Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 2014 

Roskilde

For tredje år i træk er Roskilde blandt de tre byer der nomineres til Årets Idrætskommune. Tredje gang er ikke lykkens gang. Holstebro løber med prisen.

* * * * * * * * *

FC Roskilde vinder på suveræn vis 2. division øst i fodbold. Den endelige er i hus mens der stadig mangler fem spillerunder. Den første kamp efter at oprykningen er sikret giver den 19. sejr i træk, hvilket er rekord i dansk divisionsfodbold. Rekorden blev siden udvidet til 20.

* * * * * * * * *

Visit Roskilde fik flere problemer i forbindelse med festivalen. I perioden lod man byen udsmykke med et såkaldt Orangebrog, der i princippet var nationalflaget, hvor de røde felter var udskiftet med orange. Tiltaget gav store protester i byens opinion. Samtidig havde man i markedsføringsøjemed brugt en orange udgave af det verdensberømte rockorkester, Rollings Stones velkendte logo med store læber og en fræk tunge. At "The greatest rock and roll band on earth" besøgte festivalen var ingen formidlende omstændighed for at krænke det registrerede varemærke.

* * * * * * * * *

Stændertorvet ombygges. Det lille runde anlæg med træer og fire bænke forbliver, men omplaceres på torvet. Netop dette har givet stor debat i læserbreve og på Facebook.

* * * * * * * * *

Meningerne om en ny svømmehal var kridtet hårdt op i flere år, inden det bliver besluttet at opføre en hal med 50 meter bane. Dette til stor tilfredshed for byens idrætsforeninger.

* * * * * * * * *

Roskildes store velgører O.H. Schmeltz, der skænkede byen såvel det gamle rådhus, byparken som springvandet på Stændertorvet, får sin egen have i Allehelgensgade 4, som han selv ejede i sin tid. På pladsen opstilles to bænke, en bust af Schmeltz og hans lille hund. Et papirklip af familien Schmeltz bliver ligeledes opsat i Schmeltz Have. Dette laves i rustfrit stål og fylder to kvardratmeter.

* * * * * * * * *

Himmelsøen etableres i det rekreative område i Darup grusgrav.

* * * * * * * * *

En slem stank hænger over Roskilde. Det nye Kara/Noveren forbrændingstårn og virksomheden Solum er blandt de mistænkte syndere, men ingen vil påtage sig ansvaret.


Danmark

Statens salg af en aktiepost i DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, giver politisk turbulens af demissioner. Partiet SF går på det nærmeste i opløsning. Partiet træder ud af regeringen, partiformanden går af, folketingsmedlemmer skifter parti og medlemmer flygter fra partiet.

* * * * * * * * *

Zoologisk have i København slaget en ung giraf og fodre løverne med det. Det skaber stor opmærksomhed og ballade i store dele af verden.

* * * * * * * * *

En stor skandale afsløres da det kommer frem, at ugebladet Se & Hør har modtaget Dankortoplysninger fra Nets, og derved kunne følge kendte personers gøren og laden.

* * * * * * * * *

Ordet nedsmeltning klæber i løbet af året til to politiske partier. Ved årets start er det regeringspartiet SF der er ved at gå i opløsning. Partiet træder ud af regeringen, skifter formand, folketingsmedlemmer skifter parti og vælgerne flygter. I forsommeren går det langt værre fra Venstre, der indtil da som landets største parti står meget stærkt i meningsmålingerne. Spørgsmål om formand Lars Løkke Rasmussens private forbrug af partiets midler, skaber eksplosionsagtig kaos i partiet. Mange vil af med formanden, men efter et maraton-hovedbestyrelsesmøde, ridder Lars Løkke Rasmussen stormen af og fortsætter på posten.

* * * * * * * * *

Under en samkvemssag i Københavns Fogedret trækker barnets morfar en oversavet jagtriffel og dræber modpartens advokat og hårdt sårer barnets far.

* * * * * * * * *

Under byggearbejde styrter en motorvejsbro mellem Nærum og Gammel Holte sammen.

* * * * * * * * *

Økonomien i forbindelse med det europæiske  Melodi Grand Prix, løber helt af sporet. Arrangementet er tæt på at blive aflyst, men gennemføres med voldsomme økonomiske konsekvenser.

* * * * * * * * *

 

Danmarks næststørste erhvervsvirksomhed, OW Bunker, går konkurs blot et halv år efter at være blevet børsnoteret.


Verden

Den politiske situation i Ukraine skaber store protester og uro. Mange menneskeliv går tabt. Sortehavshalvøen Krim annekteres af Rusland efter en folkeafstemning, der ikke accepteres af den vestlige verden.

* * * * * * * * *

Et malaysisk fly med 239 mennesker ombord, forsvinder sporløst efter afgangen fra Kuala Lumpur med kurs mod Beijing.

* * * * * * * * *

Den militante oprørsbevægelse, Boko Haram bortfører knap 300 skolepiger i Nigeria. Terroristerne er imod kvindelig skolegang og truer med at sælge pigerne som slaver.

* * * * * * * * *

Et malaysisk passagerfly skydes ned i Ukraine nær den russiske grænse. Flyet var på vej fra Amsterdam i Holland til Kuala Lumpur i Malaysia. 295 personer var ombord på flyet, 280 passagerer og 15 ansatte. Alle meldes dræbt.

* * * * * * * * *

Terrororganisationen Islamisk Stat halshugger flere vestlige gidsler og udsender videooptagelser af udåden på internettet.

* * * * * * * * *

Den meget smitsomme sygdom, ebola bryder ud i det vestlige Afrika. Smitten bredes til flere vestlige lande.

* * * * * * * * *

Den 57-årige direktør for Google Alan Eustace slår den to år gamle rekord i frit fald spring fra rummet. En heliumballon fragter Eustace den lange vej op i stratosfæren - en tur på mere end to timer - før han iført specialdragt løsner sig fra ballonen hele 41.419 meter over den amerikanske delstat New Mexico.


Musik

Danmark står som vært for det internationale Melodi Grand Prix på Refshaleøen i København. Efter at have opnået maksimumpoint i det lokal Grand Prix, stiller Basim op med sangen "Cliche Love Song", der deler niendepladsen med Spanien. Den østrigske drag med fuldskæg, Conchita Wurst, bliver en suveræn vinder med "Rise like a Phoenix". Med 290 point er der hele 52 point ned til Holland på andenpladsen.

* * * * * * * * *

Sangerinden MØ – Karen Marie Ørsted, blev den helt store vinder ved årets Danish Music Adwards. Årets prisvindere blev:

Årets Danske Udgivelse:

MØ – No Mythologies To Follow (Sony)

Årets Danske Gruppe:

Ukendt Kunstner (Forbandet Ungdom)

Årets Danske Solist:

MØ (Sony)

Årets Danske Hit:

Medina – Jalousi (Labelmade/A:larm/Universal)

Årets Nye Danske Navn:

MØ (Sony)

Årets Danske Sangskriver - Koda-Prisen:

Rasmus Seebach, Nicolai Seebach og Lars Ankerstjerne for "Ingen Kan Love Dig I Morgen" med Rasmus Seebach (ArtPeople)

Årets Danske Popudgivelse:

Christopher – Told You So (Warner)

Årets Danske Live Navn:

Spids Nøgenhat (Bad Afro Records)

Årets Publikumspris:

Christopher (Warner)

Årets Idé:

Musikstarter – Nephew (Copenhagen Records/Universal)

Danish Music Awards Ærespris:

D-A-D (Mermaid Records)

* * * * * * * * *

Som følge af besparelse nedlægger DR det 75 år gamle Underholdningsorkester. Store protester opstår i befolkningen og et flertal af Folketingets partier forsøger at afværge nedlæggelsen af det populære orkester. Der kan dog ikke opnås enighed om betingelserne for orkestrets overlevelse, hvorfor det bliver nedlagt.