I årene 1993 til 2008 mødtes skydebrødrene i Palæets gård om morgenen på fugleskydningsdagen for herefter at marchere gennem byen til Restaurant Håndværkeren.

Den gamle bispegård havde siden reformationen været residens for lensmanden over Roskilde len, og kongerne boede på gården under rejser gennem byen og i forbindelse med kongelige begravelser. Hovedfløjen lå omtrent der, hvor palæets sidefløj mod domkirken ligger, men bygningerne var efterhånden blevet meget forfaldne, så Christian 6. besluttede i 1733, at bispegården skulle rives ned, og at der skulle opføres et tidssvarende palæ med Laurids de Thurah som arkitekt.

Kongen nedlagde selv grundstenen til det nye palæ, men skal efter sigende ikke have været særlig tilfreds med det endelige resultat. Der var også de betingelser for arkitekten, at byggeriet ikke måtte koste mere end 10.000 rigsdaler, samt at der i videst muligt omfang skulle ske genbrug af de gamle materialer, og det satte stærke begrænsninger for de arkitektoniske udfoldelser.

General Wellesley og hans skotske soldater besætter Roskilde 1807. Generalen bor i Palæet, mens man forbereder sig på Københavns Bombardement. De spanske soldater, som Napoleon sender til Danmark som hjælpetropper, gør 1808 oprør mod de franske officerer, da de tvinges til at aflægge ed til Joseph Bonaparte, bror til kejser Napoleon. Denne har gjort Joseph til konge af Spanien, hvilket soldaterne altså ikke vil acceptere. De angriber Palæet, hvor de franske officerer bor, dræber én, mens resten ad Absalonsbuen flygter over i Domkirken (et skud mod buen kan stadig ses i et indmuret skudhul). Danske tropper nedkæmper mytteriet, og de spanske bringes til Frankrig som krigsfanger.

Frederik VI bebuder i 1830 en stænderforsamlingsordning. Det er meningen, at der skal nedsættes en forsamling i hvert hertugdømme, én i Viborg for Jylland og Fyn og én på Sjælland, som skal give kongen råd - og kun råd. Stænderforsamlingen for Sjælland og Østifterne får 1835 til huse i en sal, der indrettes i Palæet. Sidste møde i Stænderforsamlingen holdes 1846.

Det nordiske naturforskermøde afholdes 12/7 1847 i Palæets gård med domkirken i baggrunden. Mødet med deltagelse blandt andet af H.C. Ørsted, var et led i den akademiske skandinavisme, som skulle bringe danske, norske og svenske sammen - blandt andet for at man kunne værne sig mod faren fra Tyskland. Skandinavismen var mest taler, store ord, og da Danmark kom i krig med naboen mod syd, hjalp løfterne meget lidt.

Roskilde private Pigeskole af 1855 oprettes i 1855. Den lejer sig ind i ledige lokaler i Palæet (østre sidefløj). De flytter ud i 1925, fordi politiet skal bruge lokalerne, der jo ejes af staten.

Salen i Palæet laves om til en stor lejlighed, som siden bebos af blandt andre digteren

Holger Drachmann, gift for anden gang med Emmy Culmsee. De flytter ind i lejligheden i Palæet i 1885. Lejligheden bliver fast embedsbolig for biskoppen over Roskilde Stift i 1923, efter at der atter er blevet bispesæde i Roskilde.

Museet for Samtidskunst indvies i 1991. Det har til huse i Palæets bygninger.

Middagskoncert i Palægaarden omkring 1930 med musikdirigent E. K. Arnved