Levnedsbeskrivelse:

Fuldmægtig ved postvæsenet.

Skiven:

Dansk fort i troperne. Antageligt i Vestindien.

Det er kun få gange sket, at skivens motiv er helt uden for Danmarks grænser. Gerhard Lammers var den første der traf dette valg. Uvist af hvilken grund fik han malet et dansk fort, og dette fort er med rimelig stor sandsynlighed fortet "Christiansværn" i byen Christianssted på en af de tre Vestindiske øer, Sct. Croix.
Det er rent gætteværk, men det er da ikke usandsynligt at Gerhard Lammers har været en af de mange danskere der tog turen til de Vestindiske øer i en arbejdsmæssig sammenhæng  - egentlige turistrejser hører vist en nyere tid til - eller også har Lammers blot været optaget eller fascineret af de danske besiddelser under så fremmede himmelstrøg.
I samme periode havde Danmark også 7 forter på Guldkysten i Afrika - nu Ghana. Det var befæstede handelsstationer, hvis hovedeksport bestod i slaver til ikke mindst til de Vestindiske øer. Set med eftertidens øjne er det bestemt ikke nogen glorværdig del af danmarkshistorien, men hvordan man har set på det med datidens øjne er jo en hel anden sag.

Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 44,5 cm i diameter.

Skivens placering:

Kongeskytte:

Årets historie og anekdoter:

Der er en lille forbindelse mellem Vestindien og Roskilde, som ikke bør forglemmes.
I 1763 blev der opført en stor bygning på hjørnet af Sankt Olsgade og Sankt Ols Stræde. I denne bygning blev der raffineret sukker fra de danske kolonier i Vestindien, og det skete frem til ca. 1779. Bygningen findes den dag i dag - i mange år kaldt "sukkerhuset - og den har været anvendt til mange formål som, for eksempel magasin, soldaterhjem, brandstation og er nu (2008) en del af Roskilde Museum.

Se Sukkerhuset her

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. En transskriberede tekst fra 1806 lyder således:

Mandag, den 28 Julii foretoges den aarlige Fugleskÿdning hvortil Selskabet forsamledes om Morgenen Kl. 8 paa Banen, og beværtedes med Frokost, som betaltes, foruden Drikkevarer, med 2 mark for hver Person. Kl. henimod 10. begÿdtes Skÿdningen. I anden Omgang paa No 35. blev Ringen nedskudt af Hr. Forpagter Selchau for Hr. Amtsforvalter Schwindt, som modtog derfor Gevinsten en Peberbøsse. I femte Omgang under No 34. faldt den hoire Vinge ved Hr. Hørkræmmer Bentzens Skud for Hr. Kammers, som derved vandt Præmien en indvenderlig forgyldt Kalotske. I den ottende Omgang under No 10. nedsköd Hr. Jacobsen den venstre Vinge,og modtog Gervinsten et Dusin rihflede Teeskeer. I samme ottende under No 37. faldt Halsen ved Hr. Landsdelscommissair Müllers Skud for Hr. Borgmester Crell som derved bekom Gevinsten en Bagekniv. I den tiende Omgang under No 58. nedsköd Hr. Niels Bruun Ringen, og modtog Gevinsten en Potageskee. Endeligen blev i den tolvte Omgang under No 34. Kongegevinsten ved skud af Hr. Hørkræmmer Bentzon for Fuldmægtig Lammers, som da blev Fuglekonge i dette Aar, erholdt Gevinsten, en Teepotte, en Flødekande indvendig forgÿldt og en Teesie ligeledes forgÿldt. Selskabets Medlemmer samt medbragte Damer tilbragte Aftenen med Konversation og Aftenspisning, som foruden Drikkevarer, betaltes med 1 rigsdaler for hvert Mandsperson, men 4 mark for hver Dame.

Kalotske – halvkugleformet ske til at øse op med. Potageske: køkkenredskab som består af en hul, halvkugleformet kop forsynet med et langt skaft, f.eks. brugt til at øse suppe op med. 1 rigsdaler = 6 mark = 96 skilling. I 1800-tallet – i 1845 kostede f.eks. 50 cigarer 52 skilling, 2 pund flæsk 21 skilling, 1 potte brændevin 18 skilling, 1 ko 30-35 dalere. Omkring 1800 lå en arbejdsmand i provinsen på en dagløn på ca. 26 skilling. Ovennævnte pengebetegnelser bruges også som rigsbankdaler (rigsdaler), rigsbankmark, rigsbankskilling.

Skydebroder Hakon Meinertz juli 2016