Levnedsbeskrivelse:

Proprietær. Ejer af Østrup Hovedgaard og Søgaard (Kirkerup).
I en alder af 25 år overtog Peder Hans Kornerup Østrupgaard, der var på 13 tønder hartkorn, men da han døde var den på 36 tønder. Han startede sin frugtbringende pionergerning som landmand med at bygge en ny hovedbygning på Østrupgaard. Det gamle stuehus var ved med sit stråtag og ikke alt for velisolerede bindingsværk næppe noget, der kunne friste den unge Karen Brønniche, datter af købmand Jacob Brønniche. Med hende giftede han sig den 18. december 1819, da bygningen stod færdig. Til Kornerups mange fortjenester hørte også hans interesse for de skønne kunster, og i hans tid kom der ofte kunstnere, blandt andre komponisten Weyse, der i forvejen var halvvejs roskildenser, og hvis gravsted findes på Gråbrødre kirkegård.
Kunstakademiets direktør, kammerherre Meldahl, og professor Jacob Kornerup kom på gården i deres unge dage; dette skildres smukt af historiemaleren, professor F. C. Lunds enke, Axelline Lund, i bogen: " Spredte Erindringer"; fru Lund tilbragte flere sommer- og juleferier på stedet.
En jul først i 1850'erne var ungdommen til bal på Heinstrup, og strækningen tilbagelagdes i slæde. Ud på aftenen blev det snestorm, og alle veje føg til, så det var umuligt at befare dem. Sønnen fra Østrupgården ville så køre hjem over Gundsømaglesøens is, og i den frygtelige snestorm fik den ene af hestene et ben i et af de mange ålehuller, der var hugget i isen, men det lykkedes at få hest og slæde på ret køl igen og nå velbeholdne hjem til Østrupgård.
I 1839 købte Peder Hans Kornerup desuden Søgaard, der dengang havde 24 tønder hartkorn. Lige til 1851 drev han de to gårde, men overlod da sin svigersøn, Peder Martin Quist, Søgaard. I det hele taget erhvervede han i årenes løb en række ejendomme. Men - som Østrupgaards senere ejer, forpagter Kai R. Dahl, skrev i en historisk oversigt over gården - ikke alene ved sine mange kloge ejendomshandler, men også ved sine fremragende landmandsegenskaber skilte proprietær Kornerup sig ud fra hoben. Kornerup var en foregangsmand. Han dyrkede raps og andre handelsafgrøder og gav sin store kvægbesætning en rationel staldfodring, blandt andet med kartofler. Besætningen bestod delvis af schweiziske Berner-køer. På mange andre områder viste Kornerup stort initiativ. I 1847 byggede han en stor lade, og en halv snes år efter opførte han en 44 meter lang kostald. Han nedrev fæstehusene på nordskrænten ned mod Østrup og inddrog disse lodder i haven, hvis gamle træer han næsten alle som små havde plantet. Det var også ham, der i sine sidste år fik det meste af Østrupgaards jord merglet og drænet.
En tid ejede Peder Hans Kornerup også Kirkerup sogns kirketiende (Kirkerup Kirker).
Peder Hans Kornerups enke beholdt ejendommen uændret til 1861, da hun sidst på året solgte den til jægermester Rudolf Dahl, bedstefar til Kai R. Dahl.
Proprietær Kornerups farfar var møller i Hove. En af hans sønner blev gårdejer i Gundsølille, og dennes eneste datter, Karen Marie, blev gift med møller Mellerup på Ladegaardsmøllen ved Roskilde. En af deres sønner var antikvitetshandler Otte Hauerberg Mellerup, der mere eller mindre stod model til Gustav Wieds Tummelumsen.

Læs mere i artiklen En pioner i landbruget og i artiklen En familie af fuglekonger samt den senere udgave af En pioner i landbruget

Skiven:

Prospekt af Kornerup ved Roskilde. I forgrunden en jæger i samtale med en mand.

Skivens placering bemærkning:

Årets vindere:

Fuglekongen var selv blevet kongeskytte i 1818.

* * * * * * * * *

Fuglekongens navn var Peder Hans Kornerup, skønt det flere steder er beskrevet som Hans Peder Kornerup.

* * * * * * * * *

Peder Hans Kornerup var søn af Hans Kornerup, der blev fuglekonge i 1818.

* * * * * * * * *

Peder Hans Kornerups svigerfar, Jacob Brønniche, blev fuglekonge i 1800