Bønnelyckes Tømmerhandel flytter fra den Kornerupske Tømmergård til Københavnsvej. Den gamle plads bliver kommunal parkeringsplads, Bønnelyckes Plads.
* * * * * * * * *
”Jernbanehotellet” på Hestetetorvet rives ned, så der opstår en forplads foran Banegården.
* * * * * * * * *
Den gamle Hamburger Børs, siden Postgården, i Skomagergade 15, hvor der til sidst var købmandsgård, rives ned. Der opføres en forretningsejendom med en passage igennem.
* * * * * * * * *
Roskilde Værkstedsby på Håndværkervej indvies.
* * * * * * * * *
Slagteriskolen grundlægges.
* * * * * * * * *
Skomagergade bliver lukket og omdannet til gågade for at huse en del af byfester ”Atomiaden” hvor Risø er hovedtemaet.
Den 18-årige prinsesse Anne-Marie vies i Athen til 23-årige kong Konstantin af Grækenland.
* * * * * * * * *
Den lille Havfrue på Langelinie halshugges og mordet forbliver uopklaret.
* * * * * * * * *
Sporvejene indfører poletter og skovserkonerne på Gammel Strand får lov til fortsat at sælge fisk, forudsat at deres stade overdækkes med glastag.
* * * * * * * * *
Københavns Borgerrepræsentation vedtager et forbud mod rygning i hovedstadens sporvogne og busser i de tilfælde, hvor der ikke kan skærmes af for ikke-rygere.
* * * * * * * * *
Sædelighedspolitiet rejser pornografisigtelse mod forlaget Thaning & Appel for at have udgivet den over 200 år gamle bog Fanny Hill.
* * * * * * * * *
Eksplosion på Valby Gasværk koster tre arbejdsmænd livet og blæser ruder ud helt op til fem kilometer væk fra gasværket. Efterfølgende er der rapporteret om næsten atomkatastrofale ligende tilstande i både Vanløse, Vigerslev og Valby, hvor folk blev kastet rundt med møbler i stuerne og biler smadret af teglsten og murbrokker.
Pave Paul 6. besøger som den første pave Israel.
* * * * * * * * *
Den amerikanske militærkirurg Luther Terry offentliggør en rapport, som dokumenterer, at cigaretrygning er sundhedsskadeligt.
* * * * * * * * *
For første gang sendes mere end ét menneske ud i rummet med samme rumfartøj, da Sovjetunionen opsender tre kosmonauter på én gang med Voskhod 1.
* * * * * * * * *
Kina sprænger sin første atombombe.
De første 5 pladser på USA's single hitliste indtages af The Beatles.
* * * * * * * * *
Efter sejren året før stod Danmark som vært for det internationale Melodi Grand Prix den 21. marts i Tivolis Koncertsal. Danmark var repræsenteret ved Bjørn Tidemand, der fik en 9. plads med "Sangen om dig". Gigliola Cinquetti vandt suverænt med "Non ho létá".
* * * * * * * * *
"Lille fregnede Louise" er årets landeplage med Johnny Reimar.
* * * * * * * * *
The Beatles besøger København og giver to koncerter i KB Hallen. En række kendte danske musikerpersonligheder overværer koncerten.
* * * * * * * * *
Blandt årets øvrige succes kunstnere kan nævnes Petula Clark, Gustav Winckler, Louis Armstrong, Grete Sønck, Sys Gregers, Daimi og Dario Campeotto.