Forrige recordNæste record  2024 Michael Kresten Lind Donstrup


2. juli • Restaurant Håndværkerens have

Født: 26. april 1964

Levnedsbeskrivelse:

Tømrermester.

Skiven:

Offentliggøres på fugleskydningsdagen den 1. juli 2025.

Kongeskytte:

Christian Slesvig

Årets vindere:

Ringen   Poul Erik Mikkelsen ved skud af Birger Sander Sørensen
Kronen   Flemming Anders Olsen ved skud af Thomas Rasmussen
Højre klo   Jan Sandholm ved skud af Klaus Graversen
Venstre klo   Mogens Hallager ved skud af Johnny Madsen
Halsen   Blev sprunget over grundet tidsmangel ved skud af ingen skytte
Halen   Frank Holmstrup ved skud af Teit Christiansen
Venstre vinge   Blev sprunget over grundet tidsmangel ved skud af ingen skytte
Højre vinge   Blev sprunget over grundet tidsmangel ved skud af ingen skytte
Brystpladen   Michael Kresten Lind Donstrup ved skud af Christian Slesvig

Farven på skydenummeret ved årets fugleskydning var sandblæst sølv.

 

Som det var tilfældet året før, blev årets skarpeste skytte ved skiveskydningerne, Mikkel Holmstrup. Da reglerne ikke tillader at samme skytte modtager vandrepokalen to år i træk, blev det årets nummer 2, Per Heine Christensen, der fik graveret sit navn i pokalen. Se det samlede resultat af årets skiveskydninger her.


Fuglekongens historie og anekdoter:

Fuglekongen var otte år tidligere blevet kongeskytte, til fordel for Finn Borre.

Årets historie og anekdoter:

Fuglekongeskiverne fra 1846 og 1852 blev i en periode fra 2024 udstillet i Roskilde Museums særudstilling med navnet "Da jernbanen kom til Roskilde".

* * * * * * * * *

Om det var fuglekongens mangel på bredde skuldre står hen i det uvisse, men under fugleskydningsdagens march røg fuglekongebåndet ned fra højre skulder, så hele kongebåndet lå om fuglekongens fødder midt på Domkirkepladsens brosten.

* * * * * * * * *

Ved opholdet på Stændertorvet under årets fugleskydningsmarch, holdt fuglekongen Henrik Brandt en lille takketale til byrådsmedlem Rasmus Hylleberg, for dennes velkomst til skydebrødre. Fuglekongen sluttede af med at give en gave til Rasmus Hylleberg. Gaven var fuglekongens egen bog ” Hvad du ikke har i benene, må du have i hovedet”.

* * * * * * * * *

På årets fugleskydningsdag var det ikke alle skydebrødre der havde læst selskabets dresscode. To skydebrødre mødte op uden slips. Det blev løst ved, at hele optoget med Hjemmeværnsorkestret i spidsen gjorde et kort stop på Karen Olsdatters Stræde. Personalet hos Guldsmed Andersen & Enig sørgede for, at begge de glemsomme blev iført et af guldsmedes slips til låns.

* * * * * * * * *

På en lidt kølig julidag med ganske lidt regn blev årets fugleskydning afviklet som traditionen byder. De fremmødte skydebrødre tog imod fuglekongen og bestyrelsen i museets gård. Her bød fuglekongen på et glas Fernet Branca, der for nogle blev skyllet efter med noget fra en flaske.
Med Hjemmeværnsorkesteret i spidsen gik marchen gennem byen til Stændertorvet, hvor medlem af kommunens Kultur- og Idrætsudvalg, Rasmus Hylleberg, bød velkommen og ønskede skydebrødrene en god dag. Fuglekongen kvitterede med en lille takketale og en gave til det fremmødte byrådsmedlem. Herefter gik marchen videre til restaurant Håndværkeren.

Inden dagens skydning modtog Ebbe Bødker og Claus B. Hansen emblem for 40-års medlemskab. Jens Prip Bonnesen og Tom Hjorth Andersen modtog emblem for 25-års medlemskab. Samme ære tilfaldt Harry Hansen og Lars Glint, der ikke deltog på dagen. Inden skydningen blev årets nye skydebrødre præsenteret for de fremmødte.

Årets skydning blev temmelig langtrukken. Det blev diskuteret om det var fuglen der var sejlivet, om skytternes skydeevner var svækket, eller om det var riflernes kikkertsigte der var til mere ulempe end gavn. Der var noget der skulle overvejes inden fremtidige skydninger.
For at nå frokosten og dagens øvrige program blev halen, venstre vinge og højre vinge sprunget over. Efter dagens skud nummer 531 røg brystpladen til jorden ved skud af debutanten Christian Slesvig.

87 skytter mødte op ved årets fugleskydning, mens 84 deltog i den efterfølgende frokost.

Under frokosten talte fuglekongen Henrik Brandt for Danmarks Majestæter, såvel abdicerede Dronning Margrethe og nyligt udråbte Kong Frederik. Formand Carsten Helge Nielsen talte for fuglekongen, Per Starklint for Danmark, Jens Løgstrup for skytterne, og Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen for selskabet på vegne af de nye skytter.

* * * * * * * * *

Traditionen tro var der opsat en pavillion i restaurant Håndværkerens have ved årets fugleskydning. Dette for at beskytte skydebrødrene mod regn og solskin under den store dag. Man valgte at lade pavillionen stå efterfølgende, så den var klar til Roskilde Borger-, Håndværker- og Industriforenings fugleskydning senere på måneden. Beslutningen skulle vise ikke at være klog.
Den efterfølgende fredag tog en storm sit tag i pavillionen. Denne faldt sammen og forårsagede skade på huset bagved, hvor to tagsten blev beskadiget. Desuden blev nogle stænger til pavillionen ødelagt.

* * * * * * * * *

Den 12. juli 2024 kom rammen til Jens Peter Rasmussens skive fra 1893, men uden skive, ved et tilfælde tilbage til Selskabet. En tidligere skydebror fandt den til salg på internettet for et mindre beløb. Han købte rammen og solgte den straks videre til Fugleskydningsselskabet.
Maleriet var blevet erstattet af et spejl. Den havde i mange år gjort gavn i et privat hjem gennem to generationer. Nu lå den i et dødsbo, der satte den til salg. Sælgerne kendte intet til rammmens ophav og var ikke klar over, at der tidligere havde været et maleri.

* * * * * * * * *

Fuglekongeskiverne for 1985 og 2014 blev i perioden 24. august 2021 til 1. december 2023, udlånt til Roskilde Museum til en særudstilling her. Aftalen blev i 2024 forlænget til 31. december 2025. Se dokumentet her.

* * * * * * * * *

Årets nye skydebrødre

Generalforsamlingen

Tømrer Andreas Grann Roelsen
Salgskonsulent Birger Sander Sørensen
Pensionist Birger Yde Svendsen
Konsulent Per Lars Sørensen
Virksomhedsejer Kenneth Holmen Pedersen
Apoteker Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen

Indskydningen

Malermester Brian Pedersen
Tømrermester Christian Slesvig
CFO Freddy Jensen
Selvstændig Lasse Larsen
Tømrer Nichlas Riber Lykkegaard Nielsen

Tilbage til listen