Forrige recordNæste record   Finn Borre ny fuglekonge

6. juli 2016

Tirsdag blev årets fugleskydning afviklet. Pauli Hansen gik af efter et værdigt fuglekongeår og blev afløst af Finn Borre. Årets kongeskytte blev Michael Donstrup.

Traditionelt mødte skydebrødrene i museets gård, hvor fuglekongen bød på en Fernet Branca. Marchen fik et ufrivilligt stop midt på Skomagergade. En stor liftvogn fyldte hele vejen, så den måtte Tom "betjent" lige have dirigeret ind til siden, inden marchen kunne fortsætte.
Opholdet kom tilpas for et par glemsomme skydebrødre, der var kommet i byen uden slips. Pia Enig kom ilende fra guldsmedeforretningen og iklædte de herre reglementeret, inden de skulle stå ret for byens borgmester.

Som altid tog borgmester Joy Mogensen imod skydebrødrene på Stændertorvet. Ligeså traditionelt sagde hun nogle gode ord til selskabet. Herefter overrakte Henrik Brandt hende et Fuglekongebrød, der netop samme dag var blevet lanceret af Lauras Bakery, på Stændertorvet.
Samme fuglekongebrød havde fuglekongeparret modtaget ved bestyrelsens ankomst til morgenkaffen. Brødet blev tillige serveret under frokosten til silden.

Vi var heldige med vejret, der holdt tørt indtil ved middagstid, hvor vi alle kunne opholde os i tørvejr. På grund af regnen blev salutkanonen affyret fra musikerpavillonen, da kongeskytten havde skudt fuglen ned.

124 skydebrødre deltog ved fugleskydningen og et tilsvarende antal ved den efterfølgende frokost. 582 skud blev løsnet, før fuglen var faldet.
Under frokosten talte fuglekongen for Hendes Majestæt Dronningen, formand Ebbe Overgaard Nielsen for fuglekongen, Gunnar Bjerregaard Nielsen for Danmark, Carsten Helge Nielsen for skytterne og Kasper Overgaard Bæk på vegne af de nye skytter.
Ved fugleskydningsfrokosten modtog Jeppe Drews 25 år erindringsemblemet. Jørn Deutschbein, Peter Thomsen og Philip Berg havde gjort sig fortjent til samme, men deltog ikke på dagen. Edvard Nielsen, Flemming Petersen og Frans Goldbach modtog 40 års erindringsemblemet, mens Ole Jørgensen og Preben Nielsen ikke var til stede og kunne modtage deres.

Under frokosten kunne Per Handberg oplyse, at en anonym skydebror under dagens skydning havde givet tilsagn på 30.000 kr. til konservering af skiverne.

Se billeder fra dagen her og omtale i dagens udgave af Dagbladet her.

   

Tilbage til listen