I 2015 indgik fugleskydningsselskabet og Roskilde Kommune en aftale om ophængning af 60 skiver på en stor væg i hallen lige over for borgmesterens kontor i rådhuset/Gl. Amtsgård på Rådhusbuen. Inden da havde skiverne ligget i depot på Roskilde Museum, så det var til stor glæde, at disse kom frem til ære og værdighed. Fra selskabets side var det ikke mindst Per Handberg, der stod for aftalen, mens borgmester Joy Mogensen var nærmeste forhandlingspartner fra kommunen.

Betonbygningen er opført i 1976 efter en arkitektkonkurrence i 1969. Adressen havde indtil da været hjemsted for FDF og FPDs klubhus. Det store græsareal på området var tidligere dyrskueplads.

Bygningen er tegnet af arkitekten Knud Munk fra København og ingeniørfirmaet Steensen & Varming fra Roskilde. Seks entreprenørfirmaer blev prækvalificeret til at deltage i licitationen. Vinderen blev det lokale A/S Møllekilde.
Det blev et af de største og mest spændende byggerier, Jørgen Møllekilde havde stået for, og samtidig et af de mest udfordrende. Bygningen blev opført med ydervægge og rådssalsdæk støbt på stedet samt præfabrikerede søjler og drager fra en betonelementfabrik.
Byggeriet bestod blandt andet af præfabrikerede elementer, der skulle støbes med grus fra Nordjylland tilsat materialer fra Bostad i Sverige. Grus fra grusgrave i Roskildeområdet kunne ikke bruges.

Ved gennemgangen af elementerne havde arkitekten kontrolleret betonrecepten på fabrikken og bemærket, at der kun var 15 procent rød Bostad-granit mod de krævede 25 procent. Da der var tale om en frilagt granit, kunne den ikke ses på de færdige elementer. Alligevel blev elementerne kasseret, selvom fabrikken prøvede at foretage en afslibning. Elementerne blev afvist som brugbare, og nye måtte fabrikeres i en fart.

Trods vanskelighederne undervejs fik byggeriet en lykkelig udgang. I 1980 modtog Knud Munk Årets Betonpris af Entreprenørforeningen, ligesom der var stor anerkendelse for udførelsen af byggeriet.

Bygningens arkitektur er kendetegnet ved det moderne formsprog. Den repræsenterer en særlig stil, som kaldes "Brutalisme". Dette har ikke noget med ordet "brutal" at gøre, men kommer fra det franske begreb "béton brut", hvilket betyder rå ubehandlet beton. Byen har et andet bemærkelsesværdigt brutalisme-byggeri i Roskilde - nemlig Vikingeskibsmuseet.

Det bemærkelsesværdige ved byggeriet er de fem fritstående beton-kuber, der bindes sammen af glaspartier. Beton-kuberne omslutter det kæmpe store foyer-rum med trappeanlæg og balkoner helt op under glastaget.
Kontorafsnittet er bygget som et simpelt system af betonpiller og betondragere, som de lette glas-ydervæggene er fyldt ud imellem.
Bygningen opleves som et smukt arkitektonisk bygningsværk, hvor salen er helt speciel med det store hængeloft med sollys langs siderne. Gennem årene har der været mange fremvisninger med byggefolk fra ind- og udland.

I godt 40 år fungerede bygningen som Amtsgård for Roskilde Amt. Den sydlige og lidt ældre bygning var i en årrække kommunal. Her har været skoleforvaltning og siden socialforvaltning i årtier. Senere blev stedet jobcenter.

Roskilde kommune overtog Amtsgården i 2007 ved gennemførelsen af kommunalreformen. Forud var gået drøftelser om, hvem der skulle købe Amtsgården, da sygehuset også var interesseret. Det blev til, at Roskilde kommune købte Amtsgården for 68 millioner kr. og flyttede fra det historiske domicil på Stændertorvet. Ved overtagelse blev foretaget forskellige ombygninger.

Alle kommunens forvaltninger ligger nu i de tre store bygningskomplekser, den tidligere socialforvaltning, det nye rådhus og den gamle amtsgård. De tre bygningskomplekser er forbundet lokalemæssigt. Forvaltningernes placeringer er flydende, da der ustandseligt skiftes lokaler.