Levnedsbeskrivelse:

Direktør for Bikuben/BG Bank på Stændertorvet, og senere for Forumadvokater.

I 2004 gav fuglekongen sin levnedsbeskrivelse til selskabet. Den lyder således:

"Et portræt af fuglekongen fra 1995 vil blive en historie om en indfødt Roskilde-dreng, der hele sit liv har boet i byen - og hvor den største det af arbejdslivet ligeledes er tilbragt i Roskilde.

Jeg blev født i maj 1946 og et par måneder senere døbt Kurt Buchtrup Andersen i Roskilde Domkirke.

Mine forældre - begge årgang 1920 - var flyttet til Roskilde fra henholdsvis Djursland og fra Kalundborg-egnen, og de var af den generation, hvor det på landet var sædvanligt at komme ud og tjene i en meget ung alder.
Nu havde de fundet sammen og havde begge fået arbejde på Sct. Hans Hospital og lejede et værelse hos en kollega i Ringstedgade 56, hvor jeg altså første gang så dagens lys.
Min første barndomserindringer stammer fra det gårdmiljø, der dengang lå bag hjørneejendommen Ringstedgade/Støden - der hvor Arbejdernes Landsbank og slagtermester Frimann ligger her i 2004.
Dengang var det den lokale brugsforening, et bageriudsalg, en trikotageforretning på hjørnet - og så en række småbutikker ned af Støden, blandt andet en frisør og en fiske- og vildthandler, og i den ret store baggård lå der et vaskeri. Det betød en mangfoldighed af liv og oplevelser i gården, hvortil alle butikkerne havde deres baglokaler - og hvor der vel yderligere var ca. 15 lejligheder med børn i alle aldre.

Omkring 1953 flyttede familien incl. de nu tre børn til Borgediget 7, og i 1956 flyttede vi til Skyttevej 6, hvor mine forældre havde taget det store spring og store slid med 500 kroner på lommen delvis at selvbygge et såkaldt "statslåns hus" - på det tidspunkt var der fra stedet fri udsigt ud over markerne til Svogerslev!
Jeg voksede således op i trygge, kærlige men også meget beskedne kår - det sidste blev jeg først klar over som voksen. Det må betyde, at jeg reelt aldrig har savnet noget, og jeg er ikke i tvivl om, at det har præget min personlighed i retning af en naturlig tilbageholdenhed i relation til materielle goder og fysiske omgivelser - jeg fornægter ikke livets goder, men kan klare mig med lidt.

På det tidspunkt, hvor andre drenge tænkte på fodbold eller blev spejdere, ville tilfældighederne, at jeg kom i Roskilde Garden, formentlig, fordi en af lederne var en del af min mors familie.
Også min tid i Roskilde Garden - som strakte sig fra 1955 til 1967 - har sat sit præg på min opvækst.
Som lille knægt startede jeg med geværet på skulderen og lærte at "finde min plads i geleddet" - kom senere i tambourkorpset og spillede en kort tid lilletrommen i orkestret. Samtidig lærte jeg at spille trompet og spillede i orkestret i mange år - i de seneste fungerede jeg samtidig som orkestrets dirigent.
Tiden i Roskilde Garden gav naturligvis en masse oplevelser under de mange rejser i ind- og udland, og samtidig prægedes den personlige udvikling.
Der var på ingen måde "kæft-trit og retning" - men en helt naturlig forståelse af betydningen af en disciplineret opførsel, når vi skulle træne, og når vi skulle optræde, at tider skulle overholdes - at de store drenge måtte tage sig af de små drenge, og at vi i det hele taget måtte tilpasse os hinanden, for at det kunne fungere.

Min skolegang startede på Absalons Skole og siden kom jeg på Realskolen - senere omdøbt til Gråbrødre Skole.

I 1963 tiltrådte jeg som elev i "Sparekassen for Roskilde By og Omegn" på Stændertorvet i en tid, hvor der stadig var åbent lørdag formiddag, lang åbningstid om fredagen og middagslukket hver dag mellem 12.30 og 14.00 - og jeg var i finanssektoren frem til 2001, hvor tiderne unægtelig var meget anderledes.

Inden jeg tog hul på den egentlige karriere i bankverdenen, var det dog tid til den obligatoriske værnepligt, som for mit vedkommende startede en kold novemberdag i artilleri-kasernen i Holbæk i 1966.
Som udgangspunkt var jeg ikke begejstret for tanken om at skulle være soldat, og rekruttiden var meget lidt spændende, men da det, med ordren om, at jeg skulle på sergentskole, stod klart, at jeg skulle ha´ 2 års værnepligt, valgte jeg at få det bedst mulige ud af det - og totalt set fik jeg et meget stort udbytte af min militærtid.
Da jeg blev hjemsendt i 1968, var jeg blevet løjtnant med forskellige militære uddannelser - herunder lederuddannelser i baglommen - men ikke mindst med en konstatering af, at jeg havde ganske gode erfaringer med det at fungere som leder i praksis - og at jeg fysisk magtede meget mere, end jeg anede. 

Det er unægtelig et spring at komme tilbage sparekassen, hvor meget lidt havde forandret sig, men det blev hurtigt dagligdag igen, og i 1969 blev jeg souschef i afdelingen i Taastrup - et mellemlederjob, jeg havde i godt 6 år.
Det var også her, jeg for alvor lærte min senere hustru at kende, og indtil videre har det resulteret i 33 års harmonisk ægteskab - og en voksen datter på 32, som driver selvstændig virksomhed, "naturligvis" i Roskilde!

I 1975 blev jeg den ene af to medarbejderrepræsentanter i sparekassens bestyrelse - og jeg blev genvalgt i 1977 og 1979.
Jeg fungerede et års tid som sparekassens informationschef - men behovet for at prøve noget nyt pressede sig efterhånden på.
Primo 1980 blev jeg ansat i Bikuben - og allerede et år senere fik jeg mit livs indtil da største faglige og ledelsesmæssige udfordring: etablering af en ny afdeling i Roskilde.
Det startede bogstaveligt talt med et næsten tomt lokale, et større antal papkasser med inventar og fem dejlige kolleger.
Det var vel nok min bedste periode i mit arbejdsliv, hvor det hele gik op i en højere enhed med fremgang, succes og anerkendelse, og ca. ni år senere var jeg direktør for det, der havde udviklet sig til et hovedkontor med seks andre afdelinger med i alt ca. 80 medarbejdere.

Februar 1989 fusionerede Bikuben med min gamle arbejdsplads, Roskilde Sparekasse, som året før var fusioneret med to sparekasser fra Horsens under navnet DK-Sparekassen.
Jeg havde her den helt usædvanlige oplevelse at vende tilbage som direktør for den sparekasse, hvor jeg 26 år tidligere var startet som elev - og den personligt meget tilfredsstillende oplevelse at blive modtaget særdeles positivt af de gamle kolleger.

Jeg mener at kunne fastslå, at det i udstrakt grad lykkedes at bevare den positive stemning og gode ånd til trods for de kommende års fusionsopgaver - samkøring af administrative funktioner med Bikubens centrale organisation, filialsammenlægninger, personalereduktioner, edb-samkøringer osv.

Da jeg i 1996 fyldte 50 år, fik jeg mange beviser på dette i forbindelse med de arrangementer og den avisomtale, det medførte - og jeg havde det som blommen i et æg på mit kontor med udsigt til Stændertorvet og som øverste chef for 12 afdelinger med ca. 140 medarbejdere - bestemt ikke uden udfordringer i det daglige - men det fungerede.

Det har nu nok heller ikke været nogen skade, at jeg gennem årene fik mulighed for at supplere med en række lederudviklingsprogrammer - men det er stadig i hverdagen, erfaringerne skal indhøstes.

Det var med særdeles blandede følelser, jeg i slutningen af 1996 modtog opfordringen til at påtage mig en ny "fusions"- opgave for banken - som i mellemtiden var blevet til BG Bank som en følge af fusionen mellem Bikuben og Girobank.

Med grædende hjerte forlod jeg Stændertorvet og indrettede mig i Høje Taastrup, hvor bl.a. en række kundevendte funktioner fra den gamle Girobank skulle integreres og videreudvikles.
Det var en "blandet landhandel" med Telefonbank, BG Finans, BG Private Banking, Medarbejderbank og ikke mindst de mange medarbejdere, der tog sig af girokundernes telefoniske forespørgsler.
Konceptet med telefonisk kundebetjening udviklede sig til etablering af BG Banks callcenter, der tog telefonerne for samtlige filialer og girokontokunderne - en kæmpemæssig teknisk og logistisk udfordring - men bestemt også ledelsesmæssigt i forhold til mange nye medarbejdere.

Da BG Bank i 2000 blev overtaget af Danske Bank-koncernen, havde jeg egentlig løst den opgave, jeg havde fået fire år tidligere - og var områdedirektør for ca. 400 medarbejdere.
Så var det "forfra igen" - og hele den organisation jeg havde opbygget, blev nu integreret i Danske Banks eller BG Banks organisation - og da jeg som det sidste deltog i planlægningen af sammensmeltningen af de to bankers callcentre, måtte jeg også indse, at min tid i banken var slut. Det var på ingen måde en behagelig konstatering, men det var den logiske konsekvens. Pludselig går det op for en, at de mennesker, der gennem tiderne har givet en opgaverne, pludselig er væk - og nye chefer har egne favoritter, som betragtes som "driftssikre", så hvorfor tage chancer? ... og ingen har nogensinde hørt mig sige et ondt ord om banken i den anledning.

Blandt flere muligheder valgte jeg derefter jobbet som direktør i advokatfirmaet Forum Advokater - tiden var inde til at prøve noget andet end det traditionelle - og ønsket er blevet opfyldt.

Tiden er dog endnu ikke inde til at vurdere resultaterne på længere sigt - der skal mere end tre års indsats til for alvor at præge en virksomhed i en branche uden traditioner for overordnet ledelse. Virksomheden er i en vækstfase og er i 2004 Sjællands største advokatvirksomhed med 45 ansatte.
Der er fortsat mange opgaver at løfte - pensionsalderen står ikke nødvendigvis lige om hjørnet - men på den anden side kan jeg jo ikke løbe fra dåbsattesten og en stigende lyst til at nyde frugterne af årenes indsats - og i den retning trækker en stor portion stædighed og lysten til at gøre en positiv forskel.

En beskrivelse som denne vil for en mands vedkommende traditionelt i høj grad dreje sig om arbejdslivet - og det har da også fyldt meget, men der er dog også andet, der tæller i livet.

Som nævnt har en sund og tryg opvækst og et godt ægteskab været et solidt fundament, og den faste ramme har i mange år været parcelhuset fra 1973, som vi byggede på Engblommevej. 
Også den fysiske form er holdt på et fornuftigt niveau gennem årene - ikke af pligt, men fordi jeg kan li´ at røre mig.
Først med bordtennis, siden med atletik i atletikklubben Hellas, og senere igen med motionsløb, badminton og lørdagsmotion med gymnastik og indendørs fodbold.
Badminton og motionsgymnastikken lørdag morgen fortsætter på godt og vel 30. sæson, så stor stabilitet præger også motionsinteresserne.

Vandreture med gode venner fylder også en del i hverdagen - i ferietiden gerne i udlandet, og det er en skidt uge, hvis vi ikke har gået mindst 2 - 3 timer i skarpt trav i nærområdet.

Tidligere dyrkede jeg med stor interesse tegning og maling som hobby - men det er efterhånden afløst af de muligheder, som computerteknikken giver m.h.t. fotografisk arbejde og billedbearbejdning. Lysten til den oprindelige interesse er dog intakt.

Og naturligvis sætter jeg pris på et godt måltid mad (fruen er en sand mester) og et godt glas vin - og jeg er ikke fremmed i et køkken, om end mit væsentligste bidrag de seneste år har været bagning af husets hvide brød til enhver lejlighed.

Musikken og teatret har gennem de sidste mange år haft en stadig stigende interesse. Mindst 10 - 12 forestillinger om året. Vi er stort set altfortærende - men på musiksiden er det klart det klassiske repertoire, der fylder mest.

Jeg opfatter ikke mig selv som en speciel udadvendt natur - til trods for, at jeg i lange perioder har haft jobs, som krævede en del udadvendte aktiviteter - men det var mere en del af jobbet, der skulle klares professionelt. Jeg foretrækker klart det nære samvær med et enkelt eller to par venner eller den helt nærmeste familie.

Jeg har gennem årene taget min tørn med tillidshverv i det lokale foreningsliv - "arvede" som sparekassedirektør jobbet som formand for lokalforeningen af Kræftens Bekæmpelse - har haft bestyrelsesposter i atletikklubben Hellas, K.F.U.M´s fodboldklub, I.F. Østervang, og som bankmand er man åbenbart selvskreven til at være revisor i alt fra den lokale grundejerforening til Roskilde Handelsstandsforening - så i den forbindelse har jeg prøvet lidt af hvert.
Som et kuriosum kan nævnes, at jeg i 1992 påtog mig opgaven som "pengeyngler" for Røde Kors, hvor jeg med gode venners hjælp udgav en CD, "Lørdagsjazzen i Roskilde", som gav et overskud på 50.000 kroner til det gode formål.

Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab kan jeg vel næppe kalde en fritidsinteresse, da jeg som hovedregel kun deltager i den årlige fugleskydning. Den sætter jeg til gengæld stor pris på.
Det var en særlig oplevelse og ære at blive fuglekonge i 1995 - og ikke mindst satte det mange tanker i gang, da jeg skulle finde motivet til en malet skive, som skulle leve op til selskabets traditioner og forventninger, nemlig et motiv med et symbolsk eller topografisk indhold - gerne i relation til fuglekongens erhverv.

Jeg valgte "en torvedag på Stændertorvet 1995", som maleren Lars Rasmussen med stor entusiasme beskrev, som jeg ønskede det - et kendt motiv fra Roskilde - plads til fantasien - en god gammeldags handel - gode solide danske råvarer - klingende mønt i hånden.

På den måde fik jeg beskrevet, hvad jeg ønskede; udsigt fra mit kontor - et billede af det, jeg gerne vil stå for, nemlig billedet af ærlighed og tillid til levering af kvalitet - samvær med høj kvalitet - og i forretningsmæssig sammenhæng til aftalt pris og tid - i privatlivet med fokus på, at aftaler og såvel skrevne som uskrevne moralske forpligtelser bliver overholdt."

Læs mere i artiklen Et unikum til billede og lyd samt Altid med kjole eller jakke og slips.