Levnedsbeskrivelse:

Agent, købmand, Raadhustorvet 2. I 25 år Borgerrepræsentant.

Søn af Jacob Borch, der var fuglekonge i begge de daværende selskaber i 1794, og igen i 1798, dog "kun" i selskabet på Børsen.
 
Bror til Anders Borch, der blev fuglekonge i 1845.

I 1827 giftede Søren Borch sig som 29-årig med den 27-årige enke, Inger Karoline Kornerup, der var datter af en anden storkøbmand, nemlig Jacob Brønniche. Derved blev Søren Borch indehaver af den Kornerupske stamejendom, Raadhustorvet 2. Raadhustovet bliver senere en del af Stændertorvet.
Der var velstand til huse hos købmand Borch. Gårdene og laderne var store, og haver og marker udstrakte. Ved ægteskabet blev han stedfar til en 2-årig dreng, professor Jakob Kornerup. Han og hans hustru fik selv fire børn, tre døtre, hvoraf to døde, en søn, Anders Jakob, der blev hans arvtager og datteren, Sophie Caroline.

I 1838 blev Søren Borch indvalgt i bystyret, hvor han sad i fattigkommissionen og i indkvarteringskommissionen.

Når man higer og søger i gamle bøger, finder man ud af, at Søren Borch utvivlsomt har været en munter og livsglad mand. Hans fødselsdag, 22. maj, var en af Roskildes store begivenheder. I de bedre familier var man vant til at fordrive kedsomheden med kraftige og våde middage, baller, køreture, maskerader og kaneture. Men når købmanden holdt fødselsdag, kulminerede festlighederne, skriver lokalhistorikeren Fanny Fang.
Boghandler Wroblewski, der fra 1853 til 1858 boede i Roskilde, har i et lille memoireskrift omtalt "den prægtige og joviale Kjøbmand, Agent Søren Borch". Wroblewski skildrer fødselsdagen i Borchs hjem således:

"Fødselsdagen betragtes som en offentlig Festdag i hele Byen. Jeg tror endog, der var offentlig Flagning, og "hele Roskilde" indfandt sig da - det vil sige den verdslige og gejstlige Embedsstand, en Del af den lærdes Skoles Lærere og hele det finere Bourgeoisi - for at aflægge Visit og Lykønskning hos den joviale, elskværdige Vært i hans store Hus for i de næste 24 Timer at nyde godt af hans udstrakte Gjæstfrihed og Venlighed".

Wroblewski havde nu en pæn måde at sige tak på. Videre hedder det:

"at man kom ved 11-12 tiden, og gæsterne bænkedes ved et mægtigt frokostbord. "Der var alt, hvad Hjertet begærede: Folk gik til og fra, og Fadenes Indhold fornyedes stadig; var saa Bordets Glæder nydte, gik man ud i Haven og trakteredes med extrafine Cigarer og Rhinskvin. Og naar man saa gik henad 2, blev man altid - i det mindste mange af os" (Tak skal du ha` endnu engang, Borch!) "indbudt til at komme til Aften, men tidligt".

Efter en køretur til Boserup tog man hjem. Man festede til ud på morgenen, hvorefter man gik ned i Klostermarken for at se solen stå op og begynde den kommende dag, der var en anden købmands fødselsdag. Så aflagde man - uden at have været hjemme i seng - ham en visit. Det var han belavet på, så gratulanterne modtoges med en "dampende kop kaffe og en let frokost, hvor sildesalat og en snaps Genever var efterspurgte Ingredienser". De forstod unægtelig at feste, de gamle roskildensere.
Men for at få hele historien med: Søren Borch døde i 1862 af apopleksi i en alder af 64 år.
Forretningen overgik til sønnen, Anders, der solgte den i 1890 og trak sig tilbage til sin privatbolig, der var bygget i en del af hans have, nu Allehelgensgade 8. Sidst i nittenhundredehalvfemserne flyttede familien til København, hvor Anders Borch døde i 1904, og dermed uddøde det vel nok største købmandsdynasti, der har eksisteret i Roskilde.

Læs mere i artiklerne Borchs fødselsdag den store festdag i Roskilde og Borchs fødselsdag byens store festdag samt den senere udgave af Borchs fødselsdag den store festdag i Roskilde. Læs også artiklen En familie af fuglekonger.

Læs endvidere om købmændene og deres gårde, i Arthur Fangs publikation "Fra byen og dens historie" fra december 1970 samt Lotte Fangs publikation "Købmandsgårde" fra 1978.

Skiven:

Portrætskive. Fuglekongen modtager Insignierne.

Søren Borch lod skiven udføre af den unge, senere så berømte maler Vilhelm Marstrand, der netop var kommet hjem fra en lang Italiensrejse og havde slået sig ned i Roskilde for at studere omegnens bondeliv, men samtidig noget hovedkuls havde forlovet sig med sin elskværdige og smukke kusine. Hun var datter af byens borgmester, justitsråd Voss, der var gift med Marstrands moster.
I 1842 var Marstrand opført som ekstraordinært medlem af fugleskydningsselskabet, så han kunne gøre studier til sit maleri, der viser det højtidelige øjeblik, hvor den nye konge får overrakt insignierne. Bag på skiven sidder en lille skitse, som viser, at maleren har villet huske, hvordan personerne på billedet stod placeret i forhold til hinanden, når man skulle male skiven.
Skiven er siden blevet regnet for et af Marstrands betydeligste arbejder - og det siger ikke så lidt. Det er nærmest et drilagtigt billede, og man har Marstrand mistænkt for i stilhed at have moret sig over den højtidelighed, der udfoldedes ved den nye fuglekonges modtagelse af insignierne på sin værdighed. Nogle mener endda, at kunstneren har fundet scenen uendelig komisk. Der mærkes i maleriet overalt en let overdrivelse, og helheden har fået sin understrøm af sarkasme, som redaktør Chr. Christensen, Roskilde Tidende, i sin tid skrev.
Kun en enkelt af de skildrede mænd er taget helt alvorligt, nemlig svigerfaderen, borgmester Voss, hvis ansigt ses bag flasken helt til højre. Men der er unægtelig festivitas over scenen.
Om Marstrads forlovelse må det da for fuldstændighedens skyld noteres, at han hurtigt fandt ud af, at han og kusinen ikke passede sammen, så han hævede forbindelsen.
På skiven har Marstrand portrætteret en række af fugleskydningsselskabets medlemmer, nemlig apoteker Arends, ritmester Breckwold, agent Søren Borch, justitsråd, stiftsskriver Chr. Hansen, kaptajn N.C. Sveistrup, formanden for borgerrepræsentationen agent Svane, agent Anders Borch, fuldmægtig H. Herring, malermester Ehlers, justitsråd, borgmester Voss, fuldmægtig på Sct. Hans Hospital, Korsgaard og købmand Jacob Brønniche.
Ifølge et notat fra fuglekongens søns svigersøn, Gösta Ivar Falkmann, er herren med geværet Søren Borchs kusk.
Agent Svane overrækker fuglekongen insignierne.

Skiven tilhører Den Hirschsprungske Samling og er udstillet dér i den faste samling. Den Hirschsprungske Samling har købt skiven i 1898 af Anders Borch. Samlingen har angivet rammen som en blomsterramme.

Skiven måler 59,7 cm i diameter.

Skivens placering:

Skivens placering bemærkning:

Skiven malet af:

Kongeskytte:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Søren Borch blev fuglekonge i både 1841 og 1847.

* * * * * * * * *

Søren Borch blev kongeskytte i både 1827, 1837 og 1841.

* * * * * * * * *

Ved generalforsamlingen den 11. juni 1858 afgik Thomas Hagedorn Svane og Søren Borch som dommere, mens Anders Borch og fuldmægtig Kyhn indtrådte.

* * * * * * * * *

Fuglekongens ejendom, Raadhustorvet 2, blev i 1892 overtaget af William P. Jacobsen, der blev fuglekonge i 1909.

* * * * * * * * *

Søren Borchs interesse for fugleskydning begrænsede sig ikke kun til selskabet i Roskilde. Den 28. juli 1854 blev han indballoteret i landets ældste fugleskydningsselskab, "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab". Som proponent for optagelsen stod J.P. Beck.
I dette selskab er alle skydebrødrene forpligtede til at give en malet skive. Søren Borchs skive blev givet den 23. juli 1856 og har i selskabet skivenummer 815.

Læs mere i artiklen Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab og Paperboy bliver sponsor for Fugleskydningsselskabet.

* * * * * * * * *

Læs også folderen Sten i Skomagergade, hvoraf en af disse markerer købmandsgården.

* * * * * * * * *

Læs Fanny Fangs artikel ”Familien Borch i Roskilde” fra Jul i Roskilde 1933.

Årets historie og anekdoter:

Skydehuset foran fugleskydningshuset er gengivet på Søren Borchs skydeskive fra 1841. Men på den tid er de store dage for Lillebørsen ved at være ude. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab flyttede fra "Lillebørsen" til pavillonen i Boserup i 1862.
På "Lillebørsen" indrettedes værtshus i midterhuset. Fuglekongen anno 1845, agent Anders Borch ejede en tid "Lillebørsen", men solgte den til sin avlskarl, Christen Jensen. Han lukkede beværtningen i midten af huset, men lejeren af denne, Lars Petersen, byggede Alléenlyst på hjørnet af Tuttesti og Sct. Ibsvej og åbnede beværtning dér.
Christen Jensen lavede beværtning i gavlenden af "Lillebørsen" mod nord. Ejeren af pavillonen i Boserup åbner "Strandcaféen" i huset ved siden af, Havnevej 43, der senere blev til Havnekroen og café. Der var gang i værtshuslivet i området.