Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 2024 

Roskilde

Helt usædvanligt bliver den siddende borgmester fra socialdemokratiet Tomas Breddam udfordret af en partifælle. Gitte Kronbak Nielsen stiller op til kampvalg om posten som partiets borgmesterkandidat. Byrådsgruppen og partibestyrelsen bakker op om borgmesteren, men udfordren vinder valget på generalforsamlingen. Sejren er ikke med mere end 2/3 flertal, hvorfor der skulle en urafstemning til at afgøre tvekampen. Her bliver det Tomas Breddam der går sejrrigt ud og således fortsætter som borgmesterkandidat.

* * * * * * * * *

Roskilde Garden blev i Skive Danmarksmestre for bygarder. Det ved at de vandt disciplinerne brass band koncert, bymarch samt show/tattoo. Og dermed - igen - kunne kalde sig Danmarksmestre, da der kåres en sådan ud fra placeringerne i de enkelte konkurrencer. Garden vandt også i 2009, 2011 og 2013.


Danmark

En af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer opstår ved Randers, hvor jordskred ved virksomheden Nordic Waste udvikler sig til stor fare for forgiftning af Alling Å og Ølst By. Katastrofen ser ud til at ville koste op mod 2,2 milliarder kroner, hvilket får Nordic Waste til at erklære sig konkurs.

* * * * * * * * *

Den landsdækkende sammenslutning "Alles Lægehus", rammes af skandale, der blandt andet medfører politianmeldelse. Virksomheden har angiveligt svindlet og givet fejlagtig og manglefuld behandling af patienter.

* * * * * * * * *

Den 400 år gamle bygning Børsen i København, hærges af en storbrand.

* * * * * * * * *

Tv-serie ”Den sorte svane” skaber stor omtale, politiske handlinger og juridiske tiltag. I hidtil uset omfang bliver hvidvask, trusler, vold og anden kriminalitet afdækket. Advokater, revisorer, forretningsfolk og rockergrupper afsløres i detaljer.

* * * * * * * * *

Et større antal unge svenske mænd begår voldskriminalitet i Danmark mod betaling. Tre unge mænd anholdes for at udløse håndgranater nær den israelske ambassade i København. De sigtes for terror.


Verden

Colorado og andre af USA´s delstater forbyder republikaneren Donald Trump af stille op som præsidentkandidat. Dette som følge af den tidligere præsidents angivelige tilskyndelse til oprør og storm på kongressen, da han i 2021 skulle fratræde sig embede. USA´s højesteret underkender delstaterne, så Donald Trump kan fortsætte sin kampagne.

* * * * * * * * *

Koncertsalen Crocus City Hall i Moskva rammes af terrorangreb kort tid før en rockkoncert. Langt over 100 mennesker dræbes. Terrorgruppen Islamisk Stats underafdeling ISIS-K tager ansvaret for angrebet. Fire terrorister pågribes efterfølgende.

* * * * * * * * *

Broen Francis Scott Key Bridge i Baltimore i staten Maryland, USA, styrter sammen efter at være blevet påsejlet af det 300 meter lange fragtskib Dali, som er chartret af den danske rederigigant Mærsk.

* * * * * * * * *

Valgkampen i USA mellem præsident Joe Biden og tidligere præsident Donald Trump er lige så hård og beskidt som fire år tidligere. Stort fokus er der om Bidens mentale tilstand. Hans alder på 81 år har sat sine spor, hvilket ses i vælgerdebatter og på pressemøde. Blandt hans egne er der ønsker om at få ham udskiftet. Mod Donald Trump begås der attentatforsøg, men han overlever med et skudsår i det ene øre.

* * * * * * * * *

Voldsomt skybrud i den spanske by Valencia og omegn forårsager stor katestrofe med mange dødsofte.


Musik

Sangerinden Saba vinder Dansk Melodi Grand Prix med sangen "Sand". Det går dog ikke godt i den europæiske semifinale, hvor Danmark for fjerede år i træk ikke kvalificerer sig til finalen.
Eurovision 2024 bliver præget af meget andet end musik og sang. Politiske manifestationer på begge side demonstrer for og imod Israel, der er i væbnet konflikt med den militante palæstinensiske, islamistiske og nationalistiske bevægelse, Hamas.
Efter sin optræden i semifinalen udviser den hollandske sanger Joost Klein truende adfærd mod en fotograf. Dette afstedkommer, at Holland bliver smidt ud og ikke deltager i finalen.
Sangeren Nemo fra Schweiz vinder med sangen "The Code".