Forrige recordNæste record Historisk perspektiv for 1957 

Roskilde

Clermontgade 22 rives ned. I stedet opføres en benzintank. 

* * * * * * * * *

Roskilde Kommune køber Husholdningsskolen på Haraldsborg og bygger den om til plejehjem.


Danmark

Danmarks første datamat DASK kommer til verden. 

* * * * * * * * *

Dronning Elisabeth og Prins Philip af England besøger Danmark, og deltager i festforestilling på Det Kgl. Teater.

* * * * * * * * *

Indiens præsident Nehru besøger Vallekilde højskole og statsminister H.C. Hansen tager den fornemme gæst med på køretur i Tivolis radiobiler.

* * * * * * * * *

Danskerne bliver tryllebundet til radioapparaterne i den danske udgave af "Kvit eller dobbelt" med Svend Petersen som vært.

* * * * * * * * *

Bodil Ipsen fejrer triumfer på Folketeatret med ”Den gale fra Chaillot”.

* * * * * * * * *

En premiereløjtnant mentalundersøges, efter at han har afstraffet to soldater med 10 slag af et knækket spanskrør i den bare ende.


Verden

Sovjet opsender en satellit, der hedder Sputnik.

* * * * * * * * *

Seks lande underskriver Rom-traktaten og skaber dermed Det Europæiske Fællesmarked og Det Europæiske Atomenergifællesskab. De seks land er Vesttyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien. Det er starten på det der senere skulle komme til at hedde EU.


Musik

Musicalen West Side Story med musik af Leonard Bernstein har premiere på Broadway i New York City.

* * * * * * * * *

Eurovision Song Contest afholdes i Frankfurt am Main. Vinder bliver hollandske Corry Brokken med "Net als toen". Danmark deltager for første gang, hvor Birthe Wilke og Gustav Winckler med "Skibet skal sejle i nat" bliver nr. 3.

* * * * * * * * *

Blandt andre musikalske succeser kan nævnes Dorthe Kollo, Pat Boone, Tommy Steele, Liselotte Malkowsky, Gy Holdorf og Bodil Udsen.