Levnedsbeskrivelse:

Købmand på Raadhustorvet 6. Medstifter af Roskilde Handelsstandsforening i 1857.

Skiven:

Fra omkring midten af 1850´erne begynder det at knibe for selskabet. En del fuglekonger gav ikke en malet skive til selskabet, men blot et fotografi af sig selv. Dette alternativ blev vedtaget ved rekonstruktionen i 1861 og ophævet igen af en enstemmig generalforsamling i 1870. For fuglekongerne var det formegentlig ikke af økonomiske årsager, eller for at nedgradere deres eftermæle i fugleskydningsselskabet. Fotografiet var på det tidspunkt helt nyt i Danmark. Det har næppe været billigt at lade sig fotografere. Givetvis har det været forbundet med status at give et fotografi frem for et simpelt maleri.

I 1859 hævdede digteren og kritikeren Charles Baudelaire, at fotografiet ville ødelægge kunsten, hvis de to ting blev blandet sammen. Man kan til dels give ham ret i dette tilfælde, hvor en række fuglekonger valgte det nye vidunder fremfor at give den traditionelle malede skive.

Det fremgår af oversigten over fuglekongerne udarbejdet i 1937, at Søren (Peter) Møller er blandt de fuglekonger der afleverede et fotografi.

Skivens placering bemærkning:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongerne for 1861 og 1862 havde begge adresse Raadhustorvet 6. Fuglekongen fra 1861, Søren Møller, boede i hovedhuset, mens fuglekongen fra 1862, Iver Peter Petersen, boede i sidehuset.

Årets historie og anekdoter:

I årene omkring 1861-1862 nærmede man sig en katastrofe i selskabet.
Gennem en årrække have adskillige af Roskildes storborgere meldt sig ind i Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, hvilket betød, at der kom til at hænge flere skiver med navne fra Roskilde på Københavns Bymuseum på Vesterbro.
Til gengæld meldte københavnerne sig i stort tal ind i Roskildes selskab, og de løb af med de fleste gevinster. Dette betød, at de lokale blev kede af det og meldte sig ud i stort tal.
Denne udvikling kan være årsagen til, at mange fuglekonger i denne periode ikke afleverede en skive, men nøjedes med et fotografi.

* * * * * * * * *

Generalforsamlingen blev dette år holdt den 2. maj på Hotel Prindsen og her blev selskabets sørgelige tilstand gennemgået. Man manglede lokaler og skyldte penge væk til Roskilde Sparekasse. Formanden udtalte: "At selskabet, hvis medlemmers antal betydeligt var aftaget, nærmest var foranlediget til at opløse sig selv".
Så galt gik det heldigvis ikke. Redningsmanden var skomagermester F. Pætges, der i øvrigt var broder til Johanne Louise Heiberg. Han tilbød at betale hele gælden til Roskilde Sparekasse mod, at alle selskabets ejendele blev erklæret for hans. "Dog ville han renoncere (give afkald på) så mange af de kongeskiver, der haves i behold, som af vedkommende givere bliver reclameret (ønsket udleveret)".
Det betød, at selskabet blev reddet, men også, at adskillige skiver nu ikke længere fandtes i samlingen. Meget beklageligt, for specielt samlet har disse skiver en betydelig kulturhistorisk værdi.
Nu efter F. Pætges´ redningsaktion skulle det nye selskab konstitueres, og det blev det på generalforsamling den 4. juni 1861. Lidt over en måned senere kunne den nye bestyrelse indkalde til en generalforsamling, hvor selskabets love blev vedtaget. De var i øvrigt næsten identiske med de gamle. En lovændring udelukkede dog de københavnske medlemmer, hvis medlemskab havde været medårsag til selskabets sørgelige tilstand. Pætges blev formand, fuldmægtig Kyhn og købmand Niels Madsen blev direktører og købmand Carl Kornerup blev kasserer.

* * * * * * * * *

Den 6. juli 1861 stiftes et nyt selskab med Pætges som formand, fuldmægtig Kyhn og købmand Niels Madsen som direktører og købmand Carl Kornerup som kasserer.

* * * * * * * * *

Den 29. juli blev der udnævnt tre æresmedlemmer i det nye selskab: Justitsråd Feddersen, agent Svane og kaptajn Sveistrup. Kaptajnen havde i øvrigt siden 1852 været æresmedlem i det gamle selskab.

* * * * * * * * *

Året 1861 blev sidste år hvor fugleskydningen blev afholdt på Børsen, hvor den havde været afholdt siden den først kendt fugleskydningsdato i 1787.