Dronning Margrethes Vej 12

I anledning af selskabets 225 års jubilæum i 2012 afholdte Lokalhistorisk Arkiv en udstilling i kælderen på Roskilde Bibliotek.
Udstillingen blev åbnet ved en lille reception lørdag den 25. august. Selskabets formand, Jørgen Ypkendanz stod for den officielle åbning. Udstillingen lukkede søndag den 30. september.
Udstillingen bestod af en række ophængte plancher med fakta om selskabet. Der var udstillet to skiver i en glasmontre og i en anden glasmontre var udstillet nogle af selskabets effekter.
Suzanne Hansen fra Lokalhistorisk Arkiv havde lavet det store arbejde i forbindelse med udstillingen. Som sparringspartnere var Eva Tønnesen fra Lokalhistorisk Arkiv samt redaktøren for fugleskydningsselskabets hjemmeside, Henrik Brandt.

 

Formand Jørgen Ypkendanz byder velkommen og åbner udstillingen

Lokalhistorisk Arkivs viden om vores historie er meget ofte baseret på skrevne kilder. Her præsenterer arkivet nogle af de spændende dokumenter de ligger inde med. De originale tekster giver et billede af den tid de er skrevet på. Samtidig bidrager de skrevne kilder på hver deres måde til at fortælle Roskildes lange historie.
I arkivets store samling findes blandt andet bykort, historiske billeder og håndskrevne dokumenter fra Roskilde og omegn, samt kirkebøger til slægtsforskning.

Roskilde Bibliotek kan føres tilbage til starten af 1900-tallet.

Det hele startede i det små i 1901 - i en lejlighed i en ejendom på hjørnet af Algade og Allehelgensgade. Det blev oprettet af Folkebiblioteksforeningen med formanden, købmand Axel Parliin som bibliotekets første husvært i årene 1901-04.

 

Axel Parliin ses som indskudt i billedet af huset Algade 2. Fotoet er taget et par år før folkebiblioteket flyttede ind.
Man kunne blive medlem for 1 kr. om året - hvis man var over 14 år.
Biblioteket rådede over 1200 bøger, men det var bibliotekaren, der hentede dem på bestilling og langede dem over skranken til låneren.
Læsesalen med 20 siddepladser var forbeholdt mænd - kvinder kunne godt låne, men måtte så gå hjem med bogen. Man kunne i de første år kun låne en bog ad gangen.

 

I 1904 flyttede biblioteket til Teknisk skole, der lå bag det gamle rådhus ved Skt. Laurentii kirketårn. Men i 1910 måtte man igen flytte - nu til et baghus over gården ved Skomagergade 28, hvor man blev i 3 år.
Ca. 1913-20 boede folkebiblioteket på Munkebro i et lille baghus til Liebes Gård, men nu havde man 5.700 bøger og lønnet bibliotekar (før var det helt frivilligt arbejde) - nemlig lærer Carl Godvin. Lønnen var vist dog nærmest symbolsk i størrelse.

I 1917 blev den første uddannede bibliotekar ansat, suppleret af en del borgere, der stillede sig til rådighed i hvad man kunne kalde "åndelig fattighjælp" for byens mindrebemidlede. Bøgerne var oftest gaver fra byens mere velstillede.

 

Asylet i Bredgade 4, mens det endnu var børnehave for arbejderbørnene. Asylet havde fået bygget den nye bygning i Bredgade 4, efter at man måtte flytte fra Fondens Bro - da bygningerne på det nuværende Stændertorv blev revet ned i 1908.

I 1920 fik folkebiblioteket lov til at leje nogle lokaler i huset, da tilgangen af børn blev for lille, og i 1921 overtog biblioteket hele det gamle børneasyl. Samme år fik biblioteksforeningen endelig myndighedstilslutning til at danne en selvejende institution ved navn Roskilde Bibliotek - og det har den heddet siden...

Nu skulle der være mere orden i sagerne, der blev ryddet ud i gammel underlødig litteratur - 800 bøger blev brændt, og der blev indkøbt nyt.
1923 blev Roskilde Bibliotek centralbibliotek, og husede samtidig Skolebiblioteksforeningen for Roskilde Amt.

 

Den gamle læsesal på 1. sal, da biblioteket boede i det gamle Asyl i Bredgade 4

I 1947 kunne biblioteket sende sin første bogbus ud i landskaberne - man kørte helt til Holbæk

I 10-året frem fra 1951 var der megen striden frem og tilbage om Roskilde Biblioteks muligheder for udvidelser. I 1952 fik biblioteket fik den vestlige ende af den gamle fattiggård i Bredgade 17 til magasin m.v., den ses herover fra gårdsiden. Men det var ikke nok.

 

I 1961 stod det nye Roskilde Bibliotek klar til indflytning, bygget på det gamle Sortebrødre Klosters - og det senere Roskilde adelige Jomfruklosters gamle grund.
Bygningen længst mod vest kan muligvis stå ovenpå klosterets gamle kirkegård - det siges i hvert fald at der kom skeletter af længst afdøde indvånere fra Sortebrødre-tiden frem, da der blev gravet ud til fundamentet.
Med i købet kom også et smukt gammelt såkaldt "falsk akacietræ" - en robinie - der har stået klosterets gamle have ud mod avlsgården - hvorpå nu det moderne bibliotek står.

 

De første spæde forsøg med en elektronisk styring af udlånene blev forsøgsvis indført i 1968. Oplysningerne til datamaskinen blev leveret gennem hulkort som dette.

 

Den digitale tidsalder kom for alvor til brugerne på Roskilde bibliotek, da Netcaféen blev åbnet i 1996.