Levnedsbeskrivelse:

Sognefoged, Hedegaardene.

H.P. Hansen ejede  i sin tid Falkærgaard i Gundsømagle, hvor han havde et betydeligt hesteopdræt. Men i 1919 fik han sit hjem på Vindingevej 30 i Roskilde, og to år efter udnævntes han til sognefoged for Sct. Jørgensbjerg østre distrikt. Han blev altid kaldt "sognefogeden", selv om han holdt op med dette job i 1938, da Sct. Jørgensbjerg blev sammenlagt med Roskilde.
Det kan synes mærkeligt, at Roskildes østre kvarter har hørt under Sct. Jørgensbjerg, men sådan var det nu engang, og kommunegrænsen gik endda så hårfint, at den skar igennem smedens soveværelse på Københavnsvej. Når han gik i seng, sov han med benene i Roskilde og hovedet på Sct. Jørgensbjerg.
I 17 år, indtil indlemmelsen, var H.P. Hansen endvidere medlem af Sct. Jørgensbjerg Sogneråd, hver gang indvalgt med et meget stort antal personlige stemmer. Han var ganske vist den eneste Venstremand i rådet, men alligevel sad han i alle de vigtigste udvalg.
Også i ligningskommissionen i Roskilde gjorde han et stort arbejde, da han blev medlem efter indlemmelsen. Men den indsats, gamle kommissionsmedlemmer bedst husker ham for, ligger på det kulinariske område. Han indførte en tradition, som holdt sig i mange år, nemlig at medlemmerne efter endt ligningsarbejde som årets eneste udskejelse for egen regning samledes til forloren skildpadde på Café Sjælland. Når man år efter talte med et tidligere medlem, fik vedkommende ligefrem tårer i øjnene ved at mindes Gudrun Christensens forlorne skildpadde.
Det varede fire dage at tilberede retten, men så var den altså også perfekt, sagde et af de ældste medlemmer af fugleskydningsselskabet, forhenværende skatteinspektør Knud Lauritsen i et interview i 1987.

I en lejlighedssang, der er skrevet til fugleskydningen i 1935, kan læses, at H.P. Hansen var venstremand.
Af samme sang kan læses, at H.P. Hansen var en dygtig skytte, der vandt sølvpokalen, efter blandt andet at have skudt 10 pletter i træk ved skydning i Herthadalen.

Læs mere i artiklerne Med benene i Roskilde og hovedet på Bjerget og Benene i Roskilde, hovedet på Bjerget samt den senere udgave af Med benene i Roskilde og hovedet på Bjerget.

Skiven:

Røde Port inden ombygningen og med et kørende damplokomotiv.

Fuglekongen i 1934 var sognefoged Hans Peter Hansen. Han valgte som motiv Røde Port, der var blevet bygget i 1846 i forbindelse med oprettelsen af jernbanen København - Roskilde. Dengang blev indvielsen gengivet på Israel Jensens skive. Han var blevet kåret som fuglekonge i 1846.
Nu var den gamle port blevet for klein til moderne trafik og står foran en væsentlig udvidelse. Hans Peter Hansens skive viser den gamle, smalle port med et damplokomotiv brusende henover. Det ses tydeligt, at porten ikke er rød, men grå.
Navnet "Røde Port" var smittet af fra den middelalderlige port, som engang har ligget nær Hestetorvet og antagelig afsluttet byen Roskilde mod øst. Det var i øvrigt nærliggende for fuglekongen at vælge dette motiv. Han boede nemlig i Hedegårdene og har altså passeret gennem porten utallige gange.
Allerede to år senere blev Røde Port igen motiv på en skive, efter ombygningen.

På Roskilde Museums hovedudstilling, hvor skiven er udstillet, kan høres en indtalt lydfil om denne. Denne er lavet af museet og kan høres her på dansk og engelsk.

Skiven er i 2012 blevet konserveret af Maleri-Konserveringsværkstedet i Jægerspris.

Skiven måler 44,5 cm i diameter.

Skivens placering:

Kongeskytte:

Årets vindere:

Fuglekongens historie og anekdoter:

Hans Peter Hansen blev atter kongeskytte, da han i 1943 skød brystpladen ned til fordel for proprietær A.P. Nielsen.

* * * * * * * *

Fuglekongen sad i en årrække i fugleskydningsselskabets bestyrelse.

Årets historie og anekdoter:

For tredje gang i løbet af fem år blev fugleskydningen indledt med, at smedemester Niels A. Dreyer vandt ringen ved eget skud. Atter må det konstateres, at tallene er magiske.

* * * * * * * *

Det var en lidt speciel situation, at halvdelen af gevinsterne blev vundet ved eget skud.