Vesterbrogade 59

I årene omkring 1861-1862 nærmede man sig en katastrofe i selskabet.
Gennem en årrække havde adskillige af Roskildes storborgere meldt sig ind i Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, hvilket betød, at der kom til at hænge flere skiver med navne fra Roskilde på Københavns Bymuseum på Vesterbro.

I 1753 erhvervede Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab en grund udenfor voldene på det nuværende Vesterbro, hvor man opførte og i et par århundreder brugte den bygning på Vesterbrogade, som i dag rummer Københavns Bymuseum. Her skød man både til papegøjen og til skive samt afholdt de festlige sammenkomster, som helt til vore dage er et særkende for Skydeselskabet.
I 1896 blev palæet fuldstændig ombygget i det indre, og fra denne tid stammer husets rigt udsmykkede rum, der har dannet ramme om utallige middage og fester i det eksklusive selskabsliv, som var en af hovedingredienserne i Skydeselskabets aktiviteter.

Københavns Bymuseum er stedet, hvis man vil fordybe sig i Københavns godt 800-årige historie.
På pladsen foran museet kan man i sommerhalvåret se en model af det middelalderlige København, som den tog sig ud i 1700-tallet.
Bymuseet blev renoveret i slutningen af 1990'erne, og der er nu permanent adgang til alle museets udstillinger. Hertil kommer en række skiftende udstillinger. Bagved museet gemmer Skydebanehaven sig, der er en af Vesterbros få grønne oaser.
Har man lyst til at studere gammelt gadeinventar fra begyndelsen af 1900-tallet, skal man gå en tur ned gennem den brostensbelagte Absalonsgade til venstre for bymuseet. Her er der samlet eksempler på klassisk gadeinteriør fra århundredeskiftet som for eksempel sporvognsskilte, reklameskilte, telefonbokse, kiosker, lysmaster, alarmbokse og lignende.
Vesterbrogade er den gamle hovedvej vest ud af København. Den udgik fra Vesterport, der indtil 1857 var Københavns byport mod vest. 
 
Parkér bilen eller cyklen ved bymuseet og gå en tur igennem Skydebanehaven. Der er adgang til Skydebanehaven fra Absalonsgade, som ligger til venstre for Bymuseet. Absalonsgade er i øvrigt museumsgade. Her kan man se gadeinteriør som for eksempel skilte, lygtepæle og en gadekiosk fra omkring århundredeskiftet. 

Skydebanehaven bag bymuseet var tidligere skydebrødrenes areal, hvor de skydegale brødre havde deres skydebane. Det er også forklaringen på den store og meget høje mur bagest i parken. Den monumentale mur, der nærmest ligner en borg, blev opført i 1887 for at beskytte folk på Istedgade mod kuglerne inde fra skydebanen. I dag bruger beboerne Skydebanehaven som rekreativt område med legeplads, badebassin, plæner og træer.

Går man gennem porten i den tykke skydebanemur, kommer man ud i Skydebanegade, som i slutningen af 1990'erne blev totalrenoveret. Skydebanegade er et smukt eksempel på, hvordan 100 år gammelt boligbyggeri kan komme til at fremstå, når både boliger og omgivelser får en ansigtsløftning. Det karakteristiske gule murstensbyggeri og den nye belægning i gaden danner et helhedsindtryk, som næsten kan tage vejret fra beskueren.

For enden ad Skydebanegade ligger Halmtorvet. Tidligere lå det, hvor Københavns Rådhusplads ligger i dag, men i 1888 blev Halmtorvet flyttet til Vesterbro. Halmtorvet var indtil midten af 1990'erne mest kendt for gadeprostitution og pornobutikker, men mange af de gamle Vesterbro-ejendomme er de senere år blevet byfornyet. I dag er Halmtorvet og Istedgadekvarteret ved at blive et in-sted, hvor man sidder på fortovscafeerne eller går til udstillinger i Øksnehallen.

I 2010 skiftede "Københavns Bymuseum" navn til "Københavns Museum". Baggrunden for ændringen  var, at museet også ville være metropolitisk og navnet "Bymuseum" blev ofte forvekslet med eksempelvis Bymuseet i Århus, mens "Københavns Museum" umiddelbart ville være til at genkende. På engelsk hedder museet "Museum of Copenhagen" ligesom "Museum of London".

Læs også artiklen "Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab".

Mere om museet kan læses på dets til hjemmeside: http://www.copenhagen.dk/dk/besog_museet/.