Født: 19. november 1825 døbt den 1. januar 1826 • Død: 9. marts 1913
Jacob Kornerup var stedsøn til Søren Borch, idet Sørgen Borch giftede sig med Inger Caroline Brønniche, efter at hun var blevet enke efter Jacob Kornerups far, Ebbe Kornerup.
Jacob Kornerup var nevø til Jacob Brønniche, idet Jacob Brønniche var bror til Inger Caroline Brønniche, Jacob Kornerups mor.
At det netop her er en trio med navnene Kornerup, Borch og Brønniche er nok ikke et tilfælde. De tre familienavne havde alle storkøbmænd i Roskilde, og familierne var beslægtede.
Levnedsbeskrivelse:
Arkitekturmaler og arkæolog. Søn af Købmand Ebbe Kornerup og Inger, født Brønniche. Dimitteredes 1845 fra Roskilde Skole, men forlod straks studierne for at følge sin interesse for tegne- og malerkunst, i hvilke fag han i 1852 vandt Kunstakademiets lille sølvmedalje og i 1853 dets store sølvmedalje. I de følgende år udvikledes Kornerup´s kunstneriske sans ved rejser til Tyskland, Italien og Østrig, til dels med arkitekt F. Meldahl, ligesom han en del år senere gennemrejste Spanien og Frankrig. I 1851 havde han med arkitekt J. D. Herholdt besøgt Gulland (det gamle danske ord for Gotland), men særlig havde han dog gennemrejst sit eget fædreland for at gøre sig bekendt med dets fortidsminder, af hvilke navnlig de arkitektoniske mindesmærker havde vakt hans opmærksomhed og interesse. Blandt de talrige afbildninger af vores monumenter, der foreligger udførte af Kornerup, må fremhæves flere dygtige raderinger. Oldsagsmuseet og Direktionen for Mindesmærkernes Bevaring fandt i det hele en nidkær medhjælper i ham. Kornerup´s bosættelse i Roskilde bragte ham i nært forhold til Domkirken og til de omfattende restaureringsarbejder, denne siden 1858 undergik. Han har sin del af fortjenesten for den omhyggelige måde, hvorpå dette første forsøg på en rationel restaurering af en af vores gamle Domkirker gennemførtes, og han har senere ydet virksom bistand over for andre kirkerestaureringer i Sorø, Fjenneslev og Kalundborg, ligesom han i væsentlig grad har fortjenesten af fremdragelsen og undersøgelsen af vores kalkmalerier fra middelalderen.
Jakob Kornerups maleri af restaureringen af Frue Kirke.
I Oldskriftselskabets tidsskrifter findes mange afhandlinger af Kornerup om kirkelige mindesmærker. 2. bind af folioværket «Danske Mindesmærker» indeholder en af ham forfattet beskrivelse af Roskilde Domkirke fra 1877. I 1892 udkom hans bog «Roskilde i gamle Dage».
Kornerup blev i 1871 udnævnt til professor.
Jakob Kornerup ægtede 16. juni 1869 Augusta Madsen, datter af vognfabrikant Madsen i København.
Jakob Kornerup blev hvad der må betegnes som midlertidigt medlem af fugleskydningsselskabet. Af protokollen fremgår at Jakob Kornerup sammen med maleren Eddelien er opført som ”Extraordinaire Medlemmer” i 1850 og betaler også hver 5 rigsdalere. De figurerer i protokollen dagen før selve skydningen, der fandt sted den 19. juli 1850 med følgende tekst: ”Torsdagen d 18 Juli heisedes Fuglen. 1 Skive brugtes. Til som extraordinaire Medlemmer at deltage i Fugleskydningen indballoteredes Hr. Kunstmaler Eddelien og Hr. J. Kornerup. Som fast Medlem indballoteredes Hr. Hestehandler Forsmann.”
Kornerup figurerer ikke som medlem året efter.
Jakob Kornerups oldebarn, malermester Carlo Kornerup Hansen blev indballoteret i selskabet i 1978. Carlo Korneup Hansen malede ialt otte kongeskiver. Den sidste i 1982.
Jakob Kornerup har tegnet ejendommen Hersegade 9 - Håndværkeren.
Kapelsmøllen. Efter Jakob Kornerup, 1857.
Professor Kornerups hus i Hersegade.
Ebbe Kornerup, Professor Kornerup, fru Kornerup og frøken Inger Kornerup.
Læs mere i artiklerne En familie af fuglekonger og en rigtig roskildenser. Læs endvidere Arthur Fangs publikation fra december 1970 "Fra byen og dens historie".