Apoteker Helmut Ingvorsen går på pension. Ny ejer af Domapoteket bliver Paul Bundgaard.
* * * * * * * * *
Der er stiftende generalforsamling i Roskilde-Egnens Turistråd. Byen og omegnen skal markedsføres professionelt. Det ”folkelige” det vil sige Roskilde Turistforening skal være den mindste del af det nye koncept.
* * * * * * * * *
Lokomotivføreren bliver dræbt og tre bliver lettere såret, da nattoget fra Frederikshavn mod København bliver afsporet ved Roskilde banegård.
Jørn Utzon tildeles, sammen med to andre arkitekter, den fornemme Wolf-pris.
* * * * * * * * *
Folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten, som endte i et afslag. Afgørelsen var tæt, idet 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja.
* * * * * * * * *
Danmark var blevet nummer to efter Jugoslavien i kvalifikationspuljen til europamesterskabet i fodbold. På grund af borgerkrigen, vælger UEFA at udelukke Jugoslavien på bekostning af Danmark.
Danmark bliver vinder af europamesterskabet i fodbold 1992 ved at besejre Tyskland 2-0 i finalen på Nya Ullevi i Göteborg. Heltene bliver modtaget i Københavns Lufthavn dagen efter. I åben bus kører de i triumftog gennem byen og bliver hyldet på Rådhuspladsen af en kæmpe skare af begejstrede danskere.
* * * * * * * * *
Dansk Tipstjenestes nye skrabespil, Quick, slår alle rekorder med en ugentlig omsætning på 45 mio. kr.
* * * * * * * * *
Hafnia Forsikring, der i årevis har gjort aggressive og risikable opkøb af konkurrenter, i bestræbelse på egen storhed, ender med selv at falde med en gigantisk konkurs.
I Georgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrter Gamsakhurdias regering.
* * * * * * * * *
Der udbryder borgerkrig i Jugoslavien.
* * * * * * * * *
Maastrichttraktaten underskrives.
Verdens første MTV Movie Awards afholdes.
* * * * * * * * *
En duet bestående af Lotte Nilsson & Kenny Lübcke vandt årets Melodi Grand Prix med sangen "Alt det som ingen ser", med såvel musik og tekst af Carsten Warming. I det store show blev sangen nr. 12. Her vandt Irland nok engang. Johnny Logan der to gange havde vundet den internationale finale gjorde det igen. Denne gang som komponist til "Why me" som blev sunget af Linda Martin.
* * * * * * * * *
Sangerne Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen udgiver en CD under navnet Dalton og får stor succes.
* * * * * * * * *
Hanne Boels popularitet er enorm. Sangerinden synger "Der er et yndigt land" på Nya Ullevi stadion i Göteborg, inden finalekampen om europamesterskabet i fodbold.