Levnedsbeskrivelse:

Købmand og vognmand. Ejer af Sukkerhuset i Olsgade i perioden 1791 - 1800.
Elsberg var gift ind i et af Roskildes store købmandsdynastier, Brønniche, og bror til en af datidens største skatteydere i Roskilde, købmand Boas Larsen. Sukkerhuset var en stor og rummelig gård, hvis virksomme ejer havde 10 mand og 15 husarer fra husareskadronen, som dengang lå i byen. Desuden havde han skoleelever som pensionærer, og det er fra en af dem, den senere provst Daniel Peter Smith, man får et andet billede end det gængse floromvundne af datidens dagligliv i Roskilde. Han fortæller i sine erindringer om skoletiden:

"Min fader mente at gøre det grumme godt, da han valgte Roskilde, hvis Rektor, Dr. og Prof. Johan Henrik Tauber, stod i stort Ry som en human Mand, og fulgte derfor hans Raad om at indlogere mig hos en anden stor Discipel, der kunde tage sig af mig. Denne hed Lars Gram, og jeg føler endnu den Skræk, som betog mig, da jeg så en lang og svær, rødhaaret og fregnet Person, som med sledske Ord lovede min Fader, der godt kendte hans Familie, at vejlede hans lille David. Ak, Gud naade den lille Personage" Næppe var jeg falden i Søvn første Aften, førend Kontubernalen ruskede mig op (Klokken var 9), tvang mig til at klæde mig paa og gaa i Byen at købe - Brændevin; thi med Kort, Brændevin, Værtshusgang og gemene Spektakler tilbragte den hele Mesterlektie deres Tid. De var omtrent 25 i Mesterlektien, da jeg kom i Skolen, og saa vidt mig bekendt, blev ikke flere end 3 af dem Embedsmænd - Resten gik forloren. Disciplenes Kundskab var saa ringe, fordi deres Dovenskab var saa stor, og Lærefag og Metoder saa slet, at nogle gik 12 Aar i Skole, d. c. legede først, røg Tobak, siden havde Skæg paa Hagen, legede Kærester, drak Brændevin og spillede Polskpas, indtil de enten afgik bagud til Butiker, Søen og Haandværk eller dimitteredes og fik Karakteren reject (forkastet)."

Efter en lige så uhyggelig skildring af skolens lærer fortsætter Daniel Smith:

"Jeg vender tilbage til Sukkerhuset i Olsgade, bag hvilket jeg og havde ingen anden Ven end Gaardsdrengen, til hvem jeg mangen Nat krøb ned, naar Gram kom fuld hjem. Værten hed ellers Elsberg, Avlsbruger og Vognmand. Jeg gik for Lud og koldt Vand, læste aldrig hjemme og fik derfor Straf paa Skolen.
Mit logi hos Elsberg tog en bedrøvelig Ende. De slemme Disciple, der svirede med Gram, og som jeg maatte opvarte, tyllede med Magt Brændevin i min Hals og handlede ilde med mig, saa jeg endelig klagede min Nød for en gammel Regimentskirurg Leverentz, en af min Faders Venner, hvor jeg havde Ordre at indfinde mig hver Søndag. Den gamle syntes, jeg saa ilde ud og fik i Sinde at undersøge mit Hovede og fandt da dels slemme Buler og dels, at Madam Elsberg havde, for at helbrede noget Udslæt i Hovedet, indsmurt det med Præcipitat (kviksølv), som kunde have rent forgivet mig."

Leverentz henvender sig til Faderen, og Daniel faar en anden Kontubernal, og til vært fik han skarpretter Ingermann, af hvem han forøvrigt tegner et tiltalende billede. Det indblik, man her får i Jacob Olsen Elsbergs hjem er ikke just idyllisk, om end madammen på sin vis synes at have taget sig noget af den lille præstesøn.
Men i øvrigt tyder alt på, at Elsberg har været en god borger, der tog del i byens borgerliv. Han var underofficer i borgerkompagniet, hvor han i sommeren 1798 forfremmedes til fændrik eller fanejunker.

Sukkerhuset, senere først brandstation, siden forvaltning og sidefløj til Roskilde Museum, bygges 1761. Bygherre er et Sukkerkompagni, oprettet af kommerceråd Johan Jørgen Holst, som i bygningen vil bearbejde sukker fra Dansk Vestindien. Man skulle levere sukkeret i partier på mindst 20 pund (der måtte altså ikke "småhandles"), man måtte ikke producere sukker til København eller andre byer med eget raffinaderi (konkurrence var ikke populær i enevældens tid), men ellers var markedet frit. Kompagniet havde tilslutning fra københavnske handelsfolk, købmænd fra Roskilde, som Holst var i familie med, men det viste sig snart, at der enten ikke var penge nok - eller også var markedet for lille. Til brug for sukkerrørstransport til Sukkerhuset anlægges en ny skibsbro ved havnen i 1763. Samtidig står sukkerhuset færdigopført. Større skibe kan kun gå ind til Frederikssund. Her omlastes varer til fladbundede pæreskuder, der så fragter varer til og fra Roskilde. Med den nye skibsbro kan kompagniets eget skib "Roeskilde Ark" gå helt til Roskilde. I 1764 arbejdede der på fabrikken en bogholder, en sukkermester ved navn Niels Andersen Breegaard, fire svende, tre drenge, en gårdskarl og en kone til at opvarte folkene. 1763 opførtes på raffinaderiets grund en særlig bygning med boliger til de ansatte.
Kompagniet fik oplagspladser i de fleste sjællandske byer, som "Sukker skibe" sejlede rundt til. Så handelen kom i gang. Der opstod så problemer mellem ledelsen, især Holst og sukkermester Breegaard. Holst trak sig ud allerede i 1765. Og kompagniet blev 1768 solgt til to privatmænd, Johan Conrad Kersting og Peter Wasserfall. De fortsatte produktionen og kunne 1774 oplyse, at de behandlede 300-400 fade á cirka 400 kg råsukker pr. år, og at man havde 7-10 ansatte. Herefter gik det ned ad bakke. Sukkerkompagniets ejere må likvidere 1779.
Nok lå lønningerne i Roskilde under dem i København. Men man havde brugt mange penge på at anlægge fabrik og arbejderboliger. Penge, det var svært at tjene ind igen, når man også i forhold til konkurrenterne havde større transportomkostninger. Omkostningerne med at få bragt råsukker til Roskilde på pramme har været for høje. Andre byer som København og Flensborg ligger langt bedre for handelen på Vestindien.
Huset blev lagerbygning. 1909 blev det indrettet som brandstation.

Læs mere i artiklen En drengs lidelseshistorie og den senere udgave af En drengs lidelseshistorie

Skiven:

Landskab med solopgang. På rammen står:

                 Fortunas Smiil og Ære,
                 Jeg giærne quit vil være

Skivens placering bemærkning:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Sukkerhuset var tidligere ejet af sukkermester og købmand Jens Pallesen Obel, der var fuglekonge i 1790.

* * * * * * * * *

Ved fugleskydningen i 1790 var købmand Jacob Olsen Elsbergs bøsse i dårlig stand, da han måtte betale tre bøder á otte skilling.

Årets historie og anekdoter:

I årene efter selskabets 225 år jubilæum transskriberede skydebror Hakon Meinertz en del af teksterne fra de gamle protokoller. De originale stavemåder med mere blev bibeholdt. En transskriberede tekst fra 1792 lyder således:

Anno 1792 d. 21de Martj. 

Anno 1792 d. 21de Martj; Blev hos S:t: Hr Kamer Here Moltke Skyde Selskabet Preses Taget Møde af samme Selskab under skrevne Indterresentere  Forandlediget af et Selskabet forekommet Rygter at de ifølge det Kong Dan-ske Cancelliets Ordre skulde forandstaltets en Synsforretning over Selskabets hidtil hafte Skyde Bane paa Børsen heri Roeskilde, Til undersøgelse om hvor-vidt Hagen som dertil bruges Maatte være Beqvem eller icke formeldt de i Nærheden værende Halm Tage. Og blev da følgende Poster af os vedtaget. Og andseet for fornødne og fienlige. –

1.
Da Skyde Selskabet bestræbelser og Øyemeed har været og er at see Enighed forenet med Fornøyelser ved Skyde Øvelserne, Og ovenandførte Rygte synes at give Vink til Modsatte Formaal, som formenes at være Enhver i sær ube-hagelig, da et eller andet stød som tilbragtes Selskabet. Maaske kunde have til følge enten at plante Uenighed eller det som mere er foraarsage Selskabet Op-hævet og til intet giort Saa i Henhold til vores Love og Vedtægter forener og end yederligere Tilforpligter vi os for Selskabets vedvarende Bestandighed og Uadskillelighed Saaledes at Hvis det imod Formodning at vedkomened skulde Bevises Forbudent at skyde i Børsens hidtil brugte Hauge da at vælge et eller andet stæd i nærheden enten paa Byens eller Amtets Grunde Og overalt icke at forflyttes Med mindre at Totredie Deels af Selskabet skulde derom forenes.

2.
Holdes for best Skriftlig til Hr Brandt Indspecteuren at indgive, Hvad Selska-bet Ønskede og Haabede at maate Kome uden Betraktning ved den Ugtende Synsforretning – Og saaledes at kunde vise at Selskabet ved deres Samlinger og Skyde Øvelser icke haver Ladet Mangle paa at bruge de fornødne Forsig-tigheder Og Precautioner saavel Beboerne af Stadet som de tilgrensende Na-boer. –
De af Selskabets Indterresentere som icke ere Nærværendebliver dette at til-stille til Deres forventede Bifald og Underskrift. – Roeskilde Datu ut Supra.

Herefter følger mødedeltagernes underskrifter.

”Datum ut Supra” er latin og betyder ”givet som ovenfor” og hermed henvises til teksten, dato og år ovenfor.