Forrige recordNæste record  1926 Oluf Frands Olsen


5. juli • Ved Trægaarden

Født: 24. juni 1874 i Urup ved Borup • Død: 29. september 1952

Levnedsbeskrivelse:

Gårdejer, Vintergaard, Darup.

Søger man på internettet, vil man finde det fulde navn, Oluf Frands Olsen, gift den 27. september 1901 med Kirstine Hansine Mogensen, født 9. marts 1879. Sammen fik de fire børn i årene 1905 til 1911:  Hans Winther Olsen, Ane Kirstine Olsen, Gunner Olsen og Inger Margrethe Olsen. Fuglekongen blev såvel døbt, viet og begravet i Vor Frue Sømme i Roskilde. Hans gravsted blev sløjfet i 2007.

I 2010 gav fuglekongens barnebarn, Kaj Winther-Olsen, følgende erindringsbeskrivelse af sin farfar:

"Farfar var en rigtig spillemand, han elskede at spille kort. Dengang var det jo L´hombre, der blev spillet. Lise Nørgaards far, Harry Jensen, var en tid indkvarteret på Vintergaard. Farfar og Harry Jensen blev gode venner og spillede meget kort sammen, ligesom de ofte var sammen i Harry Jensens sommerhus ved Solrød Strand.
Farfar røg på en lang merskumspibe. Jeg husker, at han kunne finde på at banke den ud ovre i laden, når de tærskede. Det må have været temmelig brandfarligt, men det tænkte han nok ikke på.
Når farfar kørte ind på gårdspladsen, kunne han med et smæld med pisken få hestene til at stoppe på stedet. Så smed han tømmerne over hestene og sprang af vognen, hvorefter karlene kom og trak hestene og vognen ind.
En lille anekdote, jeg har fået fortalt, går på, at farfar en dag havde været ude at besøge Harry Jensen. De havde vel fået et par snapser for meget, men alligevel tog farfar bilen hjem. Da han kom til Kamstrup, ved svinget mod Vor Frue, kørte han ind i en anden bil. Det viste sig, at den han påkørte var hans kommende svigerdatter - min mor."

Oluf Frands Olsen ejede Vintergaard i Darup. Netop Vintergaard har lagt hus til Schubertiade, for den østrigske komponist Franz Schubert, der levede fra 1797 til 1828.
Der blev afholdt Schubertiade i Roskilde siden 1997. En af drivkræfterne bag Schubertiaden var Roma Engmann, der allerede siden 1989 havde arrangeret huskoncerter med deltagelse af både danske og udenlandske kunstnere. Koncerterne foregik i hendes hjem, Vintergaard, i Darup syd for Roskilde. Sideløbende hermed turnerede hun som sangsolist, men måtte opgive denne karriere til fordel for sit senere arbejde med Schubert Selskabet. Vintergaard-koncerterne var tænkt som kammerkoncerter med vægten lagt på Schuberts værker. Kammerkoncert-konceptet indebærer netop koncerter for et intimt publikum, og i to sammenlagte stuer var der plads til ca. 40 tilhørere pr. koncert. Omgangsformen mellem musikerne og Roma Engmann var meget uformel, da alle boede på gården i den periode, koncerterne fandt sted, og alle deltes om faciliteterne - og også om opvasken.

Publikum strømmede til, og snart blev pladsen for trang. Det satte nye tanker i gang, og Roma Engmann fostrede idéen om et Schubert Selskab. Tanken vandt genklang hos kulturforvaltningen, og det resulterede i, at selskabet blev stiftet i 1994 med det formål at udbrede kendskabet til Schubert og hans værker. Siden da er intimiteten ved koncerterne mere eller mindre gledet i baggrunden, men stadig spilles de fleste koncerter på mindre spillesteder – f.eks. på Vikingeskibsmuseet og i Guldaldersalen på Hotel Prindsen. Roskilde Domkirke har også dannet rammen om enkelte koncerter i løbet af Schubertiaderne.

Skiven:

Køer på en mark. Skiven er fejlagtigt påmalet årstallet 1927. 

Skiven er i 2016 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 47 cm i diameter.

Skivens placering:

Skiven er udstillet på Roskilde Rådhus

Skiven malet af:

Knud Andreasen

Kongeskytte:

Johannes Sørensen

Årets vindere:

Ringen   Tømrermester Aage Kristiansen ved skud af tømrermester Aage Kristiansen - eget skud
Kronen   Trafikkontrollør Gregersen ved skud af optiker Louis Schultz
Højre æble   Bagermester Andersen ved skud af fabrikant L.P. Olsen
Venstre æble   Købmand Chr. Petersen ved skud af snedkermester Nielsen
Højre klo   Conditor Holger Schmidt ved skud af fabrikant N.P. Nielsen
Venstre klo   Redaktør Georg Christensen ved skud af sognefoged H.P. Hansen
Højre vingefjer   Godsejer Davidsen ved skud af garvermester Nielsen
Venstre vingefjer   Faldt ned i utide og indgår derfor i skiveskydningen ved skud af ingen skytte
Halsen   Repræsentant Faurholt ved skud af kørerlærer Dedenroth
Halen   Glarmester Guhle ved skud af optiker Louis Schultz
Næbet   Glarmester Holger Hansen ved skud af urmager Nielsen
Venstre vinge   Repræsentant Nytofte ved skud af proprietær Weidemann
Højre vinge   Glarmester Andersen ved skud af glarmester Andersen - eget skud
Brystpladen   Gårdejer Frands Olsen, Darup ved skud af tømrermester Johannes Sørensen


Fuglekongens historie og anekdoter:

Det er ikke alene årstallet på skiven, der er skrevet forkert. Fuglekongens fornavn er stavet Frants. Ifølge protokollen hed han Frands, hvilket også er blevet bekræftet af kirkebogen i Vor Frue Sogn.

Årets historie og anekdoter:

På generalforsamlingen 1926 var der igen fremsat forslag af købmand Dichmann - samme Dichmann som i 1924 mente at selskabet burde have både en kronprins og en prins - men det var der nu ikke stemning for. Denne gang gik forslaget ud på, at fugleskydningsmiddagen skulle afholdes på en anden dag end selve fugleskydningsdagen - eventuelt at brystpladen først skulle nedskydes den følgende dag. Heller ikke dette forslag vandt genklang hos skydebrødrene, og det blev trukket tilbage.

* * * * * * * * *

Det blev endvidere drøftet om der i anledning af det kommende 140 års jubilæum skulle udgives en bog om selskabets historie og platterne, og det blev overladt til bestyrelsen at overveje dette - herunder den dermed forbundne økonomi.

* * * * * * * * *

Årets kongeskytte, tømrermester Johannes Sørensen, gjorde allerede året efter samme præstation. Denne gang med sig selv som fuglekonge. Atter igen i 1930 og 1932 gentog han bedriften. Han er altså en af selskabets helt store kongeskytter som firedobbelt kongeskytte. Konditor N.J. Schmidt og garvermester Hans Christian Nikolai Nielsen gjorde det samme, mens fuglekongen fra 1890, smedemester Niels A. Dreyer, blev kongeskytte hele syv gange.

Tilbage til listen