Levnedsbeskrivelse:

Landmand.

De gamle protokollers medlemslister fra disse år viser medlemmerne Niels Henningsen og Henning Henningsen. Disse var måske brødre. Det vides, at begge var landmænd. Henning Henningsens blev fuglekonge i 1805.
Man træffer deres navne allerede den 12. juni 1790 blandt underskriverne til "Roeskilde etablerede Skyde Selskab".
Niels Henningsen træffer vi ikke i skydelisterne eller medlemsfortegnelsen længere end til 1796, og han benævnes altid "Henningens fra Holstenborg" eller Holsteinborg. Han havde jo også et godt stykke vej til vennerne i Roskilde, så det er forståeligt, at han trak sig tilbage.

Læs mere i artiklen Tre modeherrer fra 1793 samt igen den senere udgave af Tre modeherrer fra 1793

Skiven:

Tre skydebrødre i grønne frakker ved skydemålet ved havnen giver hinanden håndslag. På rammen står:

                 Venskab stiftet, men Eenighed - kun du vedligeholdt

Skiven er interessant, fordi den viser, hvordan datidens roskildensere gik klædt. Her er malet tre skydebrødre i grønne frakker, hvide knæbukser, ditto strømper og lange støvler De står skydemålet og giver hinanden hånden. Bag dem ses vandet og Roskilde skibsbro med opankrede skibe.

Skiven i sig selv er et modestudie, der viser, hvorledes velstillede storforpagtere og købstadsfolk var klædt på disse tider. De er i frakke. Egentligt kaldes klædningsstykket for "Frak". Den kom først frem i det 18. århundrede og beskrives i "Videnskabernes Selskabs danske ordbog", bindet fra 1802 således:

"Et Slags nu brugelige Overkioler, af forskjellig Snit, dog nogenledes lignende en ordentlig Kiole, alene at de er videre og sidere og ere almindeligt giorte af grovt laaddent uldent Tøi, som kaldes Frakketøi".

Her er stoffet dog finere, så godt som skrædderen har fået frakken til at sidde. Skjorteåbningen nedenfor halsbindet er prydet med kalvekrøs. De hvide, stramtsiddende bukser er sandsynligvis af hjorteskind. De er af nyere snit, idet den gammeldags split foran, dækket af en gylp, er ombyttet med klap, hvis sømme i reglen dækkedes af de to urbånd. Velklædte folk i 1793 bar altid to ure, når de var i staden. På manden i midten af skiven kan man til venstre skimte det ene urbånd. Siden forsvandt atter bukseklappen. Skydebrødrene på skiven bærer paryk, men det var egentligt ikke mere højmoderne. Det var kun på gejstlige og skaldede hoveder, man i 1793 så paryk. Hatten er rund med skygge, og på benene har de fine kravestøvler. Desværre ved vi ikke, hvem de tre velklædte, velnærede herrer er. Men det er folk, der fører sig frem. Den ene af dem må vel være forpagteren fra Holsteinsborg selv.

Skiven måler 40 cm i diameter.

Skivens placering:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Årets historie og anekdoter:

Det nye af de to selskaber, "Det Borgerlige Fugleskydnings Selskab", fik faste regler i dette år. I dem står blandt andet, at fuglekongen skulle give ti rigsdalere til selskabet, og at han, når han gik af, skulle aflevere "En malet skive til en erindring og til prydelse for selskabets forsamlingsstuer. Der var to slags medlemmer. Dels de "ordentlige", som deltog i de ugentlige skydeøvelser, dels de "admitterte", som kun var med til fugleskydningen. Af førstnævnte var der 31, af sidstnævnte næsten dobbelt så mange. Lige fra Roskilde Fugleskydningsselskabs første år kunne man nemlig være medlem uden at have eller få nogen form for skydefærdighed, og det var ikke obligatorisk at deltage i skiveskydningen gennem året.

* * * * * * * * *

Da garvermester Hans Winther blev fuglekonge i 1886 lod han lave en smuk skive, idet han havde det tilstundende jubilæum i tankerne: På baggrund af et Dannebrogsflag ses en skydebroder fra 1787. Man har kopieret dragten fra 1793-skiven, men selvfølgelig skal det være selskabets første, kendte fuglekonge, Peder Brønich. Over for ham står Hans Winther selv i kjole og hvidt og med høj hat og symboliserer på denne måde skydebroderen et hundrede år efter. Kongeinsignierne og to stangrifler er også med, og desuden ses Bondetinget, hvor Hans Winther boede.
På Peder Brønichs side ses skydemålet ved jorden. Allernederst på denne 100 års jubilæumsskive ses to årstal 1787 - 1887.

* * * * * * * * *

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. En transskriberede tekst fra 1792 lyder således:

Anno 1793 den 7. junji mødte en del af Skyde Selskabet paa dets sædvanelige Skydebane Børsen, for at eftersee Regnskabet for afvigte Aar, Og at efter samme ved revideret og rigtig Befunden blev dtmes Protocol tilligemed de ude Regnskaber paaberaabte Bilagee er Leveret til S.F. Hr: Kammer Herre og Amtmand Moltke, Fuldmægtig Hr: Høyer som Casserer fortløbende Aar som Godvillig dertil formaaetee Summer Modtagelse attesterers
Høyer 

”Afvigte” betyder ”sidst forløbne;” ”sidste” Aar. Ordet ”dtmes” har jeg ikke kunne finde en forklaring på, dog har jeg arbejdet med, at det kunne  betyde ”bestemmende,” ordet kan eventuelt være en forkortelse af et ord, der har udgang i ordet ”determinere” ”bestemme.”