Levnedsbeskrivelse:

Skomagermester på Raadhustorvet 6. Deltog i krigen 1848 - 1850 og hædres med Erindringsmedaljen.

Skiven:

Fra omkring midten af 1850´erne begynder det at knibe for selskabet. En del fuglekonger gav ikke en malet skive til selskabet, men blot et fotografi af sig selv. Dette alternativ blev vedtaget ved rekonstruktionen i 1861 og ophævet igen af en enstemmig generalforsamling i 1870. For fuglekongerne var det formegentlig ikke af økonomiske årsager, eller for at nedgradere deres eftermæle i fugleskydningsselskabet. Fotografiet var på det tidspunkt helt nyt i Danmark. Det har næppe været billigt at lade sig fotografere. Givetvis har det været forbundet med status at give et fotografi frem for et simpelt maleri.

I 1859 hævdede digteren og kritikeren Charles Baudelaire, at fotografiet ville ødelægge kunsten, hvis de to ting blev blandet sammen. Man kan til dels give ham ret i dette tilfælde, hvor en række fuglekonger valgte det nye vidunder fremfor at give den traditionelle malede skive.

Det fremgår af oversigten over fuglekongerne udarbejdet i 1937, at Iver Peter Petersen er blandt de fuglekonger der afleverede et fotografi.

Skivens placering bemærkning:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongens foto er et lille bearbejdet udsnit af et fotografi, som blev taget ved fugleskydningen året efter - et fotografi af skydebrødrene taget af den kendte Roskilde-fotograf Kristian Hude.
Det er Roskildes Lokalhistoriske arkiv som har dateret billedet - Kristian Hude gjorde ofte notater bag på fotografierne om motiv og datering. Man kunne stille det spørgsmål, om det så ikke er fuglekongen fra 1863 der ses på fotografiet, men Johan Heinrich Schumacher var på det tidspunkt 57 år gammel, og fuglekongen ser tydeligvis noget yngre ud, og det passer fint med Iver Peter Petersen, som var 39.
Alt tyder således på, at fotografiet er taget inden starten af skydningen, hvor der også har været større sikkerhed for gode lysforhold - skydningerne kunne nemlig godt trække ud, hvilket bl.a. senere skete i jubilæumsåret 1887, hvor skydningen simpelthen måtte afbrydes da mørket faldt på, og først kunne genoptages den følgende dag.

* * * * * * * * *

Fuglekongerne for 1861 og 1862 havde begge adresse Raadhustorvet 6. Fuglekongen fra 1861, Søren Møller, boede i hovedhuset, mens fuglekongen fra 1862, Iver Peter Petersen, boede i sidehuset.

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen den 21 maj 1862 blev det besluttet at flytte "Inventarium", blandt andet skydemålet, til Boserup Skov. Det gamle skydehus ved Børsen skulle nemlig sælges. Huset kan i øvrigt have været den bindingsværksbygning, som blandt andet ses på A.P. Jessens skive fra 1840. Bestyrelsen blev også bemyndiget til at forhandle med Københavns magistrat om overtagelse af Boserup Pavillonen. Disse forhandlinger resulterede i, at selskabet overtog pavillonen afgiftsfrit i ti år. Til gengæld skulle selskabet sætte både pavillon og staldbygninger i ordentlig og brugbar stand, vedligeholde begge dele, samt betale skatter og afgifter. Samtidig fik selskabet ret til at gøre pavillonen og hvad dertil hørte så indbringende som muligt. Istandsættelserne ville koste 1.800 rigsdaler, og det blev klaret ved at optage et lån i Roskilde Sparekasse. Lånet hæftede alle skydebrødrene solidarisk for. Desuden blev der tegnet 51 aktier á 25 rigsdalere blandt brødrene.
Det blev besluttet, at ingen skytte boede mere end to mil fra Roskilde måtte optages som medlem.

* * * * * * * * *

Af regnskabet fremgik at musikdirektør Sørensen igen leverede musik.