På generalforsamlingen i 1862 blev det besluttet at flytte "Inventarium", blandt andet skydemålet, til Boserup Skov. Det gamle skydehus ved Børsen skulle nemlig sælges. Bestyrelsen blev også bemyndiget til at forhandle med Københavns magistrat om overtagelse af Boserup Pavillonen. Disse forhandlinger resulterede i, at selskabet overtog pavillonen afgiftsfrit i ti år. Til gengæld skulle selskabet sætte både pavillon og staldbygninger i ordentlig og brugbar stand, vedligeholde begge dele, samt betale skatter og afgifter. Samtidig fik selskabet ret til at gøre pavillonen og hvad dertil hørte så indbringende som muligt. Istandsættelserne ville koste 1.800 rigsdaler, og det blev klaret ved at optage et lån i Roskilde Sparekasse. Lånet hæftede alle skydebrødrene solidarisk for. Desuden blev der tegnet 51 aktier á 25 rigsdalere blandt brødrene.

Den første fugleskydning i skoven blev afholdt i 1862. Foruden fugleskydning blev der om sommeren afholdt skiveskydninger på stedet.
I år 1900 kom der virkelige vanskeligheder for selskabet. Københavns magistrat lod, gennem skovrider Agger, selskabet forstå, at der ikke måtte holdes fugle- eller skiveskydning ved pavillonen i Boserup. Og selv om man ansøgte om tilladelse til at afvikle årets fugleskydning for sidste gang på det sted, hvor man havde skudt siden 1862, var der ikke noget at gøre. Selskabet måtte flytte, og det blev ned til stranden, hvor fugleskydningen i år 1900 fandt sted. Bespisningen blev dog stadigvæk afholdt i tilknytning til Boserup-pavillonen. Det sidste skud blev afgivet i 1909.

Ved selskabets 100 års jubilæum i 1887, blev skydebrødrene fotograferet foran pavillonen. Et af billederne lagde motiv til en jubilæumsskive, der blev lavet i anledning af dagen.

Boserup Pavillonen er afbilledet på H.G.W. Hammers skive fra 1878 og igen på Svend Lipperts skive fra 1941.
Svend Lippert var den sidste restauratør.
På Svend Lipperts skive står:

Ej Tyskere jeg Husly vil byde
Derfor af Skoven jeg ønsked den ryddet

Skiven er vidne om det lille oprør mod den tyske besættelsesmagt, der var i Danmark fra 1940 til 1945. Skiven blev dog først malet i 1945 og offentliggjort efter befrielsen. I den forbindelse fortalte restauratør Svend Lippert, at pavillionen var fjernet fire år tidligere, fordi tyskerne ville overtage den.
Det er nævnt, at pavillionen skulle være nedbrændt, men det er vist et faktum, at pavillionen blev nedrevet i mere eller mindre god orden i 1941.

Københavns Kommune opførte en skovpavillon til sommergæster i Boserup 1849. Her arrangeredes underholdning med syngepiger. Forpagteren af pavillonen i Boserup åbnede 1862 "Strandcaféen" i huset ved siden af Lillebørsen, Havnevej 43.

 

Kort over Boserup Skov med afmærkning af Boserup Pavillonens beliggenhed. Området er i skrivende stund, 2014, beplantet med grantræer. Se Naturstyrelsens folder om Boserup Skov her.

 

Billeder omkring stedet, hvor Boserup Pavillonen lå, fotograferet i 2014. Bag ved bygningen på det første billede ligger Skovly. Vi skal lidt til højre for at komme til stedet, hvor Boserup Pavillonen lå. Det vil dog ikke give nogen mening at tage billeder af nogle træer.

 

Stadig i 2016 var der synlige spor i skoven af det, der engang var Boserup Pavillonen. Se billeder her.

Læs mere i artiklen Skoven har lukket sig over den gamle pavillon og den nyere version Skoven har lukket sig over den gamle pavillon. Læs også Et oprør mod tysken - eller var det? samt artiklen Boserup Pavillon.