Levnedsbeskrivelse:

Tømmerhandler.

Emil Eriksen stammede fra et håndværkerhjem i Hillerød, men kom som ung i handelslære i København. I 1880´erne kom han til Roskilde, hvor ham blev bestyrer for det interessentskab, der dengang drev Roskilde Tømmerhandel. Den havde til huse i firkanten Læderstræde, Vor Frue Kirkestræde, Grønnegade og Hersegade. Dog var der et stykke af hjørnet af Hersegade og Læderstræde, der ikke hørte til tømmerhandlen.
En overgang sad Emil Eriksen i ligningskommissionen, og i seks år var ham medlem af Roskilde byråd.
Emil Eriksen var en af Roskildes ældste borgere, da han døde 97 år gammel.

Læs mere i artiklen Sortebrødrenes mølle blev hjemmeværnsgård og den senere udgave af artiklen Sortebrødrenes mølle blev hjemmeværnsgård. Læs tillige artiklen På sporet af en fuglekonge.

Skiven:

Der findes ikke en skive for dette år. Derimod blev påsat en sølvplade på en tidligere givet skive fra 1894. Denne sølvplade er dog på et tidspunkt bortkommet.
Tidligere, hvor det var muligt at blive fuglekonge mere end en gang, var der en bestemmelse, der sagde, at det ikke kunne fordres, at han skulle give flere skiver, men at han skulle give en sølvplade til den tidligere leverede skive. Historiske fuglekonger, der er blevet kronet mere end én gang, har givet en malet skive til fugleskydningsselskabet hver gang, dog med én undtagelse.
Da tømmerhandler Emil Eriksen i 1905 blev kåret til fuglekonge for anden gang, lod han påsætte en sølvplade på den skive, han gav til selskabet, da han første gang blev fuglekonge i 1894.
Sølvpladens endeligt er ukendt. Den er ikke længere at finde på skiven. På undersiden af skiven er dels et lille hul, dels en lille messingstift, hvor pladen eventuelt kan have siddet engang. Men altså ikke mere.

Motivet på skiven fra 1894 er Rimors Mølledam med uldspinderiet. Der har været påsat en sølvplade på fuglekongens skive fra 1894.

Rimors Mølle, hvis navn fortaber sig i fortidens dunkle tåger, blev bygget i slutningen af 1700-tallet og var gennem mange år sortebrødrenes kornmølle. Imidlertid aftog vandkraften, og så blev møllen til Plambecks uldspinderi. Da det ophørte, kom der en forfaldsperiode, der endte med et malerværksted og meget primitiv beboelse.
I midten af 1950´erne købte murermester Helmuth Schledermann ejendommen af en søsterdatter af Plambeck. Han havde den i tre år, til han i 1957 solgte den til Roskilde Hjemmeværnsgård, der indviedes i 1959.
Så oprandt en ny epoke for den gamle bygning, som hjemmeværnet indrettede til sit formål, men samtidig har man nænsomt bevaret de ydre rammen. Ejendommen blev fuldstændig istandsat og rummede kontor for hjemmeværnsdistriktet, undervisningslokaler samt depot, der var lejet ud til forsvarsministeriet.
Roskilde Hjemmeværnsgård overtog i øvrigt også ved købet en 200 år gammel vandindvindingsret til den sø, der ses i forgrunden af billedet. Da Sct. Josefs skole omkring 1970 skulle udvides, havde man grumme meget brug for dette areal. Der måtte så et mageskifte til. Hjemmeværnsgården fik rettet nogle skel fornuftigt op, og skolen fik vandindvindingsretten, hvorefter den kunne tømme søen og bygge ny ejendom.

Skiven har ført en omtumlet tilværelse. En periode omkring 1970´erne forsvandt den fra Hotel Prindsen, men en anonym afleverede den senere til Dagbladet. 

Skiven er i 2015 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris. Konserveringen blev sponsoreret af Frank Holmstrup.

Skiven måler 54 cm i diameter.

Skivens placering bemærkning:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Emil Eriksen blev fuglekonge i 1894 og 1905.

* * * * * * * * *

Ved Hjemmeværnsgårdens indvielse den 21. februar 1959 skænkede Dagbladet en kopi af Emil Eriksens skive fra 1894, udført af den alt for tidligt afdøde tegner Arné, til gården.

* * * * * * * * *

I anledning af 25-års dagen for indvielsen af Roskilde Hjemmeværnsgård  i 1984, ønskede hjemmeværnsforeningen at markere jubilæet med en lille oversigt over den gamle vandmølle Rimors Mølle, og hvordan møllen senere blev til Hjemmeværnsgård. Læs oversigten her.

Årets historie og anekdoter:

Ved årets generalforsamling blev der under punkt 5 rejst et "alvorligt" emne, idet konditor Schmidt og flere andre skydebrødre foreslog, at "fuglekongen skulle betragtes som selskabets æresgæst, og at det skulle være strengt forbudt at vise de øvrige medlemmer opmærksomhed i retning af at traktere".
Generalforsamlingen vedtog herefter en tilføjelse til vedtægternes § 21: "Fuglekongen betragtes som selskabets æresgæst fugleskydningsdagene, og det forbydes ham at traktere ved bordet ved selskabets sammenkomster".

 * * * * * * * * *

Årets kongeskytte, maskinfabrikant N.P. Nielsen, skulle med tiden vise sig at være en særdeles god skytte.
Igen i 1929 blev han kongeskytte, og samme år vandt han den samlede skiveskydningskonkurrence, og da det var tredie gang, vandt han pokalen til ejendom.
N.P. Nielsen blev selv fuglekonge i 1924, men det var dog ikke for eget skud.

 * * * * * * * * *

Følgende stod at læse i årets Roskilde Avis:

9. Juli

Der blev erindret om at den årlige fugleskydning i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab ville løbe af stablen d. 11.
Kl. 18 dagen før ville fuglen blive hejst og der var ballotering.

Så fulgte navnene på tre bestyrelsesmedlemmer, som modtog indmeldelser. Derud over stod der:

”Vi henleder opmærksomheden på de nye bestemmelser, der er truffet, nemlig at fuglekongen ikke må traktere ved bordet og at skytterne får deres ammunition godtgjort”.

11. juli

Fuglekongen, forpagter Nielsen Hedehuskroen blev hentet ved toget, som ankom 8.10. Brødrene var allerede samlet på Jernbanehotellet. Med musik i spidsen kørte selskabets medlemmer til skydning i Boserup.
Kl. 11.30 var der frokost.

Avisen opgiver meget nøje, hvem der holdt de forskellige taler.

Så forsatte skydningen. Tømmerhandler Eriksen blev fuglekonge ved maskinfabrikant Nielsens skud.