Forrige recordNæste record  1877 Rasmus Peter Nielsen

5. juli • Ved Boserup pavillonen

Født: 11. maj 1836 Roskilde

Levnedsbeskrivelse:

Tømrer, Grønnegade 17. Søn af værtshusholder Anders Nielsen og Juliane Pedersen, Algade 5. Ved dåben den 1. juli 1836 døbes han Rasmus Pedersen Nielsen. Det samme er gældende ved konfirmationen. Ved diverse folketællinger opgives navnet dog til Rasmus Peter Nielsen. Som dreng er han nabo til Louis Pio, der i 1845 bor i nr. 3. Rasmus' far dør i 1869.

Skiven:

Tømrere arbejder på en nybygning.

Skiven er i 2014 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. 

Skiven måler 50 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven er udstillet på Roskilde Museum

Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongens angivelige adresse, Grønnegade 17, er omgæret med noget mystik, da adressen ikke fandtes da Nielsen blev fuglekonge. Først omkring 1901 blev gadenumrene ændret, så der blev en Grønnegade 17. Dette havde hidtil været Grønnegade 13.
Der findes ingen folketælling for 1877 og der findes ingen fortegnelse for fuglekongens bopæl på stedet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at han ikke kan have boet der.

Tilbage til listen