der tradition for, at de gamle købmandsdynastier, Kornerup, Borch og Brønniche, indgik giftemål familierne imellem. Man kan vist roligt gå ud fra, at der ikke altid var tale om kærlighed, men om det snusfornuftige ønske, at man ved disse forbindelser sikrede, at de - efter datiden - vældige formuer, forblev i de rette hænder.
Derfor var det mærkværdigt, at Jacob Brønniche hentede sin hustru "udefra", da han giftede sig med Inger Marie Michelsen. Hun var datter af en silkevæver i Kongens Lyngby.
På Roskilde Museum findes et livfuldt og morsomt silhuetklip af Jacob Brønniche, hans hustru og seks af deres børn. Han var tilsyneladende i en velmagtsperiode, og hans kone er lidt vel ved magt, nærmest en svulmende matrone, og de seks børn er i fuld aktivitet.
Jacob Brønniche nåede ikke at se sine yngste børn voksne, men de blev alle godt anbragt. Datteren, Ane Kirstine, blev gift med Anders Borch, der blev fuglekonge i 1845. En anden datter, Karen, blev gift med Peder Hans Kornerup, der blev fuglekonge i 1831.
Jacob Brønniches barnebarn, Jacob Kornerup, har tegnet fuglekongen i stadskaptajnens uniform.
Fuglekongen oplevede senere at se sin ene søn, Søren Brønniche, blive fuglekonge i 1817, og den anden søn, Jacob Brønniche (jr.) blev, efter faderens død i 1822, fuglekonge i 1851.
Han var yderligere far til Peter Brønniche, der giftede sig til Hersegade Mølle.
Fuglekongens farbroder, Peder Brønich, var selskabets første fuglekonge i 1787, så det kan vist roligt siges, at de tre generationer i Brønniche-familien satte deres præg på rækken af fuglekonger.

Læs mere i artiklen Ikke kærlighed, men penge, i artiklen En familie af fuglekonger samt den senere udgave af Ikke kærlighed, men penge.

Læs endvidere om købmændene og deres gårde, i Arthur Fangs publikation "Fra byen og dens historie" fra december 1970 samt Lotte Fangs publikation "Købmandsgårde" fra 1978.

Skiven:

Solbeskinnet landskab med et øje i horisonten. På skiven står:

                 Hvad nytter Lyset uden mig?
                 Sigt vel - Lad Øyet lede dig,
                 Til Maalet som du selv attraaer
                 Du da vist Kongebaandet faar

Nederst på skivens motiv står:

                 Jacob Brønniche
                 den 11. September
                 a 1800

Nogle af bogstaverne i ovenstående tekst er temmelige utydelige, hvilket må skyldes tidens tand.

Øjet i horisonten viser, at fuglekongen var frimurer.

Skiven er i 2017 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven tilhører Roskilde Museum.

Skiven måler 38,5 cm i diameter.

Skivens placering:

Årets historie og anekdoter:

Skydningen foregik ved Møllehusene.

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. En transskriberede tekst fra 1800 lyder således:

1800 den 17 Junii kl. 5 eftermiddag forsamledes Skydeselskabet paa dets Bane paa Børsen, hvor de afvigte Aars Regnskab fremlagdes, og blev af samtlige Tilstedeværende Lemmer approberet. - Indskrevne valgte atter for dette Aar Til Seicretair. Den 25 Julii Bestemtes til Fugleskydningen paa samme Maade som forige Aar. Darin Mads Maaltidet og Afgivten af Gevinster angaaende, Da forholdes aldeles ligesom i afvigte Aar.
Indgaaende i Selskabet anmeldes og antages: - derefter følger navnene. 

”Afvigte” = forrige; sidste. I nogle ord er v = f. ”approbere” betyder godkende. ”Lemmer” er et begreb/ord, der findes i mange gamle tekster. I dag møder vi ordet lemmer som en del af ordet ”med-lemmer,” når vi erstatter ordet ”Lemmer” i teksten med ordet ”medlemmer” giver det fuld mening i teksten. ”Seicretair,” er en person, der går Selskabet til hånde med forskellige løbende forretninger. ”Darin” kommer fra deran/daran = god.
Tekster skal da læses, ”Den God Mads Maaltidet.”
Skydebroder Hakon Meinertz