Født: 24. juli 1941 • Død: 13. februar 2022

Levnedsbeskrivelse:

Ingeniør.

Per Handberg Nielsen blev optaget i selskabet den 19. marts 1984. Som proponent stod Knud Albrechtsen. I foråret 1991 afløste han Holger Olsen som bestyrelsesmedlem, en post, der blev bestridt indtil generalforsamlingen i 2013. I bestyrelsen har Per Handberg blandt andet siddet i skydeudvalget og han stod i en årrække for skydningerne ved Ryegaard Gods.
I de sidste år som bestyrelsesmedlem sad Per Handberg i skiveudvalget og gjorde her et meget stort arbejde for at samle penge til konservering af de malede skiver. Efter at være udtrådt af bestyrelsen fortsatte han sit arbejde i skiveudvalget, til alle skiver var bragt i optimal stand. Ikke mindst dette arbejde var motivationen for Per Handbergs udnævnelse til æresmedlem ved fugleskydningen den 4. juli 2017.

I 2017 gav æresmedlemmet sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

Jeg, Per Handberg Nielsen, blev født d. 24. juli 1941 på Sct. Maria Hospital, Frederiksborgvej 2 i Roskilde. Min far, Magnus Nielsen (1910-1971) var landbetjent i Roskilde (Lejre herreds Østre Distrikt) fra 1939 til sin død i 1971. Han var gårdejersøn og født i Bjerregrav nord for Viborg. Aftjente sin værnepligt 1932/33 i Den Kongelige Livgarde. Blev ansat i politiet i 1934. Var under besættelsen dokumenteret meget aktiv modstandsmand, hjælp til nedskudte allierede flyvere, jøder på flugt, våbenmodtagelser, sabotage og hjælp med sendesteder i Roskilde området til den illegale radiotjeneste til England (SOE/Tage Fisher Holst-”Josef”). Blev leder af politiets illegale modstandsgrupper i Roskilde, da den hidtidige leder, Sigurd Bernskov, blev myrdet i februar 1945 i Himmelev, af medlemmer af terrorgruppen ”Lille Jørgen Gruppen”.  5. maj 1945 politikommandør i Roskilde, indtil politiet trådte i funktion igen d. 12. maj. Fra 19. september 1944 ”under jorden”, hvor min mor og jeg boede forskellige steder hos venner og familie. Min far boede andre steder. Klintevej 12 var jo fraflyttet. Var i to perioder indtil sin død medlem af Roskilde Byråd for Det Konservative Folkeparti. Når jeg beskriver min fars ”liv” og ”den krig” og tiden derefter - hvor jeg mødte mange af min fars venner fra besættelsestiden – er det, fordi det uden tvivl har præget mit liv og mine holdninger på forskellig vis! F.eks. aldrig mere en 9. april!
Min mor, Else Nielsen (1918-1981), født Handberg, var gårdejerdatter (Lykkeborg) lige nord for Viborg. Gårdens jorder er i dag industriområde og huser bl.a. Viborgs Kraft - Varmeværk. De flyttede i 1939 til Roskilde, hvor de købte det, der blev mit barndomshjem, Klintevej 12.
Min søster Kirsten blev født i 1946.

Gift d. 25. marts 1967 med Lizzi (1942), født Bartrum. Vi har to børn. Jesper og Pia, som begge nu bor i Roskilde med deres ægtefæller og hver har to børn. Lizzi er ansat i Vejdirektoratet og kan til næste år fejre 50 års ansættelse i statens tjeneste. Vi købte i 1972 vort hus på Dunhammervej 16, hvor vi stadig bor.

Skolegang:
1.-5. klasse: Allehelgensgade skole, Roskilde.
6.-10. klasse: Realeksamen fra Roskilde Kommunale Realskole. Jeg kunne godt lide at gå i skole og har kun gode minder fra min skolegang.

Derefter i elektrikerlære hos E.E. Jacobsen, men efter i seks måneder udelukkende at have fræset riller i koksvægge (da Kongebakken blev bygget) til installation af elektrikerrør, blev jeg klar over, at det ikke skulle være min fremtid. Kom i lære hos M. Grues Maskinfabrik, Kirkevejen 7-9, Himmelev i november 1959 og bestod december 1962 Smede- og Maskinarbejderfagets Svendeprøve (dengang kunne man aflægge svendeprøve efter kun tre års læretid, hvis man skulle studere til ingeniør. Ellers var læretiden fire år). Arbejdede som svend hos M. Grues Maskinfabrik indtil optagelse på Teknikum var mulig. I første omgang adgangskursus på Københavns Teknikum, men min far mente, at jeg herefter ville have godt af lidt luftforandring (vi gik alt for meget på jagt), og jeg blev forvist til Aalborg Teknikum, som på det tidspunkt var ret nyt og med topmoderne undervisningsfaciliteter. Det var et godt valg.

Blev efter ansøgning indkvarteret på 4. Maj Kollegiet, Hasserisgade 8, Aalborg. Blev tildelt Politiets Værelse (17), som var skænket af politiets organisationer til efterkommere af modstandsfolk. Det var et fantastik sted at bo, og jeg mødte her tre studerende, som fik afgørende betydning for min senere karriere. Derom efterfølgende.

Det eneste mindre hensigtsmæssige ved at blive indkvarteret i værelse 17 var, at lige over mit værelse havde kollegiets efor, Niels A. Eigenbrodt, sit soveværelse. Da der skulle være ro og ingen gæster efter kl. 22:00 gav dette anledning til, at ”EIG” ofte stillede i sin røde morgenkåbe og kommanderede nattero. Jeg mødte ham senere i livet og fik tilgivelse, men det holdt hårdt, mens det stod på! Det første studieår fulgte jeg den maskin-tekniske retning, men de næste to år kunne man alternativt studere den produktions-tekniske retning, hvor undervisningen i højere grad bidrog med indsigt i virksomhedsøkonomi og – ledelse. Det var mere mig end tegnebord og ”tunge” maskinkonstruktioner! Efter de tre år i Aalborg og afsluttet studium var det tid til at få aftjent værnepligten, som var blevet udsat.

Indkaldt til Nørrejyske Artilleriregiment d. 2. november 1967. Lå på den i 1969 nedlagte Vester Alle´s Kaserne i Aarhus (lige over for Rådhuset). Det var lidt hårdt for en 26-årig at være rekrut (fire måneder). Blev talsmand for mine rekrutkammerater og havde i den forbindelse ”fornøjelsen” at have talsmandsmøder med regimentets oberst, som var den i artilleri-kredse ”berømte” Niels Lunn. En officer af den gamle skole og meget interessant at høre foredrage krigshistorie. Efter fire måneders rekruttid startede jeg sergentuddannelse på ABS (Artilleriets Befalingsmandsskoler) i Ringsted. Efter seks måneder stillede jeg ved Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk som sergent ved et rekrutbatteri. Derefter blev jeg tilbudt at komme på løjtnantsskole og dermed igen en tur til Ringsted på ABS. Da jeg ikke var interesseret i at tegne kontrakt for 12 måneder udover de pligtige 24 måneder, betingede jeg mig for at sige ja til indstillingen til løjtnantsskolen, at jeg kun var forpligtet til 24 måneder. Dette blev accepteret (jeg skulle jo ikke ernære mig ved at være officer, men ingeniør)! Uddannelsen varede seks måneder og herefter returnerede jeg til min ”gamle” afdeling i Holbæk, 5. artilleriafdeling med base i Sofielundslejren. Min funktion her blev: Artilleriobservatør/OBO/FO. Interessant tjeneste, hvor jeg næsten hele tiden var ”på hjul” i en PMV udlånt til tjeneste/øvelser diverse enheder/2.Sjællandske Brigade. Efter hjemsendelsen rådighedstjeneste i forbindelse med genindkaldelser af personel, som indgik i mobiliseringsenheder. 1988 blev Holbæk Kaserne nedlagt, og dermed overgik jeg til Kongens Artilleriregiment i Sjælsmark. Typisk varighed af en genindkaldelse 14 dage afsluttende med skarpskydninger i Jægerspris eller Oksbøl. Stoppede med rådighedstjeneste, da jeg fyldte 50 år. Sluttede med grad af premierløjtnant af reserven. Udnævnelse til højere grader krævede teoretisk efteruddannelse, som jeg fravalgte - ville hellere bruge mine kræfter på min civile karriere. Oplevede i perioden 1968-1969, at 5. Artilleriafdeling fik tilført selvkørende 155 mm haubits, M 109 og PMV, M 113. Stort fremskridt.

Ansat pr. 1. november 1969 i Handels- og Ingeniørfirmaet Harald V. Lassen I/S som salgsingeniør i maskinteknisk afdeling. Fra august 1974 produktchef for samme afdeling med ansvar for teknik/økonomi/personale. Fratrådte efter eget ønske 31.03.1979. Næsten 10 rigtig gode år blev det til. Min efterfølger blev på min anbefaling en løjtnantskammerat fra Holbæktiden. Han blev der i 18 år og er stadig en af mine bedste venner.

Begrundelse for at forlade HVL I/S: Mine i levnedsbeskrivelsen nævnte tre medstuderende på 4. Maj Kollegiet i Aalborg startede i 1973 et firma, der konstruerede/producerede/monterede lufttekniske anlæg (industriventilation/filteranlæg) til industrien. De fik en fantastisk start, og virksomheden (Nordfab A/S) udviklede sig med stormskridt. De havde ikke rigtigt markeret sig på det sjællandske marked og kom i forbindelse med planer herom til at tænke på min ringhed. Jeg fik et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Startede 1. april 1979 med hjemmekontor på Dunhammervej 16, som Lizzi og jeg havde købt 1. april 1972. Efter fem års salgsindsats på det sjællandske marked var tiden inde til at starte en afdeling i Roskilde på Industrivej, senere Langebjergvænget med undertegnede som afdelingschef med ansvaret for salg, projektering, service og montage. Senere fik Roskildeafdelingen ansvaret for salget i Sverige, hvor specielt træindustrien (møbelfabriker/savværker/høvlerier) var interessant for os.

Stifterne valgte på et tidspunkt at sælge firmaet. Ny ejer blev DISA A/S (A.P. Møller-ejet). Det blev til gode år med kraftig ekspansion world wide. Opkøb af konkurrerende/supplerende virksomheder og fabrikker i U.S.A., Tyskland, England, Kina m.m.

På et tidspunkt valgte A.P. Møller (Jes Søderberg fik overtalt Mærsk Mc-Kinney Møller) at sælge sine industriselskaber og koncentrere sig om skibsfart og oliebranchen. Solgte til Dantherm A/S. I forbindelse med en omstrukturering fratrådte jeg i 2001 som afdelingschef (var efterhånden blevet 60 år) og fortsatte som key account manager med ansvaret for storkunder i Danmark øst for Storebælt, Sverige og udvalgte kunder i Rusland, Estland, Letland, Litauen, Rumænien og Portugal. Det medførte megen rejseaktivitet. I 2009/2010 gik jeg på pension efter mere end 30 spændende og udfordrende år i den ”lufttekniske branche”. Valg af studiested og 4. Maj Kollegiet i Aalborg og dermed mødet med stifterne af Nordfab A/S blev altafgørende for de sidste mere end 30 år af mit arbejdsliv, som jeg ser tilbage på med stor glæde!

Fritidsinteresser: I min ungdom badminton og tennis, men fra 18 års alderen primært jagt. Min far var hele livet ivrig jæger med en meget stor berøringsflade til jagtverdenen. Han var meget, meget god til at skaffe mig jagtmuligheder, og vi trivedes godt sammen. Som politimand var en af hans store interesser ”jagten” på krybskytter. Det gav gode kontakter hos bl.a. politikredsens godser og dermed megen god jagt, som jeg blev inddraget i. I en periode var han kredsrepræsentant for Dansk Jagtforening i Roskilde Kredsen. Jeg blev nogle år efter hans død valgt i 1980 som kredsrepræsentant og havde 12 gode år. Herefter blev Landsjagtforeningen af 1923, Dansk Jagtforening og Strandjagtforeningen sammenlagt til Jægerforbundet, hvor jeg sad i regionsbestyrelsen i et års tid, men valgte så at stoppe. Ved pensioneringen anskaffede jeg sammen med min gode jagtkammerat og skydebroder Páll Haraldsson en motorsejler, som ligger på en havneplads i Roskilde havn, og hvorfra gode sejlture på Roskilde Fjord nydes!

Medlem af ”Den Røde Ball” og ”Guldkalven” og så naturligvis vort kære Fugleskydningsselskab, hvor jeg har deltaget i samtlige fugleskydninger siden optagelsen i 1984. Bestyrelsesmedlem 1991-2013.

* * * * * * * * *

Som Per Handberg overtog Holger Olsens plads i bestyrelsen, overtog han også Holger Olsens æresmedlemsemblem efter dennes død i januar 2017. 

* * * * * * * * *

Læs også artiklen Æresmedlem hos skydebrødrene, Skydebrødrenes kommandant er død og Mindeord for en gentleman og en hædersmand.