Forrige recordNæste record  1863 Johan Heinrich Schumacher

13. juli • Ved Boserup Pavillonen

Født: 6. december 1805 i Vilsen i Hannover • Død: 14. maj 1871 i Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Murermester.

I 1834 boede Johan Heinrich Schumacher til leje hos enkefru Schultz på ”Hestemarkedet”. Husstandens datter, den 25-årige ugifte Sophie Frederiche Schultz, født den 25. oktober 1809, i Roskilde. Snart efter bliver frøknen til fru Schumacher. Familien får fem børn:

  • Dorthea Marie Elise Schumacher, født 1834
  • Herman Martin Louis Schumacher, født 1840
  • Johanne Dorthea Schumacher, født 1843
  • Henriette Augusta Schumacher, født 1845
  • Lauritz Emil Valdemar Schumacher, født 1848

I 1848 boede familien i Karen Olsdatterstræde. I 1850 er adressen Algade.

Johan Heinrich Schumacher var ledende murermester ved opførelsen af Stiftsbiblioteket  1858-1859, der blev opført som en bygning øst for domkirken til stiftsbiblioteket, tegnet og opført af arkitekt Ferdinand Meldahl.

Sparekassen for Roskilde By og Omegn blev i 1866 opført af arkitekt  J.D. Herholdt, og for byggeriet stod tømrermester Weber og murermester Schumacher.

Skiven:

Fra omkring midten af 1850´erne begynder det at knibe for selskabet. En del fuglekonger gav ikke en malet skive til selskabet, men blot et fotografi af sig selv. Dette alternativ blev vedtaget ved rekonstruktionen i 1861 og ophævet igen af en enstemmig generalforsamling i 1870. For fuglekongerne var det formegentlig ikke af økonomiske årsager, eller for at nedgradere deres eftermæle i fugleskydningsselskabet. Fotografiet var på det tidspunkt helt nyt i Danmark. Det har næppe været billigt at lade sig fotografere. Givetvis har det været forbundet med status at give et fotografi frem for et simpelt maleri.

I 1859 hævdede digteren og kritikeren Charles Baudelaire, at fotografiet ville ødelægge kunsten, hvis de to ting blev blandet sammen. Man kan til dels give ham ret i dette tilfælde, hvor en række fuglekonger valgte det nye vidunder fremfor at give den traditionelle malede skive.

Det fremgår af oversigten over fuglekongerne udarbejdet i 1937, at Johan Heinrich Schumacher er blandt de fuglekonger der afleverede et fotografi.

Skivens placering bemærkning:

Det formodes der er givet et fotografi, som er gået til

Tilbage til listen