Levnedsbeskrivelse:

Købmand, lysstøber og mineralvandsfabrikant (Najadan). Boede på 4 Blegdam, matr. Nr. 76 - 77a, København, der ejedes af hans hustru, Marie Christine Louise, født Ekman. Hun levede fra 1813 til 1896. De indgik ægteskab i 1856.
Så vidt vides, havde Julius Bentzen ingen særlig tilknytning til Roskilde, udover at han altså var medlem af Fugleskydningsselskabet. Han var født på Frederiksberg som søn af traktør Niels Herman Bentzen. Bentzens hustru var en søster til oberst, dampmøller J.P.F. Ekman, som ejede Svanemøllen nord for København.
En nevø af Julius Bentzen var industrimanden H.P. Prior, grundlæggeren af Nordisk Kabel- og Trådfabrik og stifter af Industrirådet. Kort før sin død i 1936 skrev den da 69-årige H.P. Prior følgende - i hvert fald hvad det angår det ydre - ikke særligt flatterende om sin onkel:

"Onkel Julius husker jeg tydeligt, men særlige holdepunkter har jeg ikke i erindringen, ud over at han så ualmindelig lidt godt ud med sine lange, krumme ben. Han brugte snus, ikke alene i næsen, men også ned over skjortebrystet og var altså ikke just appetitvækkende. Men han var utvivlsomt en stilfærdig og rar mand, der ikke forivrede sig eller gjorde nogen fortræd."

H.P. Prior, der var 15 år, da Julius Bentzen døde, omtaler også fugleskydningsplatten og noterer, at skønt der er ændret på den, får man et tydeligt indtryk af onklens ikke særligt heldige ben.

Læs mere i artiklen Så ualmindelig lidt godt ud samt den senere udgave af Så ualmindelig lidt godt ud

Skiven:

Roskilde banegårds indgangsparti med udsigt til Vor Frue Kirke.
Bentzen ses på vej til Kjøbenhavn, efter en vel tilbragt dag i Skydeselskabet, og ledsages af sin hund.
Bentzens enke holdt ikke af maleriet, der er malet af historiemaleren, F.C. Lund. Enkefru Bentzen lod en maler "oprette" mandens højre ben, også fordi mandens gang på billedet - i slægten var genstand for munterhed og hentydninger til hans noget animerede tilstand efter dagens strabadser.

Banegårdens indgangspartis smukke søjler blev skammeligt fjernet på et tidspunkt. Nøjagtigt hvornår vides ikke, men fotodokumentation viser, at det var efter 1941.
I årene 1998-2002 blev banegården ført tilbage til det oprindelige udseende. De ansvarlige for restaureringen var ikke klar over de oprindelige søjlers eksistens, men lokalhistorikeren Lotte Fang kunne med Jørgen Julius Bentzen skive dokumentere søjlernes tidligere eksistens. Skiven i sig selv kunne dog ikke tydeliggøre udsmykningen over søjlerne set fra torvet, hvorfor en nøjagtig rekonstruktion ikke umiddelbart var mulig. Her kunne et foto fra en kongelig bisættelse få det hele til at falde på plads.

Skiven er i 2017 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven var fra 17. februar til juni 2024 midlertidigt udstillet på Roskilde Museums spotudstilling med navnet "Da jernbanen kom til Roskilde".

Roskilde Museum erhvervede skiven i 1952.

Skiven måler 59 cm i diameter.

Skivens placering:

Skivens placering bemærkning:

Skiven malet af:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Som københavner var Jørgen Julius Bentzen naturligvis også medlem af landets ældste fugleskydningsselskab, "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab". Han blev indballoteret i dette Selskab den 2. september 1868. Som proponent stod J.C. Gammeltoft.
I dette Selskab er alle skydebrødrene forpligtede til at give en malet skive. Jørgen Julius Bentzen skive blev givet den 13. juli 1870 og har i Selskabet skivenummer 956.

Skiven er beskrevet således:

Fra slutningen af 1840´erne begyndte bebyggelsen af Blegdamsvej, der forbandt Østerbro med Nørrebro, at blive tættere, og på siden ind mod København opstod der sammenhængende husrækker bestående af villaer afvekslende med andet byggeri. På den anden side af gaden, hvor Niels Bohr Instituttet og Rigshospitalet senere kom til, var der ubebygget helt frem til efter år 1900. På denne grænseflade mellem by og land opførte grosserer Julius Bentzen sin villa på nr. 12, hvor han selv beboede 1. sal. I haven med guldregn og blomstrende frugttræer er flaget hejst, og fire herrer er ved frokostbordet i lysthuset. I vinduet på 1. sal en hvid puddel og en pige, måske en tjenestepige, som holder øje med, at herrerne er velforsynede.

I "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab" er gen Julius Bentzens liv beskrevet således:

Skive nr. 956 JULIUS BENTZEN (1811-1879)
Grosserer, sodavandsfabrikant Julius Bentzen ejede og drev angiveligt sodavandsfabrikken Najaden, der på et tidspunkt havde til huse i på adressen Bredgade 110.
Proponeret af: Rådmand Jens C. Gammeltoft (803)
Skivemotiv: JULIUS BENTZEN DEN 13 JULI 1870
Motivet på grosserer Julius Bentzens skydeskive viser hans hus, bestående af syv fag i to etager med kælder, malet i lyse farver med en iøjnefaldende flagstang, beliggende i nærmest landlige omgivelser. Det da også skydebroderens bolig på Blegdamsvej 12, der forekommer mindst lige så landlig som Valdemarsgade. Den inkluderer også et lysthus, hvor fire herrer sidder ved et frokostbord. I vinduet på 1. sal, hvor skydebroderen selv boede, ses en tjenestepige, der holder øje med, at herrerne ved bordet er velforsynede. I den forårs blomstrende have med guldregn og æbletræ er flagstangen ikke blot skildret med et enkelt flag, men fædrelandskærligheden er doblet op med hele to flag i form af både Dannebrog og en dannebrogsvimpel. Rosenberg kom i Skydeselskabets regi til at dyrke en national kunst, som selv N.L. Høyen ikke havde forestillet sig så bogstaveligt. Ud over de mange danske og
danmarkshistoriske motiver skydeskiverne gav anledning til at skildre, har det traditionelt været en nærmest selvstændig disciplin at forsyne skydeskivernes villaer, virksomheder og prospekter med Dannebrog, som et symbol på skydebroderens kærlighed til fædrelandet.
Skivekunstner: Christian Rosenberg begyndte sin uddannelse som 14-årig efter at have været i malerlære. Det har ikke været en fremmed verden for ham, da hans far Andreas Rosenberg var ansat som lærer ved kunstakademiets ornamentskole. Christian Rosenberg gik derfor på sin vis i farens fodspor. Rosenberg blev uddannet på Det Kongelige Kunstakademi i årene 1830-1841 midt i den såkaldte guldalderperiode i dansk kunst (1800-1850). Christian Rosenberg modtog i 1843 Den Neuhausenske Præmie for maleriet „Christian IV udbetaler arbejdsløn til arbejderne på Frederiksborg Slot“. I de efterfølgende år ernærede Rosenberg sig som våbenmaler for den kongelige Familie, Frimurerlogen i København samt Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, indtil han i andet forsøg, i 1875, opnåede ansættelsen ved Ordenskapitlet, hvor han virkede som våbenmaler frem til sin død i 1883. Rosenberg malede ca. 120 skydeskiver fra 1869-1882.

Læs mere i artiklen Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab

* * * * * * * * *

Jørgen Julius Bentzens skive blev sammen med skiven fra 1846, i en periode fra 2024 udstillet i Roskilde Museums sporudstilling med navnet "Da jernbanen kom til Roskilde".

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen udnævnes kaptajn Nicolai Christian Sveistrup til æresmedlem i Selskabet.