Generalforsamlingsreferat og andet | |||
15. april 2011 Referatet for årets generalforsamling den 7. marts er nu underskrevet og kan af medlemmer læses under "Generalforsamlinger". * * * * * * * * * Ligeledes forbeholdt medlemmer, ligger "kamp" nr. 5 på "Tipskuponen 2011" nu klar under medlemssiderne. Fortvivl ikke, hvis du endnu ikke har svaret på de første spørgsmål. Helt frem til 2. juledag er det muligt at sætte sine tegn samt at ændre på tidligere besvarelser. * * * * * * * * * Så vil jeg endnu engang minde om "Vores Kunst" projektet. Mit forslag har fået meget stor støtte og har været omtalt i såvel lokalaviserne som i P4, Københavns Radio. Roskilde Kommunes kultur- og idrætschef har tilkendegivet kommunens opbakning til dette projekt. Kommunens kommunikationsafdeling vil nu gøre tiltag på kommunens hjemmeside og udsende nyhedsbreve om projektet. Jeg er i formiddag blevet interviewet af P4, Københavns Radio om såvel "Vores Kunst" projektet som fugleskydningsselskabet. Resultatet forventes at kunne høres i radioen en af dagene op til påske. Heldigvis lever vi i et land, hvor en herlig mangfoldighed af synspunkter kan komme til udtryk. Det er med til at skabe nuancer om alle sider af en sag. Jeg er i dag i Roskilde Avis blevet sammenlignet med en ældre mand, der iklæder sig kvindetøj for at kunne købe hygiejnebind på tilbud. Jeg ser det lige for mig. Læserbrevet kan ses her. Semifinalen ligger forude og jeg håber så inderligt at være med både der og fremover. |
|||