Forrige recordNæste record   Ludvig Frederik Find

Født: 16. maj 1869 • Død: 20. november 1945


Levnedsbeskrivelse:

Ludvig stammede fra Østerbygaard, Vamdrup Sogn ved Ribe. Han kom i malerlære hos malermester Øigaard i København.

Med sin interesse for farve og linje søgte Ludvig Find bort fra den realistiske tradition over i symbolismen gennem påvirkningen fra vennen, Mogens Ballin, og den tidlige italienske renæssancekunst. Hermed blev han tilknyttet kredsen omkring digteren Johannes Jørgensen.
Ludvig Find kom under uddannelse på Akademiet, hvor han blev optaget i 1886. Akademiet passede dog ikke Ludvig Find, hvorfor han skiftede i 1888 til P. S. Krøyers Malerskole, hvor han var indtil 1890.

I 1893 rejste han til Italien, hvor han studerede kunst i Firenze og Venedig. Efter hjemkomsten i 1894 malede han forskellige landskaber og portrætter. Han udstillede bl.a. på Den Frie Udstilling og på Charlottenborg.

Efter et ophold i Paris i 1902 vendte Find sig mod en lysere, neoimpressionistisk malestil.

Ludvig Find var påvirket af impressionismen hos malere som Bonnard, Renoir, Vuillard, og den strenge skulpturelle form i hans billeder sprængtes og måtte vige pladsen for farven, og den maleriske form. Han hilstes med begejstring af det nystartede tidsskrift, Taarnet, som med hans billeder som udgangspunkt opstillede et program for den symbolistiske malerkunst. Med årene fandt Ludvig Find sig et særligt område inden for portrætmaleriet, hvor hans dygtighed efterhånden indbragte ham mange bestillinger.

Ludvig Find blev i 1903 gift med Maren Kirstine Hansen (1878-1936), og de fik 12 børn sammen, der alle voksede op på den gamle skole i Baldersbrønde, hvor familien var flyttet til i 1914. Her flyttede de ind i den gamle skole, som Ludvig Find overtog fra maleren L.A. Ring.

Ludvig Find er mest kendt for sine portrætter, hvoraf det mest kendte hænger på Ribe Kunstmuseum og forestiller faderen. Det er karakteriseret som et af dansk malerkunst bedste og mest følte portrætter. Han er f.eks. også repræsenteret i Roskilde Domkirke, hvor der hænger et portræt af biskop Harald Ostenfeld malet af Ludvig Find.
Derudover malede han mange børnetegninger, sikkert inspireret af sin egen familie, hvor der aldrig manglede motiver.

I 1936 døde Ludvig Finds kone, mens han selv levede i yderligere ni år. Ludvig Find ligger begravet på Ansgar Kirkegård i Hedehusene.
 



Billedet foroven viser "Portræt af ung kunstner". Motivet er maleren Aage Bertelsen. Det er malet olie på lærred i 1893.


 

Interior med syende kvinde.



Vasketøjet hænges til tørre.

 

 

 

 

Lille Dreng leger med Lyset

 




Et ungdoms selvportræt af kunstneren

På bagsiden af selvportrættet øverst på
siden er skrevet med blyant  året 1939

 

 


Ludvig Frederik Find har malet følgende skiver:

1943 Anders Peter Nielsen